Daily Archives: 18/07/2015

LCHF MadMedVibsPlan – 17. juli

LCHF MadMedVibsPlanen indeholder madlavning både inde og ude og det passer jo så glimrende til det danske sommervejr 🙂 Her er en skøn salat af bl.a. grillede squash og LCHF brød croutoner, LCHF fiskefingre og for en gangs skyld en ret i den søde ende, nemlig vafler med brie og hindbær “syltetøj”. Mens grillen er i gang, kan vi jo passende nyde en agurke sommerdrink med vodka, hvis man ikke totalt forsager spiritus.

Den opmærksomme læser af min madblog vil konstatere, at madplanen denne gang er 1 døgn forsinket, men jeg skulle have desserten (som også kan bruges til morgenmad/brunch) med til en dejlig tøseaften i aften 🙂

Længere ned i bloggen finder du en samlet indkøbsliste til alle 3 retter, som er fordelt i fødevaregrupper, så det er nemt og hurtigt at handle ind.

Salat med grillede squash, LCHF croutoner, rød peberfrugt, rucola og parmesan:

2015-07-10 18.46.37 Salat med LCHF brødcroutoner

Klik her for opskrift

LCHF fiskefingre med agurke-dressing:

2015-07-13 13.07.09 LCHF fish fingers med agurke dressing

Klik her for opskrift

LCHF vafler med brie og hindbær syltetøj:

2015-07-18 12.11.50 LCHF vafler med brie og hindbær

Klik her for opskrift

Indkøbsliste til alle tre retter. Indkøb og bagning af brød er til 2 retter og resten af brødet i fryseren.
Basisvarer:
  • sukrin eller kokossukker
  • 1 dl pofiber eller 4 spsk kokosfibre
  • balsamico eddike
  • olivenolie
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hjemmelavet nøddemel (brug hvad du har i køkkenskuffen)
  • 1 dl mandelmel fra Funktionel Mad
  • 1/2 dl sesammel + 5 spsk. fra Funktionel Mad
  • 2 spsk HUSK (loppefrøskaller)
  • 2 tsk bagepulver
  • salt og peber
  • Evt. solsikkekerner til brødet
  • røget paprika
Øvrig indkøbsliste:
  • 11 æg
  • 150 gr hytteost
  • 0,5 dl piskefløde
  • 2,5 dl græsk yoghurt. Jeg bruger creme fraiche (den fedeste jeg kan få fat i) og resten til dressing
  • 1 pakke smør
  • 1 pakke god fed brie (ca. 100 gr – eller mere hvis du synes)
  • 1 lille stykke parmasan
  • Vaniliepulver eller -stang
  • ca. 125 gr hindbær, evt. frosne
  • skal af 1 økologisk lemon
  • 1 spsk lemonsaft (gem resten til dressing)
  • 2 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 bakke rucola
  • Agurker, hvis du vil lave dressing og drink 🙂 Til dressingen hører endvidere lidt mayo, rester af creme fraiche, lidt lemon saft
  • Kød/fisk til salaten efter eget valg
  • 450 gr torsk
  • Som du kan se, bruger jeg alle rester i køleskabet. Jeg kan ikke lide madspild – det er også for dyrt ! 🙂
Agurke sommer drinken:

2015-07-10 17.53.44 Agurkesommerdrink ned lime og vodkasom består af agurk i en juicer. Sådan én ejer jeg ikke, så jeg blendede en agurk med lemonsaft og en smule kokossukker. Pressede blandingen igennem en si. Pas på at du ikke får alt for meget “pulp” med fra agurken. Hæld vodka i en passende mængde i agurke-lemon blandingen og smag til. Nyd den skønne forfriskende kølende sommerdrink 🙂

Link til tidligere MadMedVibsPlaner:

MadMedVibsPlan – 16. maj

MadMedVibsPlan – 22. maj

MadMedVibsPlan – 29. maj

MadMedVibsPlan – 5. juni

MadMedVibsPlan – 12. juni

MadMedVibsPlan – 19. juni

MadMedVibsPlan – 3. juli

MadMedVibsPlan – 10. juli

God fornøjelse og nyd sommeren 🙂

Lær at lave mad med Vibs eller få hjælp til en vellykket aften!

