Daily Archives: 17/07/2015

LCHF fiskefingre med agurkedressing

Jeg ville forsøge at forvandle barndommens frosne, panerede (lettere elendige) fiskepinde til en sundere LCHF version. Og det fungerede 🙂 Brødkrummerne kom fra det lyse sandwichbrød (se under ingredienser) og rester af cremefraiche (fra brød-bagningen) blev brugt til en frisk agurke-dressing.

2015-07-13 13.07.09 LCHF fish fingers med agurke dressing

TIP: Fiskefingrene til venstre er stegt uden brødkrummerne og til højre med. Det smager også fortrinligt!

Ingredienser:
  • 450 gr torsk
  • 5 spsk sesam-mel
  • 1 spsk røget paprika
  • skal af 1/2 lemon
  • salt og peber
  • 2 æg
  • 3 skiver lyst sandwichbrød (100 gr) – klik her for indkøb og opskrift
  • smør/kokosolie til stegning
TIP til dressing af rester:
  • 1 lille agurk
  • lidt cremefraiche – rest fra brødbagningen
  • lidt mayonnaise
  • lidt lemon saft
  • salt og peber
Fremgangsmåde til fiskestykkerne:
  • Skær fisken ud i 2 cm tykke skiver på langs af fisken
  • Bland sesam-mel med paprika og revet lemon-skal, et nip salt og peber i en dyb tallerken
  • Pisk æggene sammen og hæld dem i en dyb tallerken
  • Hak brødet fint med en skarp brødkniv. Brødet skal være helt koldt og helst dag-gammelt ellers klistrer det for meget sammen, når du hakker det
  • Vend fiske-stykkerne i melet og drys overskydende mel af
  • Vend de mel-dryssede fiskestykker i æg
  • Rul nu fiskestykkerne i brødkrummerne
  • Varm en pande op til medium varme og tilsæt kokosolie/smør
  • Steg fiskefingrene i 2-3 minutter eller indtil de er gyldne, og gennemstegte
  • Læg fiskefingrene over på køkkenpapir efterhånden som de er færdigstegte
Fremgangsmåde til “reste”-dressingen:
  • Skær en ikke for stor agurk på langs og skrab kernerne ud med en teske
  • Skær agurken ud i små tern
  • Bland lidt creme fraiche, mayonnaise, lidt lemonsaft, salt og peber til en dressing. Smag til
  • Bland agurketern og dressing

Lær at udnytte dine madrester hos MadMedVibs!

 

Salat af grillet squash, LCHF croutoner (fra sandwichbrød), parmesan og rucola med grillet oksemedaljon

Det er sommervejr (i hvert fald noget af tiden) og jeg ville lave en salat med grillet squash, LCHF brød-croutoner og andre lækkerier sammen med en lækker oksemedaljon. Så grillen måtte i gang. Alternativt hvis det skulle øse ned, bruges grill-panden. Mens maden blev tilberedt, blev en super lækker sommerdrink nydt. (Perfekt, hvis hedebølgen igen skulle ramme Danmark! )

En god undskyldning for at få sunde agurker/lime indtaget med vodka 🙂 :

2015-07-10 17.53.44 Agurkesommerdrink ned lime og vodka

 

LCHF croutoner skulle afprøves og de blev et hit 🙂 . Jeg har brugt Jane Faebers “lyst sandwichbrød” fra én af hendes fremragende bøger, som gengives her. Se TIP nederst i bloggen for brug af rester:

2015-07-08 13.06.03 Lyst sandwich brød

Ingredienser:
  • 5 æg
  • 2,5 dl græsk yoghurt 10%. TIP: Brug hvad du har i køleskabet: Jeg brugte creme-fraiche.
  • 50 gr smeltet smør
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl nøddemel (hjemmelavet af f.eks. mandler). TIP: Jeg brugte hasselnødder. 1 dl nødder svarer nogenlunde til 1 dl malet mel. Det er lidt forskelligt. Men gem altid rester af dine malede nødder i køleskabet til en anden god gang.
  • 1 dl mandelmel fra Funktionel Mad
  • 1/2 dl sesammel fra Funktionel Mad
  • 2 spsk HUSK (loppefrøskaller)
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • evt. solsikkekerner til drys ovenpå dejen. TIP: Kan sagtens udelades og dermed er der mindre indtag af kulhydrater
Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 180 gr
  • Pisk æggene og rør dem sammen med yoghurt/creme fraiche
  • Tilsæt resten af ingredienserne og rør det grundigt sammen
  • Kom dejen i en lille bradepande eller brødform, beklædt med bagepapir
  • Sørg for at glatte dejen godt ud – og tryk gerne lidt på den, så der ikke opstår “lufthuller”
  • Drys evt. solsikke-kerner henover dejen
  • Bag brødet i ca. 35 min. Prøv med en strikkepind/bagenål om dejen virker fast
  • Tag ud og afkøl på bagerist
Salat med grillet squash og LCHF croutoner :

2015-07-10 18.46.37 Salat med LCHF brødcroutoner

Ingredienser til salaten – og kød/fisk, som det behager dig – eller se TIP:
  • 2 squash
  • olivenolie til både squash og brød
  • lidt eddike, f.eks. balsamico
  • 3 skiver LCHF brød
  • 1 rød peberfrugt, skyllet, renset og skåret i små tern
  • 1/2 bakke rucola, skyllet og plukket groft
  • 1 lille stykke parmasan fint- eller groftrevet efter behag
Fremgangsmåde:
  • Skær squash i skiver på langs af 1/2 cm
  • Dryp med lidt olivenolie og grill dem et par minutter på hver side. De skal grilles til de får brune/sorte streger og er møre
  • Imens tilberedes brød croutonerne:
  • LCHF sandwich-brødet skæres i tern.
  • Steg ternene gyldne og sprøde på en pande i olivenolie. Smag til med salt og peber.
  • Lad dem afkøle
  • Skær nu de afkølede squash skiver i grove stykker
  • Fordel squash stykkerne på et fad og dryp med lidt eddike hen over
  • Kom peberfrugt, rucola og croutoner over de grillede squash og drys med revet parmasan

Jeg serverede en lækker, supermør, grillet oksemedaljon til salaten:

2015-07-10 19.26.41 Oksemedaljon

TIP : Salaten kan sagtens spises som en vegetarisk ret til aftensmad eller frokost. Hvis salaten bliver nedpakket, bliver croutonerne dog lidt bløde i det. Men smagen fejler stadig ikke noget.

TIP: Brug yderligere 3 skiver af brødet (100 gr) til LCHF fiskefingre – klik her for opskrift. Har du stadig brød til overs, skæres det i skiver og fryses med madpapir imellem. Det er da dejligt nemt at tage en skive op nu og da.

Lær at lave lækker LCHF-kost med MadMedVibs