Daily Archives: 15/05/2015

LCHF MadMedVibsPlan – 16. maj

Madplan: Nyt tiltag fra MadMedVibs – jeg håber, at I vil få fornøjelse af den, idet jeg også har givet inspiration til udnyttelse af resterne.

 

Hvad skal vi have at spise af LCHF-mad i dag ? Jeg håber, at du vil finde inspiration i disse 3 opskrifter. Det er helt med vilje, at jeg ikke har syv retter til madplanen, idet jeg ofte oplever, at der er mange rester, som kan bruges til næste dags frokost og/eller aftensmad dagen efter. Er der stadig for meget mad ? Det meste kan fryses.

 

Jeg vil gøre mit bedste for at lægge en madplan ud til Jer hver fredag/weekend, så I kan handle ind i løbet af weekenden.

Nederst i bloggen finder du en indkøbsliste (opdelt i fødevaregrupperne), så det forhåbentligt er dejligt nemt for dig at handle ind. De faste LCHF-basisvarer nævner jeg også, så du altid har dem på lager.

Lasagne:

2015-05-10 15.53.06

Se opskriften

 

Brændende kærlighed :

2015-05-13 06.05.36 Brændende kærlighed

Se opskriften

 

Squash-ghetti med parmaskinke:

2015-05-12 17.15.11 squash-getti med parmaskinke

Se opskriften

LCHF-basisvarer:
  • HUSK (den grønne pakke) loppefrøskaller
  • Kokosolie. Jeg bruger den lugtfri til stegning fra Cocosa
Øvrig indkøbsliste til alle tre retter:

Jeg håber inderligt, at I får glæde af madplanen og følger mig på Facebook : https://www.facebook.com/madmedvibs.dk?ref=hl

 

LCHF lasagne

LCHF-lasagnen kan tage kortere eller længere tid at tilberede, alt afhængig, hvor længe man ønsker, at kødsovsen koger. Italienerne koger gerne deres sovs hele dagen, så alle ingredienserne koges godt sammen og smagen i sovsen højnes. Jeg koger min sovs i minimum 2 timer, men kortere tid kan sagtes gøre det. Lav gerne lasagnen en dag, hvor du har god tid, og der er hurtig mad til dagen efter.

2015-05-10 15.53.06 Lasagne

 

Servér gerne en grøn salat/friske spinatblade med solmodne tomater, overhældt med en god olivenolie, til – og du har dejlig mættende mad til min. 4 personer.

Brug endelig dine grøntsagsrester og kog dem fintsnittet med i kød-sovsen. Kødsovs kan laves fuldstændig, som du synes 🙂

Ingredienser til lasagneplader:
  • 4 æg
  • 125 gr philadelpia flødeost
  • 5 spsk HUSK (loppefrøskaller)
  • 1 tsk oregano
Ingredienser til bechamel-saucen:
  • 3,5 dl fløde
  • 100 gr flødehavarti
  • 1 tsk stødt muskatnød
  • salt og peber
Ingredienser til kødsovs:
  • 800 gr hakket oksekød
  • 1 spsk oregano
  • 1 spsk basillikum
  • Salt og peber
  • 3 røde peberfrugter
  • 3 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 dåser hakkede flåede tomater eller mosede tomater på flaske
  • Ost til gratinering. Parmesan-ost er et hit her, men billigere og mindre mængde ost kan sagtens gøre det. Jeg brugte 100 gr cheddar-ost. (Gem resten til blomkåls/broccoliretten, som lanceres i næste uge)
  • Kokosolie eller smør til stegning
Start med kødsovsen:
  • Løg og hvidløg hakkes fint og svitses i kokosolie/smør i gryden
  • Rensede, hakkede røde peberfrugter svitses med
  • Det hakkede kød tilsættes og svitses godt med
  • Hakkede, flåede tomater (eller 4-5 dl mosede tomater) tilsættes
  • Krydderier tilsættes, smag til
  • Lad sovsen småkoge i et par timer – eller hvis du har travlt, bare en halv times tid.
  • Smag til igen
Lasagneplader:
  • Tænd ovnen på 150 gr
  • Alle ingredienser piskes grundigt sammen og smøres ud så dejen dækker en hel bagepapir-beklædt bageplade.
  • Bag i ovnen ca. 13 – 15 min.
  • Lad pladen afkøle til du er klar med sovsen
Når din kødsovs er klar, laves bechamel-saucen:
  • Alle ingredienser koges hurtigt op
  • Smag til med lidt salt og peber
Samling af lasagnen:
  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Skær lasagne-pladen i 4 stykker (der bliver to lag)
  • Lidt kødsovs i bunden af et ovnfast fad (som i størrelse svarer til, at lasagnepladerne nogenlunde dækker fadet i to lag)
  • Læg alle delene lag på lag
  • Afslut med kødsovs
  • Reven ost henover
  • I ovnen ca. 10-15 min til osten er gylden

Lær at lave mad med MadMedVibs