Monthly Archives: April 2015

LCHF asparges quiche – forårsmad!

Asparges kan spises meget enkelt, men du kan også prøve denne delikate quiche/tærte, der smager forrygende både varm og kold.

 

2015-04-28 17.17.43

 

Ingredienser til tærte-bunden:
  • 150 gr flæskesvær
  • 150 gr mandelmel f.eks. fra Funktionel Mad. Tilsæt lidt ad gangen. Mængden afhænger af størrelsen på dine æg
  • 60 gr hørfrø/sesamfrø
  • 3 store æg
Fyld til tærten:
  • 6 store æg
  • 1,2 dl fløde
  • 4-6 forårsløg
  • 200 gr revet hård ost. Vælg ged, får, cheddar, hvad du har lyst til. Mindre mængde ost kan sagtens gøre det.
  • 250 gr blød gedeost eller Philadelpia flødeost. Også hér kan en mindre mængde ost gøre det. Gedeost vil give en meget pikant smag
  • 250 gr/1 bundt asparges
  • 1/2 tsk salt
  • smør/kokosolie til stegning
  • Friskkværnet peber
  • Frisk basilikum til pynt
Fremgangsmåde til tærtebunden:
  • Forvam ovnen til 200 gr
  • Flæskesværene og frø op i foodprocessoren og pulverisér
  • Op i en røreskål og tilsæt halvdelen af mandelmelet
  • Tilsæt æggene og rør godt rundt.
  • Tilsæt mere mandelmel lidt efter lidt til dejen er godt godt fast
  • Fordel dejen i et ovnfast fad/bradepande, beklædt med bagepapir. Størrelse ca. 30 x 20 cm
  • Bag 12 – 15 min.
  • Tag tærtebunden ud og lad afkøle
Fremgangsmåde til fyldet:
  • Skru ovn-varmen ned til 175 gr
  • Skær forårsløgene ud i små stykker og steg dem 2-3 min. i smør/kokosolie indtil de er bløde.
  • Lad løgene afkøle
  • Slå æggene ud i en skål og pisk godt sammen med fløde, salt og peber (pas på med saltet, hvis dine flæskesvære er meget salte
  • Bland forårsløgene sammen med æggemassen
  • Halvdelen af den revne hårde ost lægges oven på den afkølede tærtebund. Brug den mængde ost, som du synes er passende
  • Tilsæt den bløde ost til æggemassen og pisk til du synes, at massen er som den skal være. Det er helt fint, hvis osten ikke er pisket helt ud
  • Hæld oste-æggemassen over tærtebunden med den revne hårde ost.
  • Knæk bunden af aspargesene og læg dem ned i tærten med oste-æggemassen
  • Top op med den resterende hårde ost, igen i den mænde, som du synes er passende
  • Ind i ovnen og bag i ca. 30-35 min
  • Når tærten er dejlig lysebrun og fast tages den ud af ovnen og top med frisk hakket basilikum

Lad at lave MadMedVibs eller skal jeg hjælpe dig med Din Vellykkede Aften ?

LCHF farsbrød med ost – svøbt i bacon

Mandemad, garneret med bønne-fritter

 

2015-04-25 19.51.15

 

Ingredienser til 4 personer:
  • 350 gr. hakket oksekød
  • 350 gr. hakket kalv og flæsk (eller hk. flæsk)
  • 100 gr cheddar ost, skåret i små firkanter
  • 1 løg, fint hakket
  • 1 fed hvidløg, fint hakket
  • 1 lille dåse tomat-puré
  • 2 æg
  • 1 spsk sennep
  • 1 spsk chia frø
  • 1 spsk Tamari (soya uden hvedemel og sukker)
  • 1 tsk tørret ramsløg
  • 1 tsk paprika – gerne røget
  • 1 spsk blandingskrydderi (fandt det i Netto – det måtte afprøves)
  • Lidt salt
  • Peber
  • 8-10 skiver bacon
Fremgangsmåde:
  • Tænd for ovnen, varmluft, på 190 gr
  • Bland alle ingredienser, på nær bacon
  • Form til rundt “brød”
  • Sørg for, at oste-stykkerne er puttet lidt godt ind i farsen
  • Læg bacon-skiverne ovenpå – kryds gerne, så du får et flettemønster, Sørg for, at baconen kommer godt ind under farsen
  • Læg brødet i et ovnfast fad
  • Ind i ovnen i ca. 50 min
  • Skru evt. op for varmen til sidst, så baconen bliver godt brun
Når der er gået ca. 20 min, kan du tilberede bønne-fritter også:
  • Bagepapir på en bageplade
  • Frosne grønne bønner lægges på bagepladen
  • En god slat olivenolie hen over og fordel godt med bønnerne
  • Strøs med godt salt
  • Bønnerne skal være herligt sprøde, når de er færdige
  • Såfremt bønnerne ikke er færdige, når farsbrødet er klart, skruer du op for ovn-varmen til 220 gr. – hold øje med bønnerne

Der er rigeligt med mad! Og tilsæt, hvad du end synes af krydderier til farsbrødet!

Lær at lave mad med Vibs – se her

 

Dejlig nem LCHF morgenmad

2015-04-24 10.05.24

 

Fremgangsmåde / ingredienser:
  • 1 løg skæres i skiver og ristes gyldne på panden i smør/kokosolie
  • Småtskåret skinke eller bacon tilsættes og ristes med
  • 4 æg piskes og hældes over løg-/skinkemassen
  • Lad æggemassen stivne lidt
  • Tilsæt havarti-ost i små firkanter og lad dem smelte med i æggemassen
  • Skru evt. ned for varmen, så æggemassen og osten når at smelte, uden for høj varme på undersiden
Hurtig LCHF morgenmad til dagen efter også!

 

 

Low Carb ostebrød til bruschetta

Ostebollerne blev til fladbrød, men stadig et hit, til f.eks. bruschetta 🙂

 

2015-04-18 11.32.01

 

Ingredienser:
  • 4 æg
  • 200 gram hytteost
  • 150 gram havarti flødeost, brækket i mindre stykker
  • 2 spsk HUSK
  • 2 tsk bagepulver
  • knap 1,5 dl pofiber
  • knap 1,5 dl affedtet sesammel
  • 1 æg til pensling
Fremgangsmåde:
  • Æg, ost og hytteost blendes godt sammen til en ensartet masse
  • Resten af ingredienserne tilsættes og blendes godt og grundigt – brug evt. våde hænder til sidst for at samle dejen
  • Ovnen tændes for 175-180 gr
  • Lad dejen hvile mens ovnen varmer op – ca. 10 min
  • Nu vil jeg så normalt have delt og formet dejen til 8 boller. Brug en våd kniv og våde hænder – men da det denne gang skal være fladbrød, trykkes bollerne lidt ud på bagepladen
  • Pensl med æg

Den lidt lave temperatur gør at bollerne flader ud. Bag ca. 20 min. Hvis du ikke synes, at bollerne/brødene får nok farve, skruer du op for ovnen til ca. 200 grader til sidst

Lad bollerne/brødene afkøle og skær ud i passende stykker

Totmat-salsa til brødene (ca. 3 personer) til forret:
  • 3 store modne tomater
  • 1 stor håndfuld basilikum-blade
  • 1 god slat god olivenolie
  • 1 lille slat hvidvins-eddike
  • Salt og peber
  • Tomaterne befries for kerner og skæres i små stykker, resten af ingredienserne blandes i og smages godt til med salt og peber
Rist nu low carb brødene, gnid dem med overskåret hvidløg og put tomat-salsaen oven på. Voila – en skøn, sund forret :

 

2015-04-19 15.54.18

Jeg afprøvede en variant af bolledejen:

2015-04-18 11.46.15

 

  • Her tilsatte jeg kun 50 gram ost
  • Brugte nøjagtig 1,5 dl pobfiber og 1,5 dl sesammel
  • Ovnen ind i ovnen på 200 gr
Også et hit!

