Cremet aspargessuppe – LCHF madlevering

En fantastisk “simpel” aspargessuppe, som kan nydes varm eller kold. Hvis den serveres kold, tilsæt da gerne lidt lemon saft. Igen og igen får jeg behov for min ande- og eller kyllingefond, som jeg har i fryseren. Klik her for forslag til opskrift.

TIP: Se nederst i bloggen, hvis du ønsker tilsat brød og flere proteiner i form af pocherede æg.

TIP: Se også nederst i bloggen for anvendelse af grøntsagsresterne til alternativ LCHF reste-æggewrap.

TIP:  Lav endelig dobbeltportion og frys resten, så er der herlig nem mad til en anden god gang!

2015-07-21 13.02.16 Asparges suppe

Ingredienser:
  • 2 bundter asparges, ca. 500 gr
  • 1 mellemstort hvidt løg
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 porre
  • 7 – 10 dl fond af kylling eller grøntsager (jeg brugte 1/2 l rest af andefond fra  fryseren og tilsatte 2 dl vand) . Søg efter “fond” på min blog og få forskellige forslag. Og så kan jeg bedst lide, hvis min suppe ikke er for tynd, men det er jo smag og behag.
  • kokosolie til stegning
  • olivenolie til at dryppe henover suppen
  • salt og peber
  • Evt. 1 stk brød, ristet i smør på panden – klik her for sandwichbrød
  • Evt. 1 pocheret æg pr. person
Fremgangsmåde:
  • Knæk aspargesene nederst, så du får den træede ende væk. De har et naturligt sted at knække
  • Skær toppen af aspargesene og læg dem til side
  • Hak groft resten af asparges-stænglerne
  • Rens og hak løg, selleristænglen og porren
  • Frem med en stor pande eller en bred gryde med låg
  • Tilsæt kokosolie og steg løg, selleri og porre på svag varme i ca. 10 min. indtil det hele er blødt og ikke brun-stegt
  • Tilsæt de grofthakkede asparges med fonden/vand og kog på svag varme i 20 min. med låg på
  • Fjern suppen fra varmen og lad køle lidt. Det er ikke sjovt med brandvarme stænk, mens du blender!
  • Blend suppen med din stavblender eller i din blender
  • Smag suppen til med salt og peber. Start med lidt ad gangen, så den ikke bliver oversaltet eller -pebret
  • Sæt suppen tilbage over varmen og rør asparges-toppene i
  • Bring suppen tilbage til svagt kogepunkt og lad simre til asparges-toppene lige er blevet let bløde
  • Tilsæt til sidst lidt olivenolie, så får suppen en pragtfuld blød smag.

TIP: Skal retten være mere mættende ? Rist da et stykke LCHF brød (gerne på panden i lidt smør) og servér sammen med et pocheret æg pr. person. Porcheret æg = vand over i en gryde. Lad vandet koge. Slå det antal æg ud i det kogende vand som du ønsker og kog æggene i ca. 3 minutter, hvis du ønsker æggende “smilende”. Servér suppen med æggene og det smørristede brød.

TIP:  Klik her for anvendelse af rester, så de ikke går til spilde i skraldespanden! Alle grøntsagsrester kan anvendes til en form for æggewrap. Smid dem i fryseren og du har altid nem mad til let aftensmad med evt. kød/fiskefyld, frokost eller morgenmad.

KH fra Vibs 🙂

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *