Rester af and

Se min lækre ande-lasagne og se, hvad der blev af resterne :

 

Andefond, ande-rilette og rester af ande-fedt.

 

Andefond til fryseren i små portioner, så har du altid en god basis for en lækker sauce.

Kogning af fond har jeg tidligere beskrevet, så her kommer den hurtige version:

  • Skroget op i en stor gryde
  • Tilsæt kød-saften fra anden
  • Tilsæt resterne af gulerødder, selleri og et stort løg, merian fra forberedelserne til ande-lasagnen
  • Vand på, så det dækker
  • Kog i en times tid med låg
  • Låget af og kog godt indtil vædsken er godt indkogt.
  • Hele balladen op i en si over en skål og dryp godt af.
  • Når den siede fond er lettere afkølet, ind i køleskabet til fedtet er stivnet.
  • Skrab fedtet af og frys fonden.

Ande-rilette – hvis der ellers er mere kød tilbage på skroget:

2015-02-15 14.00.56

  • De absolut sidste rester af andekødet fra kogningen, eller pil kødet af inden kogningen. Jeg fik gjort det i denne rækkefølge og da jeg havde en stor and til at begynde med, var der stadig kød tilbage på skroget
  • Kødet moses godt med en gaffel og andefedt tilsættes, til du har en god sammenhængende masse.
  • Smag til med lidt rosmarin, timian, salt og peber.
  • Pres riletten godt ned i skålen og smør lidt andefedt på toppen.
  • Lad gerne riletten modne i køleskabet inden den spises. Men man kan sagtens kaste sig over den med det samme, gerne sammen med lidt surt og frisk salat ved siden af.

Ande-fedtet (til højre på billedet, hvis man skulle være i tvivl :-)):

  • Gem det endelig til at stege i. F.eks. madpandekager, det smager forrygende. Se her

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *