LCHF flæskestegs-sandwich

Flæskestegs-sandwich! Det havde jeg pludselig lyst til! Og da jeg ikke vil spise det tradtionelle, typiske, sukkerholdige tilbehør, fandt jeg på noget andet, med flere grøntsager. Det kan du også eksperimentere med 🙂 Se længere ned i bloggen for mit forslag til tilbehør:

2015-06-01 19.15.43 Burger med steg, tomater, stegte løg og broccoli med brie og røget paprika

 

Min sandwich blev kun med en halv ostebolle. Vidste, at jeg ikke kunne spise mere – og det kneb endda med appetitten til sidst 🙂

Ingredienser:
  • 3 store rødløg
  • 1 stort hvidt løg
  • olivenolie
  • tørret eller frisk timian
  • salt og peber
  • broccolihovede
  • brieost
  • røget paprika
  • cocktail-tomater
  • Kamsteg/ribbensteg

Jeg er absolut ikke nogen ørn til at tilberede stege, men her er mit beskedne forslag, og jeg er sikker på, at det findes et hav af dygtige kokke, som kan gøre det bedre 🙂 :

Flæskesteg:
  • Tænd ovnen på 200 gr
  • Jeg havde en rest flæskesteg på 600 gr, der blev aftørret grundigt i køkkenrulle
  • Stegen ridses og selv om den er ridset på forhånd, så sørg for, at ridserne når helt ned tæt på kødet, men endelig ikke skære ned i kødet
  • Gnub sværene godt med salt og peber. Især saltet skal grundigt ned imellem sværene
  • Sæt stegen oven på en bagerist med en bradepande nedenunder. Tilsæt bradepanden med ca. 1/2 liter vand. Til en så lille steg, behøver du ikke at bruge en stor bradepande, brug evt. en bageform el. lign.
  • Steg i ca. 45 min. Hold øje med enden af stegen. Den må ikke begynde at se tør ud!
  • Er sværene på stegen ikke blevet sprøde, afsluttes med grilning af sværene
  • Lad stegen hvile, uden at tildække sværene
Imens stegen hygger sig – tilberedes tilbehøret:

Vi starter med løgene, som har godt af at hygge sig på panden i et stykke tid ved svag varme. (Og hvis du ikke har meget tid, svitser du dem bare hårdere og hurtigere på højere varme).

  • Løgene skæres i hele eller halve skiver, afhængig af løgets størrelse, altså ikke for store skiver. Gem en evt. rest til sesam-mel pizzaen.
  • Panden på ikke for høj varme, olivenolie tilsættes, løgene tilsættes, og løgene steges dejligt, lækre gyldne. Der opnås en sødme hos løgene, når de steges for nogenlunde svag varme
  • Tilsæt salt, peber og timian
  • Smag til

Nu hygger løgene sig på panden, og vi går i gang med broccolien, mens stegen hviler:

  • Ovnen er på 200 gr
  • Broccoli-hovedet skæres i ikke for tykke skiver. Svits/kog  evt. broccoli-stokkene som tilbehør til morgenmad/frokost
  • Broccolien på en bagepapir-beklædt bageplade. Da der er brugt meget olie til løgene, brugte jeg ganske lidt olie til at dryppe henover
  • Bag ca. 10 min
  • Læg skiveskåret brie-ost henover broccolierne
  • Drys røget paprika henover
  • Bag ca. yderligere 5 min – afhænger af, hvor mør din broccoli skal være

En sund, lækker flæskestegs-sandwich som kan spises med det grøntsags-tilbehør, som du har allermest lyst til!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *