Daily Archives: 31/03/2015

LCHF madlevering: LCHF Karry-vafler m/peberfrugter, vafler med løg/spinat og broccoli-pandekager i ovn

2015-03-27 17.30.31

Jeg skulle være effektiv og tiden var lidt knap, så broccoli-“vaflerne” røg i ovnen. Der er vist ikke uenighed om, hvilke nogle vafler/pandekager, der er kønnest at se på, men smagen af ovn-“vaflerne” fejlede ikke noget! 🙂

 Ingredienser: Karry-vafler med svitsede peberfrugter:
  • 3 peberfrugter. Vælg selv farve. Dog er der flest C-vitaminer i de røde modne
  • smør/olivenolive til svitsning af peberfrugterne
  • 4 spsk valnøddemel (d.v.s. valnøddekerner males til mel i hurtighakkeren/food-processoren) og måles af. Gem evt. rester i køleskabet – nøddemelet kan altid bruges senere
  • 200 gr hytteost 4%
  • 1 dl fløde
  • 2 spsk sesammel
  • 4 tsk HUSK (loppefrøskaller)
  • 4 tsk karry
  • 2 tsk salt
  • Peber
Fremgangsmåde:
  • Peberfrugterne skæres i små stykker og svitses lækre bløde og brune i smør/olivenolie. Afkøl lidt
  • Resten af ingredienserne blendes sammen
  • De afkølede peberfrugter tilsættes massen og blendes med sammen
  • Steg i dit vaffeljern
Vafler med løg-/spinatblanding. Jeg var alligevel i gang og lavede dobbeltportion:
Ingredienser:
  • 3 rødløg
  • 2 store håndfulde spinatblade
  • 1/2 bundt purløg
  • 6 æg
  • 200 gr Philadelpia flødeost
  • 2 spsk cremefraice 38%
  • 4 spsk HUSK (loppefrøskaller)
  • 2 spsk valnøddemel
Fremgangsmåde:
  • Hak rødløgene fint og steg dem lækre gyldne i hvad du nu har af det gode fedtstof
  • Tilsæt spinatbladene og svits det hele godt sammen
  • Lad grøntsagsblandingen afkøle
  • Blend resten af ingredienserne sammen
  • Tilsæt grøntsagsblandingen og blend igen
  • Start dit vaffeljern, tilsæt lidt fedtstof og steg dine vafler
Broccoli- og oste”vafler” – hvor dejen så røg i ovnen og blev til grøntsags-klatkager 🙂
Ingredienser:
  • 1 broccoli
  • 100 gr hytteost
  • 150 gr creme fraiche 38%
  • 4 æg
  • 1/2 dl fløde
  • 1/2 bundt purløg
  • 50 gr. frisk revet parmasan ost
  • 2 spsk valnøddemel
  • 2 spsk HUSK
  • 2 spsk sesam-mel
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på ca. 200 gr
  • Riv broccolien til en findelt masse i food-processoren
  • Blend samtlige ingredienser sammen
  • “Klat” dejen ud i små klat-kager på bagepair-beklædt bagepapir – ikke for tykke
  • Bag til klat-kagerne er let gyldne

Som du kan se, er det nogenlunde de samme ingredienser og der er mange varianter. Vær ikke præstations-forskrækket! Lav mad ud fra, hvad du har i køle- og køkkenskabet.

De vafler/pandekager, som jeg ikke når at spise, ryger i fryseren – og jeg har altid hurtig mad til morgenmad/frokost/aftensmad på de dage, hvor der er ekstra travlt. Vaflerne/pandekagerne er fyldt med lækre grøntsager og protein. Har du behov for noget mere mættede, så tag en skive ost, skinke, peanut-butter eller hvad du ellers kan lide, ovenpå 🙂

Lær at lave Mad hos Vibs – klik her