Delikat kyllingeret, hvor ovnen klarer arbejdet for dig

Denne ret er inspireret af Jamie Oliver og sammensætningen af smagsstoffer er yderst delikat! Servér gerne med en god grøn salat. Se TIP for udnyttelse af rester.

2015-05-15 20.04.59 Jamie Olivers kyllinglår med grøntsager

 

Ingredienser:
  • 4 store modne tomater
  • 3 rødløg
  • 1 rød peber
  • 1 gul peber
  • 6 kyllingelår
  • 4 fed hvidløg
  • 1/2 bundt frisk timian – eller brug 1 spsk tørret
  • 2 tsk røget paprika. Røget paprika gør altså noget specielt for maden!
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk balsamico (balsamisk vineddike – rødvinseddike)
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  • Forvarm ovnen til 180 gr
  • Skær tomaterne i kvarter og put dem i bradepanden
  • Pil løgene, halvér dem og skær dem dernæst i både og op i bradepanden
  • Rens peberfrugterne og skær dem i mindre stykker og op i bradepanden
  • Rens kyllingelårene og dup dem tørre. Op i bradepanden
  • Tag de hele fed hvidløg og giv dem nogle slag med bagsiden af din køkkenkniv, så de flækker lidt og op i bradepanden
  • Tilsæt de friske timianstængler eller den tørrede
  • Drys med paprika
  • Tilsæt olie og balsamico, salt og peber
  • Rør det hele godt rundt, så alt er blandet godt sammen – inkl. kyllingen skal være smurt ind
  • Kyllingestykkerne skal bagefter ligge frie, så de ikke er dækket af grøntsagerne
  • Steg det hele i ovnen i ca. 1 time, eller indtil kyllingelårene er helt møre. Der må ikke komme rød saft ud af dem.
  • Sørg for at røre rund i retten indimellem, mens det hele steger

Velbekomme 🙂 – og sørg endelig for at nyde de hele bagte hvidløg! Pres “kødet” ud af skallen og nyd dem!

Jeg fik ikke spist hele den lækre grøntsagsblanding, så resten røg i fryseren til en anden god gang. Klik her for udnyttelse af resterne, så vi undgår madspild! We like 🙂

KH Vibs

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *