Stegte rødspætte-fileter smager skønt og er supersunde. Kan du få dem friske og hele, er det selvfølgelig at foretrække. Men skal det gå hurtigt, er fileterne fra fryse-disken udmærket og suppleret med asparges og tomater, har du et hurtigt, nemt, sundt og velsmagende måltid 🙂
Ingredienser – supplér efter antallet af personer:
- rødspættefilet
- friske grønne asparges
- 2-4 tomater
- smør til stegning
- salt og peber
Fremgangsmåde:
- En gryde over med vand, kog vandet op
- Enden af aspargeserne knækkes af. De har et naturligt sted at knække
- I gryden og kog kun lige 1 – 2 min. Der skal stadig være masser af bid i
- Tomaterne skæres i halve og befries for blomst og steges let i smør på panden. Smag til med salt og peber
- På en anden pande steges rødspættefileterne let gyldne i smør. ca. 2 min. pr. side. Krydr forinden med lidt salt og peber