Pragtfulde grøntsagsretter / – dip

Vi har brug for en masse grøntsager, især efter julens tunge retter, hvor vi har behov for at føle os “lette” og have stærke kroppe:
Broccomole, Buffalo Blomkål og Rød peberfrugtdressing

Den sidste ret, inspireret af resterne fra de to første retter, som er stærkt inspireret af Jane Faeber, tilrettet af mig, alt efter, hvad jeg nu havde i køleskabet / køkkenskuffen.

Jeg ved det: Halvdårligt billede, men det var så hvad det blev til 🙂

2015-01-11 18.59.10

Broccomole – en genial, lækker grøntsagsret – stærk, men lækker!:

Ingredienser:

  • 1 broccoli, inkl. stokken, som er renset for grimme knolde
  • 1 moden avocado
  • 1 chili. Jeg valgte den milde røde. Det er smag og behag.
  • 3 spsk creme fraice – den fede på 38%. Jeg havde så også et stort broccoli-hovede
  • 1 fed hvidløg
  • Saften af 2 lime-frugter. Forinden du presser saften af lime-frugterne med hænderne, river du frugterne på rivejernet, de afrevne skaller ned i en liter koldt vand, og du har en herlig drink.
  • 1/2 tsk cayennepeber / paprika
  • 1 løg. I køleskabet havde jeg alm. såkaldte “gule” løg. Rødløg er også perfekte.
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  • Vand over i en gryde. Del broccolien i stængler og “hoveder”. Når vandet koger, tilsættes de groftskårne broccoli-stængler. De behøver længere tid end hovederne. Efter ca. 5 min. kogning, tilsættes hovederne. Kog 5-10 min. Det må gerne være godt mørt. Op i en si, så det hele kan dryppe/dampe/køle af.
  • Flæk avocadoen og fjern stenen.
  • Del chilien, skrab alle kerner ud og hak den groft.
  • Pil hvidløgs-fedet og hak det groft.
  • Det hele op i en stor skål.
  • Tilsæt saften af lime-frugterne og creme-fraiche
  • Tilsæt lidt salt og peber og cayennepeber/paprika
  • Blendes med stav-blender til du har en lækker cremet masse.
  • Tilsæt det meget fint-hakkede løg.
  • Smag nu på herligheden og tilsæt evt. mere salt/peber, krydderier.
  • Voila! :-). Forskellige krydderier kan selvfølgelig tilsættes efter behag, såsom spidskommen og tabasco.
  • Retten holder sig glimrende i køleskabet i adskillige dage. Lime-frugten gør, at retten ikke bliver brunlig, selv om der er avocado i.
Buffalo Blomkål:

Ingredienser:

  • 1 blomkål. Mit indkøbte til en 10’er var godt nok stort.
  • 1 rød peberfrugt
  • 100 gr. smeltet smør. Som sagt, det var et stort blomkål.
  • ca. 1 dl hjemmelavet mandelmel. D.v.s. du kværner de indkøbte hele mandler i din hurtig-hakker til mel. Jeg fik nok noget over 1 dl mandelmel af 1 dl mandler. Men der må man prøve sig frem. Bare gem resterne i en tæt beholder, så har du til en anden god gang.
  • 2 hvidløgsfed
  • 1-2 tsk paprika. Den røgede har en pragtfuld smag.
  • Salt, peber

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 200 gr.
  • Skær blomkålen i buketter. Tag gerne lidt af stokken med. Læg buketterne på en bagepapirklædt bageplade eller i et stort fad. Jeg synes, at det er nemmere at røre rundt i retten undervejs, hvis retten lægges i et stort fladt fad.
  • Skær peberfrugten i tern.
  • Skær hvidløgene i tern.
  • Blend smør, mandelmel, peberfrugt-tern, hvidløgs-tern, paprika og lidt salt og peber til en tyk grød med stav-blenderen.
  • Bland hele “grød”-blandingen med blomkålen.
  • Ind i ovnen og bag ca. 20 min. De må godt være godt brune i det.
  • Lad retten afkøle lidt.
  • Det er mums 🙂
Rød peberfrugt-dressing blev lavet, da der var rester i køleskabet af rød peber, hvidløg, løg og creme fraiche – og vi smider jo ikke mad ud, vel :-). Desforuden kan dressingen redde et stykke kød/kylling, som er blevet til overs, evt. til frokost eller næste dags aftensmad:

Ingredienser:

  • 2 røde peberfrugter. Gule kan også sagtens bruges.
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • Olie med hvidløg, som jeg liiiiige havde stående i køkkenskabet fra sidste sensommer, hvor det blev indkøbt på Campo de Fiori i Rom :-). Din alm. olivenolie kan selvfølgelige bruges
  • Creme fraiche 38%

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 230 grader
  • Peberfrugterne halveres og kernerne skrabes ud
  • Hvidløgsfeddene pilles og deles i halve
  • Løget pilles og deles i både.
  • Put hele balladen i et fad i ovnen
  • Peberfrugterne skal have skindsiden opad.
  • Hæld olivenolie over og bag i ca. 30 min.
  • Hold øje med retten. Peberfrugterne skal blive lidt sorte på overfladen og så er det færdig-bagt. Alle ovne er forskellige.
  • Ud af ovnen og lad afkøle.
  • Når peberfrugternes skind er sort, kan du pille skindet af med en skarp, lille kniv – og det gør du så 🙂
  • Blend de afpillede peberfrugter, de bagte løg og hvidløg sammen med lidt cremefraiche.
  • Tilsæt lidt salt og peber – evt. også paprika. Det er selvfølgelig perfekt til denne ret

Endnu en gang velbekomme. Kontakt mig for mere inspiration og lær at lave LCHF-mad med MadMedVibs

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *