Den ekstra gevinst ved at koge en hel kylling: Fonden!!! :-) Lær at lave kyllingefond fra bunden

kontra at købe halvkedelige, ofte pumpede, kyllingefileter! Selvfølgelig kan fileterne bruges – altså ikke de pumpede – når man er i tidsnød, og skal have mad på 0,5 minutter!

Jeg elsker Jane Faerbers peanut-kyllinge-ret, så er det sagt! 🙂 Og som i nok har regnet ud, elsker jeg at bruge ALT, hvad jeg har i køleskabet. Så da en veninde skulle komme på besøg til middag, som for øvrigt just er “overgået” til LCHF-kosten, og jeg kastede et blik i køleskabet, hvis indhold bl.a. bestod af peanut-butter, en rest fed kokos-mælk, en rest fløde og tamari, så var valget taget! 🙂

Denne blog-post handler kun om kyllinge-fonden, fordi jeg som sagt skulle bruge kylling til peanutkyllingen: Igen jeg tog, hvad jeg havde af rester i køleskabet. Du kaster bare i gryden, hvad du end måtte have af grøntsager. Alt giver smag!

2015-01-28 20.00.47

  • Den store gryde tages frem, vand tilsættes. Skru op for fuld blus. Der skal være så meget vand, at det lige dækker kylling og grøntsager. (Min gryde var så ikke stor nok, men det gik :-))
  • Kyllingen renses godt og grundigt. Jeg skærer altid kyllingen op. Ellers har jeg på fornemmelsen, at jeg ikke får renset den grundigt nok. Op i gryden med kræet.
  • Jeg tilsatte, hvad jeg havde af løg (skåret i både), hakkede hvidløgsfed, rensede hakkede chillier, peberkorn og laurbærblade.
  • Kog hele balladen op.
  • Når retten koger, er det vigtigt, at du tager det grå skum væk. Brug en ske og skum det væk. Det er urenheder, som ikke gavner retten.
  • Lad retten småkoge under låg i ca. 30-45 min (afhængig af kyllingens størrelse). Når kyllingelårene løsner sig nemt, er kyllingen færdigkogt.
  • 2015-01-28 20.57.10
  • Kyllingen op på et skærebræt, gerne med en kødrille, så du ikke lige om lidt har kyllinge-saft på hele køkkenbordet! (Vædsken i koppen er min dejlige aften-te :-))
  • Alt kyllingekødet pilles af skroget og lægges i en beholder i køleskabet til du har besluttet dig til, hvilken lækker kyllingeret, du vil lave 🙂
  • RESTEN, skroget (benene) lægges tilbage i gryden.
  • Skru op. Nu må retten gerne koge godt – altså rimeligt meget bulder-kog. Suppen skal koge ind – ingen grund til at gemme på en masse vand. Det er en fond, som vi koger her!
  • Prof-kokkene koger deres fonde i 8-12 timer. Well, jeg kom lidt sent i gang, så min fond kogte i 2 timer2015-01-28 21.32.52
  • Den kunne sagtens have kogt i 1 time mere.
  • Men anyway, hele balladen op i en si med en skål under.
  • Lad det dryppe godt af
  • Skålen ind i køleskabet natten over.
  • Så ser det sådan ud morgenen efter:

2015-01-29 08.13.40

  • Hele den øverste del er rent kyllingefedt, som du kan bruge til at stege alt muligt lækkert i.
  • Resten er den rene og skære fond, som du kan fryse. Lad være med at tage det sidste smågrumsede med. Det vil give en underlig farve i den næste ret.

2015-01-29 08.18.02

Den lidt underlige farve i min fond skyldes nok rødløgene, som jeg brugte 🙂 Kyllinge-fedtet ved siden af.

Voila! Du har en skøn fond i fryseren, som du kan bruge til hvad som helst:

Lær at lave lækker LCHF-mad !

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *