Gratinerede auberginer – og frokostlevering til en arbejdsplads

Denne ret er så solid, at den kan udgøre et måltid i sig selv, men selvfølgelig kan du spise et stykke kød til, det være sig en stegt hakkebøf eller en rest kogt kylling. Retten er hurtig at lave, bortset fra, at aubergine-skiverne har særdeles godt af at stå og trække med salt i et par timer. Det modner auberginerne og gør dem lækre og bløde, når retten er stegt færdig i ovnen.

2015-05-11 13.30.50 Gratinerede auberginer

 

Ingredienser:
  • 2 auberginer skåret i centimetertykke stykker på den lange led
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 100 gr mozzarella
  • 4 fed skivede hvidløg
  • 200 gr friskrevet parmasan. Retten er allerbedst med parmasan. Men synes man ikke, at man vil ofre prisen, kan en mindre mængde ost og f.eks. en cheddar gøre det. Jeg brugte ca. 100 gr cheddar
  • Nogle spsk friske hakkede krydderurter. Jeg brugte et stort bundt frisk persille, hakket i minihakkeren. Frisk basilikum er også vældig godt
  • Salt og peber
  • Olivenolie. Der bruges en del olie, da auberginer suger meget fedt, når de steges.
Fremgangsmåde:
  • Aubergine-skiverne saltes godt og står og trækker et par timer, skylles grundigt og duppes tørre.
  • Aubergine-skiverne steges til de er lysebrune på begge sider i olivenolie og sættes til side
  • Svits de skivede hvidløgsfed i olivenolie til de er let gyldne
  • Tomater, krydderurter, salt og peber tilsættes
  • Lad sovsen simre for svag varme i 20-30 min.
  • Smag sovsen til, men hold lidt igen med saltet, alt afhængig af, hvilken ost, du bruger.
  • Tænd ovnen for 225 gr
  • Et ovnfast fad smøres med olivenolie og lidt tomatsovs lægges i bunden
  • Herefter anrettes aubergineskiver, tomatsovs og skivet mozzarella-ost i fadet
  • Dæk retten med den revne ost
  • Retten steges i ovnen i ca. 20 min indtil osten er lækker gylden

 

1 Comment

  1. madmedvibs says:

    Karin on Kurser i nem og lækker LCHF kost til billige priser:

    Spiste gratinerede auberginer – nam-nam …
    Fik det serveret til frokost, men kunne snildt ha’ spist det til aften også Det var meget mættende, og så blødt og lækkert, at man kunne skære det med en gaffel !
    Og dét ka’ vi li’
    Kan på det varmeste anbefales til vegetarer; er det selv og jeg blev meget mæt. Det lå godt i maven uden at man blev bøvet Et hit !!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *