Grøntsagsgryde på vildtfond, avocado-mousse og osteboller

lavet af stort set alle mine rester i køleskabet fra gæstemiddage + vildtfonden

Vildtfonden behøver du selvfølgelig ikke. Måske du har en rest kyllinge-fond i fryseren ? Eller du tilsætter en købe-bouillon, selvfølgelig uden stivelse og andre mærkelige tilsætnings-stoffer!

Jeg havde følgende ingredienser:
  • Vildt-fond
  • 1 rød og grøn peber
  • 5 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 spsk af den fede kokosmælk
  • 2 chilli-frugter
  • Karry
  • Kokosolie eller smør
Måske en lidt mærkelig sammensætning – men jeg havde også en avocado, mayonnaise, 1 limefrugt samt et enkelt rødløg tilbage i køleskabet.

 

Så går vi i gang:
  • Pil løgene, skær dem i halve, og snit dem i tynde ringe.
  • Pil hvidløgene, hak dem fint.
  • Varm bouillonen op i en gryde.
  • Tilsæt kokos-mælk.
  • Frem med stegepanden, kokosolie på. Svits karry i olien, når olien er varm. Paprika er også et hit her.
  • Løg og hvidløg tilsættes og steges til de er lækre brune i karry-kokosolien/smørret. Op i gryden til fonden.
  • Peberfrugter og chilli renses. Peberfrugterne skæres i mellemstore stykker. Chillierne hakkes fint. Steges let brune i den samme karry-kokos blanding. Op i gryden.
  • Fond, kokosmælk og grøntsager koges igennem i ca. 20-30 min., til løgene er dejligt møre.
  • Smag til med salt og peber
Advokado-mousse:
  • Flæk avocadoen, fjern stenen, skrab kødet over i en skål og bland med så mayo, som du bryder dig om.
  • Hak rødløget meget fint.
  • Tilsæt saften af en 1/2 lime. (det forhindrer også avocadoen i at blive mørk).
  • Tilsæt salt og peber
  • Jeg var for doven til at finde blenderen frem, så blandede bare avocado, løg, mayo, salt og peber og mosede det hele med en gaffel, men ellers bliver moussen meget finere ved blending.
Resultatet kom til at se sådan ud – den lidt mørke farve i suppen, skyldes vildt-fonden og den blege farve af avocadoen skyldes dårlig belysning :-):

2015-01-26 20.40.01

 

Skal du have gæster og har “kun” disse ingredienser ? – så hæld suppen over i et ildfast fad, tilsæt et par skiver skæreost og gratinér i ovnen, indtil osten er gylden!

 

2015-02-21 20.25.59

 

Endnu et fif: Bag et par lækre osteboller og servér til:

2015-01-27 18.44.53

Hvis du savner kød, tilsætter du bare bacon eller, hvad du nu har i køleskabet.

Lær at lave dejlig, sund, billig mad hos MadMedVibs!

Én af mine veninder klagede (på en sød måde) over, at opskriften ikke var der til bollerne 🙂 Den kommer så her. Det er ikke min opskrift, men en opskrift jeg har nappet fra en blogger, Sisse, på Facebook:

Ingredienser til low carb osteboller:
  • 4 æg
  • 200 gram hytteost
  • 150 gram havarti. Eller typisk mig, så bruger jeg, hvad der er af ost i køleskabet.
  • 2 spsk HUSK
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1,5 dl pofiber
  • 1,5 dl affedtet sesammel (Funktionel Mad)
  • 1 æg til pensling. Du får ikke brugt det hele, så gem resten til morgenmaden
Fremgangsmåde:
  • Æg, ost (brækket i mindre stykker) og hytteost blendes sammen til en ensartet masse
  • Resten af ingredienserne tilsættes og blendes godt og grundigt. Hvis du synes, at det bliver for svært med blenderen, æltes resten i hånden med våde hænder.
  • Ovnen tændes på 180 gr varm luft
  • Lad dejen hvile, mens ovnen varmer op.
  • Del dejen med en våd kniv i 8 stykker og form den til 8 boller med våde hænder, ellers er det svært og dejen hænger fast i alle fingrene.
  • På bagepapir-beklædt bageplade efterhånden, som bollerne formes.
  • Pensl med æg.
  • Bages nederst i ovnen 17-19 min. Jeg vendte rundt på min bageplade efter halvdelen af bagetiden.

Bollerne var smukke og store, da de var i ovnen. Efter, at de kom ud, klaskede de sammen, men smager stadig suverænt! 🙂 Og det store hit er, at der er knap så mange kulhydrater i som kernebrødene – det kan vi li’ ! 🙂

 

 

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *