LCHF fiskefrikadeller med frisk spinat, lowcarb-osteboller og dressing – til levering på arbejdspladsen

Dagens frokost-levering til mine free-lance/VIBservice-kolleger: En sandwich med to fiskefrikadeller, frisk spinat og en skøn dressing, som jeg havde hjembragt fra det sydfynske (alternativer til dressingen foreslås længere nede).
Som alt andet mad, lav maden som du synes, og med det, som nu befinder sig i køledisken i dit lokale supermarked eller i dit køleskab. Vær ikke bange for at eksperimentere 🙂

2015-05-26 17.11.25 Fiskefrikadeller med lowcarb-osteboller, frisk spinat og honning-dressing

Start med low-carb ostebollerne – Ingredienser:
  • 4 æg
  • 200 gr hytteost
  • 150 gr havarti. Eller hvad du nu har af ost i køleskabet. Men helst blød ost, ellers er det lidt svært at blende osten
  • 2 spsk HUSK
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1,5 dl pofiber
  • 1,5 dl affedtet sesam-mel (funktionel mad)
  • 1 æg til pensling – det havde jeg så ikke til overs, men olivenolie er lige så godt at pensle med
Fremgangsmåde:
  • Æg, ost (brækket i mindre stykker) og hytteost blendes sammen til en ensartet masse
  • Resten af ingredienserne tilsættes og blendes sammen
  • Din dej skal være rimelig fast (brug gerne våde hænder eller din dejskraber til at samle dejen mere) – ellers tilsættes mere pofiber / sesam-mel. Jeg har forsøgt at følge opskriften slavisk – og den går ikke. Der er forskel på æggenes størrelse og fugtigheden af hytteosten. Med mindre, at man vil lave flade bruschetta, så er det helt fint. Se her, hvordan det også kan gøres !
  • Ovnen tændes på 180 gr varm luft
  • Lad dejen hvile, mens ovnen varmer, men mindst 10 min.
  • Del dejen med en våd kniv i 8 stykker og form stykkerne til 8 runde boller med våde hænder
  • På bagepapir-beklædt bageplade, efterhånden som bollerne formes
  • Pensl med æg eller olivenolie
  • Bag nederst i ovnen 17-20 min. Jeg vendte rundt på min bageplade efter halvdelen af bagetiden. Lad bollerne blive let gyldne
  • Lad bollerne afkøle efter endt bagetid.
 Ingredienser til fiskefrikadellerne (fiske-kødet blev afstemt efter, hvad der var i køledisken):
  • 250 gr laks – tørres på køkkenrulle, så fisken ikke er våd
  • 200 gr rødspættefilet – ditto her
  • 1 stort æg (mit var faktisk meget stort – der var 2 blommer i! :-))
  • 1 løg (jeg kunne nemt have tilsat 2 løg, men jeg har en løg-forskrækket kollega 🙂
  • 1 spsk timian (tørret) – men brug gerne frisk
  • 2 tsk HUSK (loppefrøskaller)
  • 1 tsk salt (efter en ferie i det nordjydske, havde jeg hjembragt dild-salt, så det blev brugt her – perfekt til fisk)
  • Peber
  • Kokosolie eller smør til stegning
Fremgangsmåde:
  • Blend hele molevitten i din food-processor
  • Lad farsen hvile i 10 min.
  • Det er vigtigt, at din fars er så fast, at du kan forme den til frikadeller, evt. med en våd ske. Derfor er det også vigtigt, at din fisk ikke er våd (læg evt. fisken til tørre på køkkenrulle), når du begynder at arbejde med farsen
  • Alternativt tilsæt en lille smule mere HUSK eller lidt sesam-mel (Funktionel Mad)
  • Form frikadellerne og steg dem lækre gyldentbrune i kokosolie/smør

Nu er det jo ikke alle og enhver, som har en købe-dressing, som er hjembragt fra en ferie-tur 🙂 Smør evt. bollerne med mayonnaise eller hvis du har noget til overs af peberfrugt-salsaen – se her

Lær at lave mad hos MadMedVibs

 

3 Comments

  1. Karin says:

    Det er mig, som er den løg-forskrækkede kollega (kan ikke tåle dem, desværre) – men Vibeke er en haj i et køkken, så jeg glæder mig vildt til at smage fiskedunserne i morgen !
    Nærmere anmeldelse af fiskedellerne kommer i morgen – stay tunes 😀

  2. Karin says:

    Her er jeg igen .. 🙂
    Der var fiskedeller med osteboller og frisk spinat med lækker dressing på menuen, og jeg siger bare, at hvis du har mulighed for smage dem – så gør det !
    Ostebollen var perfekt, den friske spinat med dressingen passede perfekt til, og dellerne var perfekt faste og alligevel bløde, de var saftige og meget, meget lækre.
    Hvis du får mulighed for at bestille dem, så gør det omgående.
    Og jeg mener omgående som i omgående 😉
    Vibse – sæt dellerne fast på menuen – jeg er klar … 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *