Monthly Archives: June 2015

Ferietid – og ja, det kan sagtens lade sig gøre at spise LCHF’sk i sin ferie :-)

Det er altså pragtfuldt, når man finder restauranter under sine ferier, hvor man kan spise skøn, smagfuld LCHF-mad, selv om man ikke lige forventer det.

Jeg har ikke smagt indisk mad i mange år. Sidste gang jeg spiste på en indisk restaurant smagte al maden af billig olie og retterne lignede alle sammen hinanden!

Men Curry Leaves i Sønderborg var en meget behagelig oplevelse. Det er en lille familie-drevet restaurant, som serverer de skønneste indiske retter og værtsparret gør meget ud af at fortælle, hvordan man bedst sammensætter de enkelte retter – også hvis man ikke er til den meget stærke mad.

Billederne, som jeg har taget på restauranten yder bestemt ikke maden retfærdighed, men det blev så sådan 🙂

Auberginer og løg, dyppet i kikærtemos:

2015-06-22 18.38.22 Rest. Curry Leaves. Grøntsager dyppet i kikærtemos

 

Linse-ret, spinat m/ost og en skøn, cremet karry-kylling;

 

2015-06-22 19.15.58 Rest. Curry Leaves. En linseret, spinat m ost, cremet karry-kylling

 

Og så en perfekt afslutning i Sønderborg Havn. Irish Coffee, som jeg har vænnet mig til at drikke uden sukker – det smager stadig lækkert med masser af flødeskum 🙂

2015-06-25 21.18.05 Sønderborg Havn

 

Under en kort ferie til Tallinn (Estland) i foråret, fandt jeg også en pragtfuld lille familie-restaurant, som ligger lidt gemt væk fra hovedstrøget: Restaurant Wirulane, som er indrettet i 30’er stil, enormt hyggelig 🙂 Det unge værtspar serverede den bedste bøf stroganoff, jeg nogensinde har smagt – og til en meget rimelig penge! Tallinn har fundet ud af at få lidt flere penge ud af deres turister 🙂

Jeg fik listet ud af værten, at stroganoff’en var tilsat andefedt i den sidste del af kødets kogetid. Den ret må jeg afprøve, når vi når hen på efterårs sæsonen. Tallinn’erne spiser syltede agurker til ret mange retter, så det var selvfølgelig også serveret til denne ret sammen med creme fraiche og råstegte kartoffel-kager (dem kan man jo bare lade ligge – man bliver rigeligt mæt i forvejen!)

2015-05-02 20.13.44 Stroganoff os Rest. Wirulane i Tallinn

 

Begge værtspar holder jeg nu forbindelsen med på Face-book 🙂 Det er da pragtfuldt at få nye venner – især “in real life” – fordi vi alle interesserer os for god madlavning, som så også kan spises af os, som går ind for LCHF-kosten!

Se flere af mine billeder på MadMedVibs på instagram: https://instagram.com/madmedvibs/

Lær at lave lækker LCHF-mad hos MadMedVibs

LCHF MadMedVibsPlan – 19. juni

Er du klar til en ny spændende uge i næste uge (især efter gyser valgaftenen!) ? Det er jeg! Den består nemlig af ferie 🙂 Jeg håber, at jeg er tilgivet for, at jeg denne gang “kun” kommer med forslag til 2 retter i madplanen. Til gengæld er de spændende og skulle der blive mad til overs, er der forslag til udnyttelse af resterne.
1: Den lækreste hele stegte kylling fyldt med skønne ting og med peber-tomat sauté og broccoli som tilbehør.
2: Grilled cheese-sandwich med grønt tilbehør.
Kig rundt i opskrifts-arkivet, hvor der er masser af inspiration at hente. Også til restemaden!
Se foregående ugers madplaner:

MadMedVibsPlan den 16. maj

MadMedvibsPlan den 22. maj

MadMedVibsPlan den 29. maj

MadMedVibsPlan den 5. juni

MadMedVibsPlan den 12. juni

Denne uges madplan – og med den samlede indkøbsliste i bunden af bloggen:
1. Hel stegt kylling med fyld samt peber-tomat sauté og broccoli. Nok en lille smule arbejde, men det er det hele værd. I kan glæde jer 🙂 :
2015-06-09 20.24.35 Kylling fyldt med lemon, hvidløg, krydderurter. Peber-tomat saute med broccoli

Se opskrift her

2. Grilled cheese-sandwich – én af amerikanernes favoritter:

2015-06-13 19.55.37 Keto grilled cheese sandwich

Se opskrift her

Jeg håber, at i får stor fornøjelse af opskrifterne 🙂

Indkøbsliste:
Basisvarer:
  • HUSK (loppefrøskaller)
  • bagepulver
  • olivenolie
  • 1 pakke smør
  • salt og peber
Øvrig og overkommelig! indkøbsliste til 2 retter (sikkert inkl. til rester), fordelt på fødevaregrupper, så det er nemt for jer at handle ind:
  • salat/grønt som tilbehør til den grillede oste-sandwich – se mit forslag i opskriften
  • 1-2 limefrugter
  • 1-2 HELE hvidløg
  • friske romarin kviste
  • friske timian kviste
  • 4 store røde peberfrugter
  • broccoli
  • 2 store æg
  • 50 gr revet ost
  • 1 dåse hakkede tomater
  • mandler til 4 spsk hjemmelavet mandelmel, Se tip i opskriften
  • 1 kylling. Husk at pris og kvalitet hænger sammen

Stay tuned – I’ll be back 🙂

Kontakt MadMedVibs for forslag til kursusforløb – gerne over tlf./e-mail.

LCHF grilled cheese sandwich

Amerikanerne elsker deres grilled cheese sandwich og da jeg faldt over denne opskrift på en amerikansk hjemmeside Ruled.me, måtte den altså afprøves! Ydermere har jeg aldrig lavet “brød” i en mikro-ovn. Det måtte også afprøves. Den grillede sandwich tilsætter jeg en salat, så vi får det grønne med. Se TIP i bunden af bloggen.

2015-06-13 19.55.37 Keto grilled cheese sandwich

 

Ingredienser – til én sandwich:
  • 2 store æg
  • 4 spsk hjemmelavet mandel-mel. Se TIP nederst i bloggen
  • 1 1/2 spsk HUSK
  • 1/2 spsk bagepulver
  • 20 gr blødt smør
  • ca. 50 gr revet ost. Jeg miksede 2/3 cheddar med 1/3 emmentaler
  • god klat smør til stegning
  • Evt. salat: Det skulle gå hurtigt, så jeg indkøbte en færdigkøbt blanding af forskellige grønne salater, små forskellig-farvede peberbrugter og havde en blanding af balsamico-olie dressing i køleskabet
Fremgangsmåde:
  • Start med at tage smørret ud af køleskabet, så det får stuetemperatur
  • Bland æg, mandel-mel, HUSK, bagepulver og det bløde smør
  • Bliv ved med at røre rundt indtil dejen tykner – ca. 30-60 sek.
  • Lad dejen stå og hvile i 5 min.
  • Tag en lille firkantet tallerken eller fad (jeg havde et på 10x 15 cm), smør den med smør og fordel dejen på den
  • I mikro-ovnen i ca. 2 min. på middeltemperatur
  • Brødet skal føles lidt fast, når du trykker på den
  • Tag forsigtigt brødet ud af formen/tallerkenen
  • Lad det afkøle lidt
  • Del brødet i 2 halvdele med en skarp brødkniv

2015-06-13 17.23.19

  • Læg revet ost mellem brød-delene
  • Varm en (grill)pande op, tilsæt smør, og steg sandwichen til du synes, at den er godt stegt og osten er smeltet
Du kan variere denne sandwich med alt det fyld, som du ønsker, f.eks.:
  • Skinke og ost
  • Gedeost og løg
  • Bacon og mozzarella-ost
TIP:
  • Den originale opskrift lyder på 2 spsk mandel-mel (fra f.eks. Funktionel Mad). Det er en helt anderledes slags mel end hjemmelavet mandelmel. Hvis du allerede har mandel-melet indkøbt, så prøv endelig opskriften af med dette.
  • Jeg malede en topfyldt dl mandler til mel i hurtig-hakkeren. Det svarer nogenlunde til 1 1/4 dl malede mandler, hvilket giver knap 8 små spsk. Du kan altid gemme overskydende rester i en lufttæt frysepose i køleskabet til en anden god gang.
  • Hvis du alligevel har gang i grillen, så må det være oplagt at lægge sandwich’en på også – evt. til næste dags morgenmad/frokost
  • Personligt foretrækker jeg brødene lidt tyndere. Også LCHF brød indeholder en del kalorier (grundet mandlerne), så prøv dig frem med en lidt større form/tallerken. Spis halvdelen og gem resten til morgenmad/frokost
  • Hvis du ikke er så stortspisende, er der rigeligt mad til to personer i én sandwich inkl. salat med en god, fed dressing.

Jeg synes, at det var enormt sjovt at prøve denne form for madlavning. Om man så er for eller imod mikro-bølgeovne, må man gøre op med sig selv 🙂

Lær at lave mad sammen med Vibs – klik her

 

LCHF fyldt, stegt kylling med peber-tomat sauté med broccoli

Den bedste stegte kylling jeg længe har smagt! Især kyllingebrystet, som ofte kan blive lidt tørt. Det skyldes, at kyllingen er fyldt med lime, hvidløg, smør og krydderurter, både inde i kyllingen og under skindet – og dermed gør især brystet rigtigt saftigt.  Du kan sagtens bruge grillen. Dertil en lækker peber-tomat sauté med broccoli, så der er mere godt for øjet og ganen 🙂

2015-06-09 20.24.35 Kylling fyldt med lemon, hvidløg, krydderurter. Peber-tomat saute med broccoli

Ingredienser til kyllingen:
  • 1 kylling. Pris og kvalitet hænger sammen her
  • 1-2 limefrugter
  • 1-2 hele hvidløg
  • nogle ordentlige klatter lidt blødt smør
  • friske rosmarin kviste
  • friske timian kviste
  • salt og peber
Ingredienser til peber-tomat sauté med broccoli:
  • 4 store røde peberfrugter
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 tsk frisk timian (eller tørret i de mængder, du kan lide)
  • 1 broccolihovede
  • olivenolie
  • salt og peber
Fremgangsmåde for kyllingen:
  • Tænd ovnen på 200 gr – eller start din grill. Jeg er på bar bund med grilning, så den må du selv klare 🙂
  • Skyl og rens kyllingen godt indvendigt. Dup kyllingen tør udvendigt med køkkenrulle
  • Placér kyllingen så den har lårbenene mod dig
  • Stik nu din pegefinger ind mellem brystskindet og brystet og løft forsigtigt skindet løst hele vejen frem til halsen og ned langs ribbenene i begge sider. Pas på at ikke at rive hul på skindet eller lave åbningen for stor, så løber al saften nemlig ud under stegningen. Jeg løsnede også kødet langs lårene, men så bliver hullet for stort og så må i gang med at lappe med kødnåle 🙂
  • Løft kyllingen op i lodret position og drys salt ned i hulrummet mellem skind og bryst
  • Placér 3-4 stilke rosmarin i samme hulrum og 2-3 gode gode klumper smør
  • Pres evt. det hele lidt sammen ved at trykke let oven på skindet.
  • Gnid kyllingen, både indvendigt og udvendigt med 1-2 overskårne lemon og salt
  • Derefter placerer du dette inde i kyllingen: De brugte lemon og 1-2 hele hvidløg (skåret over på tværs), en hel del rosmarin og timiankviste (gem lidt af rosmarinen til at lægge oven på brystet, når du placerer den i fadet
  • Bind lårene samen og godt ind til kroppen af kyllingen
  • Pensl et ovnfast fad med lidt olie og sæt fadet i ovnen på midterste rille en times tid. Nogle sværger til at vende kyllingen hvert kvarter, en kvart omgang. På denne måde er man mere sikker på, at lårene får nok stegetid.
  • Tjek om kødsaften er klar efter 50 min.
  • Når kødsaften er klar, er kyllingen færdig
  • Slut evt. af med at give kyllingen grill inde i ovnen
  • Lad den trække lidt inden servering
  • Når kyllingen er klar, kan du vælge at udskære den og læg det hele ned i fadet igen, sammen med den skønne kødsaft, eller server kyllingen hel og bræk de stykker af, som du nu vil spise
  • Gem endelig kødsaften! Se nederst i bloggen for rester.

Mens kyllingen hygger sig i ovnen, tilberedes grøntsagerne:

Fremgangsmåde for peber-tomat sauté med broccoli:
  • Del peberfrugterne og befri dem for kerner. Skær dem ud i lidt store stykker
  • Steg peberfrugterne for lav varme i olivenolie med salt og peber ca. 5 minutter
  • Tilfør nu lidt af de hakkede tomater og timian
  • Skru op for varmen. Retten skal stege (deraf sautere), ikke koge
  • Kog det hele lidt ind og tilfør gradvist mere tomat. Det tager ca. 20 min.
  • Imellemtiden renses broccoli-hovedet
  • Buketterne skæres i halve. Broccoli-stængerne skar jeg ud i små stykker, ristede dem i kokos-olie og spiste dem som tilbehør til morgen-æggene
  • Øg varmen under peber-tomat blandingen og tilsæt broccoli. Lad blandingen stege videre
  • Efter ca. 4 min. er broccoli-buketterne møre. Prøv efter med en kniv, hvor møre du gerne vil have dem.
Værs’go! Et pragtfuldt, mættende måltid !

 

Er der mad til overs ? :
  • Lun det afpillede kyllingekød, tilsat rest af kødsaften, i ovnen på svag varme. Ikke noget med tørt kød her.
  • Lun sautéen på panden, evt. også tilsat en rest kødsaft
  • Kyllingeskroget kan du evt. smide i en gryde, dæk med vand. Tilsæt rester af løg, gulerødder og hvad du ellers måtte have af rester af grøntsager og krydderurter i dit køleskab. Lad suppen koge op og skum alle urenhederne fra. Lad suppen koge ind til en kraftig fond. Skal du ikke bruge fonden lige nu og her, så er det i fryseren med den og du har altid en skøn fond til saucer/tilsætning til retter.

Lær at lave Mad hos Vibs

LCHF MadMedVibsPlan – 12. juni

LCHF MadMedVibsPlanen denne uge er inspireret af hurtige, nemme, sunde retter, inkl. 2 x fisk. Jeg håber, at du får fornøjelse af inspirationen 🙂
Se tidligere ugers madplaner:

MadMedVibsPlan – 16.maj

MadMedVibsPlan – 22. maj

MadMedVibsPlan – 29. maj

MadMedVibsPlan – 5. juni

Skriv meget gerne kommentarer til madplanerne 🙂

 

Denne uges MadMedVibsPlan. Som vanligt er der en samlet indkøbsliste til alle 3 retter i bunden af bloggen, så du nemt og hurtigt kan handle ind.

 

Stegt rødspættefilet med let-stegte tomater og blancherede asparges:

2015-06-07 20.16.45 Smørstegt rødspættefilet med dampede asparges og letristede tomater

Se opskrift her

 

Kalvekoteletter med persillesmør og flødestuvet champignoner:

2015-05-23 19.27.20 kalvekotelet med champignon-flødesovs

Se opskrift her

 

Bagt tun-fad med LCHF-pasta:

2015-06-11 21.17.57 Bagt tun-fad med LCHF-pasta

Se opskriften her

Indkøbsliste:

 

Basisvarer:
  • 1 pakke smør
  • olivenolie
  • HUSK (loppefrøskaller)
  • salt og peber
Øvrig indkøbsliste til 3 retter, fordelt på fødevaregrupper, så det er nemt at handle ind:
  • friske grønne asparges
  • 2-4 tomater
  • 1 bundt persille
  • 1 bakke champignon
  • 1 frisk rød chilli eller tørrede chilli-flager
  • 1 bundt friske basilikum-blade (eller 1 tsk tørret basilikum/oregano)
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 æg
  • 1/4 fløde
  • 125 gr Philadelphia flødeost
  • 150 gr moden cheddar ost
  • 3 dåser hakkede tomater
  • 2 dåser tun
  • rødspættefileter
  • Kalvekoteletter

God fornøjelse og eksperimentér endelig med retterne.

Lær at lave mad hos Vibs eller få fif til en vellykket aften, gerne over tlf. eller mail

Bagt tun-fad med LCHF-pasta

Engelsk tuna pasta bake er inspireret af Jamie Oliver og LCHF-ficeret for at vise dig, hvor nemt du kan forvandle stivelses-holdige retter til din LCHF-kost. Tilsæt gerne en frisk salat. Se bunden af bloggen for tip.

2015-06-11 21.17.57 Bagt tun-fad med LCHF-pasta

Ingredienser:
  • 4 æg
  • 125 gr Philadelpia flødeost
  • 5 store spsk loppefrøskaller
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • olivenolie
  • 1 frisk rød chilli eller 1/2 tsk tørrede chilli-flager
  • 3 dåser hakkede tomater
  • 1 bundt friske basilikum-blade (eller 1 tørret tsk. Kan også bruge 1 tsk tørret oregano) Gem nogle af de friske blade til pynt
  • 2 dåser tun
  • 150 gr revet moden cheddar ost
  • salt og peber
Fremgangsmåde:

Start med “spaghetti-strimlerne”:

  • Opvarm ovnen til 150 gr
  • Pisk æggene luftige og tilsæt Philadelpia flødeost og HUSK
  • Pisk godt igennem, så HUSK’en ikke klumper
  • Kom dejen over på bagepapir og fordelt den jævnt med en dejskraber
  • Kom bagepladen i ovnen og bag dejen i ca. 13-17 min. Dejen må gerne være lidt lysebrun i bunden
  • Lad dejen afkøle og skær den i tynde strimler

Tun-fad:

  • Skræl løg og hvidløg og hak det fint
  • Hvis du bruger frisk chilli, så rens den for frøstol og kerner og hak den fint
  • Tag en pande frem og opvarm til middel-varme. Tilsæt olivenolie, løg, hvidløg og chilli. Steg i ca. 5-10 min. indtil grøntsagerne er bløde. Rør rundt indimellem.
  • Skru op for varmen og tilsæt de hakkede tomater + lidt salt og peber
  • Tilsæt basilikum-blade (gem nogle til pynt) og bland dem i saucen
  • Opvarm ovnen til 200 gr
  • Lad retten koge op og skru så ned for varmen (retten skal kun simre) i ca. 20-30 min. Retten må gerne tykne. Vores “pasta” suger ikke vædske som hvedepasta gør.
  • Dræn tunen for vædske og rør den i saucen. Sørg for, at tunen ikke brækker i for små stykker
  • Smag saucen til med salt og peber
  • Tilsæt LCHF-pasta-strimlerne og rør godt rundt
  • Hele molevitten hældes over i et ovnfast fad
  • Drys den revne ost henover retten
  • Drys med de resterende basilikum-blade
  • Drys lidt peber henover
  • Tilsidst dryppes lidt med olivenolie
  • Bages i ovnen ca. 15-20 min. indtil retten er gylden og boblende. Skru evt. varmen op til 225 gr
  • Ud af ovnen og lad stå og hvile i 5 min.
  • Servér gerne med en frisk grøn salat eller som hér med friske tomater, dryppet med lidt olie/balsamico
Har du ikke tid til at lave pasta-strimlerne, kan du tilsætte tyndt strimlet squash

 

Det er en mættende ret. Frys evt. resten eller gem til næste dags frokost/aftensmad.

 

Stegt rødspætte med let-stegte tomater og blancherede asparges

Stegte rødspætte-fileter smager skønt og er supersunde. Kan du få dem friske og hele, er det selvfølgelig at foretrække. Men skal det gå hurtigt, er fileterne fra fryse-disken udmærket og suppleret med asparges og tomater, har du et hurtigt, nemt, sundt og velsmagende måltid 🙂

2015-06-07 20.16.45 Smørstegt rødspættefilet med dampede asparges og letristede tomater

 

Ingredienser – supplér efter antallet af personer:
  • rødspættefilet
  • friske grønne asparges
  • 2-4 tomater
  • smør til stegning
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  • En gryde over med vand, kog vandet op
  • Enden af aspargeserne knækkes af. De har et naturligt sted at knække
  • I gryden og kog kun lige 1 – 2 min. Der skal stadig være masser af bid i
  • Tomaterne skæres i halve og befries for blomst og steges let i smør på panden. Smag til med salt og peber
  • På en anden pande steges rødspættefileterne let gyldne i smør. ca. 2 min. pr. side. Krydr forinden med lidt salt og peber
Lær at lave enkel og lækker mad hos MadMedVibs. Få også tip til en god aften, hvor jeg kan være stand-by pr. telefon eller e-mail – se her

Kalvekotelet med persillesmør og flødestuvede champignoner

2 store lækre kalvekoteletter, til en rimelig pris, lå og kaldte på mig fra køledisken, og de “kaldte” også på en hurtig tilberedt, velsmagende LCHF ret :-). Det eneste, som du skal huske i nogenlunde god tid, er at tilberede persillesmørret.

2015-05-23 19.27.20 kalvekotelet med champignon-flødesovs

Ingredienser:
  • kalvekoteletter (jeg kan spise en halv – eller der er til rester)
  • blødt smør til persillesmørret – bestem selv mængden
  • renset, hakket persille
  • 1 bakke champignon
  • 1/4 fløde
  • smør til stegning
  • salt og peber
Fremgangsmåde:

Start med persillesmørret:

  • Tag smørret ud i god tid, så det er godt blødt
  • Skyl persillen grundigt og lad den tørre godt af
  • Hak persillen i hurtig-hakkeren eller klip det med en saks i en kop
  • Bland nu det bløde smør med den hakkede persille
  • Rul smør-blandingen til en pølse i bagepapir
  • Ind i køleskabet og lad stivne

Dernæst de flødestuvede champignons:

  • Skyl og rens champignonerne og del i halve
  • Panden på kraftig varme
  • Tilsæt smør og lad bruse af
  • Tilsæt champignonerne og lad dem brune godt
  • Skru ned for varmen
  • Tilsæt fløden og lad koge op. Skru derefter helt ned for varmen, så det kun lige simrer – ellers bliver retten hurtigt til smør i stedet for fløde
  • Smag til med salt og peber

Mens champignon-saucen koger langsomt ind steges kalvekoteletterne:

  • Snit fedtkanten på koteletterne. Så bukker de ikke. Krydr med salt og peber
  • Smør på panden og lad smørret bruse op
  • Steg først fedtkanten, så den er godt brunet, på relativ høj varme
  • Brun koteletterne på hver side på relativ høj varme
  • Lad koteletterne stege ca. 4 min. på hver side på lavere varme
  • Lad dem hvile lidt inden servering

Servering:

  • Koteletten op på en tallerken
  • Skær persillesmørret i skiver og anret ovenpå koteletten
  • Champignon-saucen ved siden af
  • På billedet har den lækre saft fra koteletten blandet sig med saucen. Det højner smagen 🙂
Velbekomme 🙂

 

Rester kan bruges til frokost/næste dags aftensmad:
  • Steg pandekager/wraps med chia-frø, klik her for forslag
  • Skær resten af koteletten ud i tynde strimler
  • Kotelet-strimler og evt. grøntsagsrester/rest af champignon-saucen rulles ind i pandekagen
  • Ned i en boks og du har en frokost, som du kan medtage på arbejdet. Lun evt. i mikro-ovn/ovn, men kan sagtens spises koldt

Kontakt mig gerne for undervisning pr. mail eller tlf. – klik her

 

LCHF MadMedVibs plan – 5. juni

Jeg havde lovet at levere det meste af maden til min bonus-fars 85 års fødselsdag i går, så jeg nåede ikke at indfri mine egne ønsker om, at LCHF MadMedVibsPlanen bliver lanceret hver fredag, men pyt med det. Dagligdagens udfordringer kan jo komme på tværs af planerne 🙂

 

Se tidligere ugers madplaner:

MadMedVibsPlan – 16. maj

MadMedVibsPlan – 22. maj

MadMed VibsPlan – 29. maj

LCHF madplanen denne uge består af flæskestegs-sandwich, alternativ pizza (med hk. oks, spinat, ost og cocktail-tomater) og stegt laks med bønnefritter (inkl. rester).

 

Nederst i bloggen er den samlede indkøbsliste til retterne, opdelt i fødevare-emner, så du nemt kan handle ind.

Flæskestegs-sandwich:

2015-06-01 19.15.43 Burger med steg, tomater, stegte løg og broccoli med brie og røget paprika

Se opskrift her

Pizza – ud fra, hvad jeg havde af ingredienser i et “fremmed” køkken:

2015-06-02 20.59.49 Pizza på bund af sesam-mel med hk. oks., spinat, ost og tomater

Se opskrift her

Stegt laks med bønnefritter:

2015-05-31 19.10.16 Stegt laks med bønnefritter

Se opskrift her

INDKØBSLISTE:
Basisvarer:
  • Olivenolie
  • Kokosolie
  • Salt og peber
  • HUSK (loppefrøskaller – den grønne)
Øvrig indkøbsliste til 3 retter, opdelt på fødevaregrupper, så det er nemt at handle ind:
NB : Indkøbslisten er ekskl. ingredienser til ostebollerne) – se her for ingredienslisten
God fornøjelse og kom endelig med kommentarer eller spørgsmål´! Lær at lave LCHF mad med MadMedVibs

 

Stegt laks med bønnefritter

Herlig, fed laks og grønne, frosne bønner, stegt godt i olivenolie i ovnen. Det er et nemt, lækkert, favorit-måltid hos mig 🙂 Er der så oveni købet rester til næste dags morgenmad/frokost, så er det jo bare herligt! Se nederst i bloggen for forslag til rester.

2015-05-31 19.10.16 Stegt laks med bønnefritter

Ingredienser:
  • En laksefilet med skind pr. person. Evt. rester gemmes til næste dags morgenmad/frokost. Se længere ned i bloggen 
  • 1 pose frosne, grønne bønner (haricot verts)
  • Olivenolie
  • Salt og peber
Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen for 225 gr
  • Beklæd en bageplade med bagepapir
  • Hæld så mange grønne bønner ud på bagepladen, så bønnerne ligger nogenlunde frit på pladen
  • Hæld godt med olivenolie ud over
  • Krydr godt med salt og peber og bland det hele godt sammen
  • Ind i ovnen og bag bønnerne til de er godt brune/lidt sorte/sprøde. Hvis du synes, at det går for langsomt, skrues ovnen op til 250 gr., men hold øje med bønnerne! Det tager mel. 20 – 30 min.
  • Laksefileterne steges imellem tiden gyldne og sprøde i smør.
  • Et tjek på, at laksefileterne er gennemstegt, men ikke tørre:
  • Stik forsigtigt ned i laksen. Den skal skille nemt og hurtigt i lækre, lyserøde flager. Den må ikke være rå
Er du blevet mæt og der er rester: Brug resterne til morgenmad/frokost:

2015-05-10 09.20.33 Omelet med rester af bønner og laks

 

Lækker morgenmads/frokost-omelet:
ingredienser:
  • 2 æg
  • 1/2 dl fløde
  • peber (der er sikkert rigeligt salt på bønnerne)
  • evt. tomater, ristet på panden i smør/kokosolie
Fremgangsmåde:
  • Pisk æg, fløde og peber sammen
  • Hæld blandingen på en lille pande
  • Steg omeletten til den er gylden på undersiden
  • Vend omeletten og lad den stege lidt
  • Tilsæt rester af laks og bønnefritter
  • Lad varme igennem
  • Fold omeletten og lad varme lidt igen
  • Steg evt. tomater som tilbehør
Voila! 🙂 Du har et skønt, sundt, mættende morgenmåltid/frokost ud af rester 🙂