 

 

LCHF grillede vafler med brie og hindbærkompot til levering hos tøserne

Det er sjældent, at jeg laver søde sager i køkkenet. Jeg hælder mere til grøntsager, fedt og proteiner. Men indimellem må der gerne være noget i den sødere ende og jeg elsker vafler, ost og hindbær. I de “gode” gamle sukker- og stivelsesholdige dage var en ostemad med syltetøj ovenpå ren nydelse!  Disse vafler måtte tøserne også bare smage som (en solid) dessert!

2015-07-18 12.11.50 LCHF vafler med brie og hindbær

TIP Jeg smører altid mit vaffeljern med en form for fedtstof (smeltet smør eller kokosolie). Fedtstoffets art afhænger af, om det er en mad-vaffel eller til en sødere en af slagsen. Jeg har et dyrt vaffeljern, men jeg synes alligevel altid dejen har tendenser til at hænge fast i jernet uden smørelse.

TIP Brug gerne disse vafler til en ekstra lækker morgenmad/brunch i weekenderne.

Ingredienser til vaflerne:
  • 4 æg
  • 150 gr hytteost 4%
  • 0,5 dl piskefløde
  • 1 spsk sukrin, sukrin Gold eller kokossukker. TIP: Hvis du bruger kokosfibre i dejen, så lad være med at sukre dejen for meget. Kokosfibre er søde i sig selv.
  • lidt vaniliepulver
  • 1 dl pofiber eller 4 spsk kokosfibre (jeg brugte kokosfibre, da jeg har rigeligt af det i køkkenskuffen)
  • Smørelse til dejen
Ingredienser til fyldet:
  • ca. 125 gr hindbær
  • skal af 1/2 økonologisk lemon
  • 1 spsk lemonsaft
  • 2 spsk smør
  • 1 tsk kokos-sukker eller smag dig frem. Jeg synes ikke, at hindbærrene skal være oversøde
  • 1 pakke god fed brie (ca. 100 gr)
Fremgangsmåde til bagning af vaflerne:
  • Blend æg og hytteost, så alle klumper fra hytteosten er væk
  • Tilsæt resten af ingredienserne og blend grundigt igen
  • Lad dejen hvile 5-10 min. så fibrene suger noget af væsken
  • Opvarm vaffeljernet til middelvarme
  • Smør evt. vaffeljernet med smeltet smør
  • Steg dine vafler i vaffeljernet. Jeg plejer at holde øje med om der kommer damp ud af jernet. Kommer der minimal damp ud, er vaflerne færdige
  • Sæt vaflerne til side, klar til fyldet
Fremgangsmåde til fyldet og færdiggørelse af retten:
  • Læg tynde skiver brie oven på halvdelen af de varme vafler
  • På panden smeltes smør og sukker
  • Når smørret er ved at være brunt og sukkeret er smeltet, tilsættes hindbær, lemonsaft og -skal
  • Rør hele tiden i blandingen indtil det bliver syltetøjs-agtigt. Det tager ca. 10-15 min.
  • Grill nu den ene halvdelen af vaflerne med brien ovenpå i ovnen til osten er blød og smeltet og vaflerne en anelse sprøde. Hold godt øje, så du ikke brænder vaflerne!
  • Ud af ovnen og læg syltetøjet ovenpå osten. Den anden halvdel af vaflerne ovenpå
  • Læg de samlede vafler på en pande og steg/”grill” 1-2 min. pr side

TIP: Vaflerne spises bedst med det samme. Jeg tester dem ved at lune dem let i ovnen inden spisetid, da jeg som sagt skulle have dem med til tøserne.

Velbekomme 🙂