Daily Archives: 21/07/2015

Cremet aspargessuppe – LCHF madlevering

En fantastisk “simpel” aspargessuppe, som kan nydes varm eller kold. Hvis den serveres kold, tilsæt da gerne lidt lemon saft. Igen og igen får jeg behov for min ande- og eller kyllingefond, som jeg har i fryseren. Klik her for forslag til opskrift.

TIP: Se nederst i bloggen, hvis du ønsker tilsat brød og flere proteiner i form af pocherede æg.

TIP: Se også nederst i bloggen for anvendelse af grøntsagsresterne til alternativ LCHF reste-æggewrap.

TIP:  Lav endelig dobbeltportion og frys resten, så er der herlig nem mad til en anden god gang!

2015-07-21 13.02.16 Asparges suppe

Ingredienser:
  • 2 bundter asparges, ca. 500 gr
  • 1 mellemstort hvidt løg
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 porre
  • 7 – 10 dl fond af kylling eller grøntsager (jeg brugte 1/2 l rest af andefond fra  fryseren og tilsatte 2 dl vand) . Søg efter “fond” på min blog og få forskellige forslag. Og så kan jeg bedst lide, hvis min suppe ikke er for tynd, men det er jo smag og behag.
  • kokosolie til stegning
  • olivenolie til at dryppe henover suppen
  • salt og peber
  • Evt. 1 stk brød, ristet i smør på panden – klik her for sandwichbrød
  • Evt. 1 pocheret æg pr. person
Fremgangsmåde:
  • Knæk aspargesene nederst, så du får den træede ende væk. De har et naturligt sted at knække
  • Skær toppen af aspargesene og læg dem til side
  • Hak groft resten af asparges-stænglerne
  • Rens og hak løg, selleristænglen og porren
  • Frem med en stor pande eller en bred gryde med låg
  • Tilsæt kokosolie og steg løg, selleri og porre på svag varme i ca. 10 min. indtil det hele er blødt og ikke brun-stegt
  • Tilsæt de grofthakkede asparges med fonden/vand og kog på svag varme i 20 min. med låg på
  • Fjern suppen fra varmen og lad køle lidt. Det er ikke sjovt med brandvarme stænk, mens du blender!
  • Blend suppen med din stavblender eller i din blender
  • Smag suppen til med salt og peber. Start med lidt ad gangen, så den ikke bliver oversaltet eller -pebret
  • Sæt suppen tilbage over varmen og rør asparges-toppene i
  • Bring suppen tilbage til svagt kogepunkt og lad simre til asparges-toppene lige er blevet let bløde
  • Tilsæt til sidst lidt olivenolie, så får suppen en pragtfuld blød smag.

TIP: Skal retten være mere mættende ? Rist da et stykke LCHF brød (gerne på panden i lidt smør) og servér sammen med et pocheret æg pr. person. Porcheret æg = vand over i en gryde. Lad vandet koge. Slå det antal æg ud i det kogende vand som du ønsker og kog æggene i ca. 3 minutter, hvis du ønsker æggende “smilende”. Servér suppen med æggene og det smørristede brød.

TIP:  Klik her for anvendelse af rester, så de ikke går til spilde i skraldespanden! Alle grøntsagsrester kan anvendes til en form for æggewrap. Smid dem i fryseren og du har altid nem mad til let aftensmad med evt. kød/fiskefyld, frokost eller morgenmad.

KH fra Vibs 🙂

 

Nem ovnstegt laks og salat med Marie Rose dressing – LCHF madlevering

Skøn, nem og sund sommermad med retro dressing, evt. peppet op med tabasco og paprika. What’s not to like 🙂 Den let syrlige dressing passer perfekt til den fede laks.

 

Maden blev leveret til VIBservice’s kolleger (2 kvinder i den lettere modne alder, bliver det vist kaldt, hvis man er 50 + 🙂 ) og godt nok blev der serveret en lille portion kold aspargessuppe til forret: se her  – men der blev absolut ikke spist op. Der blev da pakket restemad ned til 2 x frokost til næste dag.2015-07-21 13.15.27 Ovnstegt laks med salat og retro Marie Rose dressing

TIP: Tilsæt evt. rejer, så retten bliver endnu mere mættende og der er mad til flere personer til én servering-

Ingredienser:
  • 350 gr laks
  • 4 spsk yoghurt eller creme fraiche. (Jeg brugte creme fraiche 18%. Indrømmet, jeg vil ikke købe 1 kg græsk yoghurt, som jeg aldrig får brugt) 38% creme fraiche bliver for tyk til denne ret. Dressingen skal kunne hældes nogenlunde flydende over retten
  • 1 – 2  tsk tomatpuré. Smag til, så du ikke tilsætter for meget ad gangen
  • 2 økologiske lemon (du skal bruge skallen af den ene lemon)
  • tabasco sauce (det kunne jeg absolut ikke finde nogen steder, så der blev dryppet med lidt tamari)
  • salat, valgfri (find gerne en færdig salatblanding. Skyl og tør grundigt)
  • 1 bundt brøndkarse
  • 1 bakke karse
  • oliven olie
  • lidt paprika. Jeg brugte røget paprika, hvis man er til den smag
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 180 gr
  • Læg laksestykkerne i et ovnfast fad og drys lidt med salt og peber, Spray/dryp lidt olivenolie henover
  • Bag i 8-10 min. Laksen skal være lige netop bagt. stadig lidt pink i midten
  • Mens laksen er i ovnen, tilberedes dressingen:
  • Bland yoghurt/creme fraiche og tomatpuré godt
  • Tilsæt skal og saft fra 1 lemon
  • Smag til med salt og peber og evt. tobasco/tamari for et “kick”
  • Det skal være en ikke for tyk dressing
  • Du kan tilføre mere lemon og tabasco/tamari hvis dressingen behøver mere smag
  • Når laksen er færdigbagt, køles den af
  • Anret herefter hele laksesalaten:
  • Læg salatbladene på en serverings-tallerken
  • Miks salatbladene sammen med brøndkarse
  • Dryp med olivenolie henover salaten
  • Bræk laksen i grove stykker og placer dem på tallerknen med salaten. Bland lidt rundt.
  • Tilføj nu om ønsket rejer
  • Hæld dressingen hen over
  • Drys med karse
  • Drys med en lille smule paprika, hvis man kan lide smagen af paprika
  • Server til slut med den sidste lemon skåret i både

Lær at lave skøn LCHF mad hos MadMedVibs og udnyttelse af alle rester, så du ikke får rester kravlende ud af køleskabet 🙂