 

Lær at lave mad hos Vibs

 

 

LCHF Blomkålsgratin – bestående af rester

Jeg havde rigelige rester efter diverse kokkerier, såsom chili/hvidløg/løg efter fatbombs og blomkåls- og gedeoste souffle – det blev til en blomkålsgratin:

 

2015-04-12 19.44.20

 Ingredienser:
  • 1/2 blomkål, skåret i ca. 1 cm tykke skiver
  • Resten af hakket chili, hvidløg og løg
  • 5 æggeblommer
  • 2 dl fløde
  • 50 gr revet emmentaler
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 190 gr
  • Æggeblommer og fløde piskes sammen
  • Blomkålsskiverne fordeles i et fad
  • Fordel chili/hvidløgs/løg-blandingen henover
  • Hæld æggeblandingen over
  • Drys med revet ost
  • Bag til gyldent og lækkert og blomkålen er mør
Pragtfuldt! – jeg har frokoster til en del dage sammen med en eller anden form for kød 🙂

 

Vil du lære at lave mad med MadMedVibs ? klik her

LCHF Blomkåls- og gedeoste soufflé

Virker blomkål og gedeost sammen  ? Well, det måtte afprøves og ja! – det virker! Opskriften er testet efter en amerikansk opskrift, derfor de lidt skæve mål.

 

2015-04-12 19.15.55

 

Ingredienser:
  • Blødt smør til at smøre 4 mindre forme eller én stor. Jeg testede én stor
  • Revet parmasan/emmentaler til at dække de smurte forme
  • 227 gr blomkålsbuketter, svarende til ca. 1/2 blomkål
  • salt og peber
  • 142 gr gedeost
  • 1/4 tsk revet muskatnød
  • 3 hele æg
  • 5 æggehvider. Gem blommerne – se rester
Fremgangsmåde:
  • Smør form/formene og dæk formene med revet ost – sæt dem på en bageplade
  • Kog blomkålsbuketterne til de er møre, 4-6 min
  • Lad buketterne dryppe godt af og afkøle
  • Tænd ovnen på 190 gr
  • Buketterne op i food-processoren eller brug stav-blenderen
  • Tilsæt gedeost, muskatnød, de 3 hele æg, salt og peber og purér indtil det hele er blødt og hæld puréen op i en skål
  • Pisk æggehviderne helt stive i en skål
  • Fold de piskede ind i puréen og del massen i de mindre forme eller hæld hele balladen over i en stor form
  • Bag souffléen til den gylden og hævet. Den store form skulle have ca. 35 min.

Næste gang vil jeg prøve at doble blomkåls-mængden og med samme mængde æg og gedeost.

Mums! Det var godt! Let og luftigt 🙂

Skal jeg levere maden til dig ? klik her for mere information

 

 

LCHF Fat bombs – bacon og guacamole

Velsmagende superlækre, amerikanske fedtbomber – med det gode fedt fra avocadoen og sunde vitaminer fra hvidløg, chili og citron

 

2015-04-12 08.48.51

 

Ingredienser til 8 bomber:
  • 1 – 2 store modne avocado, stenen fjernes og kødet udtages af skallen
  • 110 gr smør, blødgjort ved stuetemperatur, lød opskriften. Jeg nedsatte mængden til 30 gr – jeg synes, at det var en for voldsom mængde smør
  • 2 fed knuste hvidløg
  • 1 lille rød (mild) chilipeber, fint hakket
  • 1/2 lille hvidt løg, fint hakket
  • 1/2 lime – jeg brugte citron
  • salt og peber
  • 8 store skiver bacon i amerikansk størrelse. Med vores danske skiver svarer det snarere til det dobbelte.

2015-04-12 08.43.58

Fremgangsmåde:
  • Forvarm ovnen til 200 gr
  • Placer bacon-skiverne på bagepapir, så de ikke overlapper hinanden
  • Steg i ovnen ca. 15-20 min indtil skiverne er gyldentbrune
  • Tag ud og afkøl
  • Det meget bløde smør skal moses helt først. Ikke noget hit med smørklumper i avokado-mosen
  • Bland nu alle de øvrige ingredienser i en skål sammen med smørret
  • Rør det hele godt sammen til avokado-mosen er så glat som mulig. Brug evt. stavblenderen
  • Tilsæt fedtet fra baconen i den mængde, som du synes – det var en anelse grænseoverskridende :-). Fedtet gør, at bomberne holder formen lidt bedre
  • Smag til med salt og peber (husk at baconen er salt)
  • Dæk skålen med folie/gerne låg og sæt i køleskabet i 20-30 min. Mosen skal være helt kold
  • Knæk den afkølede bacon i små stykker og placer i en skål eller fad
  • Skålen ud af køleskabet og form mosen/guacamolen til 8 boller/bomber med en stor ske én af gangen og
  • rul bomben i den knækkede bacon og placer efterhånden bomberne på et fad eller lign. De er noget bløde i det
  • Afkøl let i køleskabet og de er klar til spisning!

Mængden af avokado og eller/alle ingredienserne kan sagtes øges, afhængig af din trang til de stærke sager. Bryder man sig ikke om det rå hvidløg, kan de halve fed koges 3-4 min. først.

Brug dem evt. som party-snacks, brunch/frokost, evt. med de lækre osteboller

Lær at lave mad hos MadMedVibs

LCHF – Indianske stegte brød/tacos

Inspireret af en amerikansk opskrift fra “24/7 Low Carb Diner”, hvis forfatter er af indiansk oprindelse. Mange af de nulevende indianere lever med diabetes m.v., så forfatteren kæmper sin kamp for at forsøge at få introduceret en LowCarb kost for at mindske indtagelsen af sukker og stivelse og dermed opnå et bedre helbred for indianerne generelt.

 

2015-04-09 20.18.44

 

Den opskrift skulle afprøves og det blev til følgende:

Ingredienser:
  • 2 spsk HUSK
  • 65 g kokosmel –  det fine mel, evt. fra Tropocai
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk hvidløgspulver. Det havde jeg så ikke. Jeg stegte 2 fed hvidløg på panden og pressede dem herefter
  • 3 spsk olivenolie
  • 4,5 dl kogende vand
  • Kokosolie til stegning – brødene suger!
Fremgangsmåde:
  • Bland HUSK, kokosmel, bagepulver, salt og hvidløg i en skål.
  • Tilsæt olivenolie
  • Tilsæt kogende vand lidt ad gangen, mens du rører i dejen
  • Bliv ved med at røre i dejen, indtil dejen tager form og slipper siden af skålen
  • Tænd ovnen på ca. 180 gr.
  • Del dejen i 4 stykker
  • Sæt hver stykke dej på bagepapir på bagepladen
  • Brug dine fingre til at “flade” de enkelte stykker dej tyndt ud. Du kan også lægge et stykke bagepapir på toppen og bruge dette til at få dejen flad, da dejen er noget klistret.
  • Sørg for, at dejen er tæt samlet. Den må ikke skille nogle steder – ellers bliver brødene porøse og svære at stege
  • Bag ca. 8-10 min indtil brødene begynder at hæve, men de skal ikke være gennembagt
  • Når brødene ikke mere har en skinnende overflade, tages de ud af ovnen – skal stadig være lyse i farven
  • Lad brødene blive kolde – det går så meget nemmere med at “flippe” dem over på stegepanden
  • Varm en pande op og tilsæt lidt kokosolie
  • Brødet steges, så det får en brun bund og vendes og steges på den anden side, så det er lige så brunt – det tager lidt tid og suger en del olie
  • Hold brødene varme efterhånden som du får stegt dem – eller læg dem på bagepapir og lun dem senere lidt i oven til servering
Mine indianske tacos-brød blev serveret med følgende:
  • Friske spinatblade
  • Hakket, stegt oksekød med lidt chilli-pulver og en anelse spidskommen
  • Friske, skivede tomater tilsat olivenolie, friske basilikum-blade, salt og peber
  • Røde, stegte peberfrugter
  • “The sour cream” blev erstattet med flødeost, tilsat lidt mælk, salt og peber. Det var, hvad jeg havde i køleskabet. Men selvfølgelig kan du bruge 38% cremefraiche og spise den neutral eller tilsætte, hvad du end måtte have lyst til.

Kun fantasien sætter grænser for, hvad du har lyst til at servere sammen med dine tacos 🙂

Lær at lave mad hos Vibs – eller skal jeg servere det for dig ?  🙂