Kold squash- og avocadosuppe. LCHF madlevering til free-lance kolleger hos VIBservice

Det varme vejr kom endelig til landet! Og jeg var blevet bedt om at tage frokost med til min søde kollegaer. Det måtte betyde kold grøntsagssuppe, afsluttende med en rest ostetærte fra fryseren (opskrift af Jane Faeber, hvorfor den ikke gengives hér).

TIP til udnyttelse af rester: Se bunden af bloggen.

2015-06-29 19.17.01 Kold squash- og avocadosuppe

Ingredienser:
  • 300 gr squash
  • 5 dl kyllingesuppe (vælg bouillon uden alle mulige tilsætningsstoffer).  Jeg havde andefond i fryseren. Det gør ikke retten ringere!. Jeg kan ikke koge en kylling eller en and, uden at der bliver kogt fond også 🙂 – klik her for tip
  • 2 avocadoer
  • 1 skalotteløg (eller alm. hvidt løg)
  • 1 spsk mynte eller persille
  • 1 dl cremefraiche (Netto har ikke 38% (mærkeligt nok!), så jeg brugte 18%)
Fremgangsmåde:
  • Skær squash og løg i små tern
  • Kog squash og løg i suppen/fonden i 5 min.
  • Afkøl suppen
  • Rens og hak persillen
  • Skær avocadoerne ud i små tern
  • Når suppen er afkølet tilsættes avocado, persille og cremefraiche. Se TIP i bunden af bloggen, mens du venter på, at suppen afkøler
  • Jeg blendede min suppe med stavblenderen, fordi jeg kan godt lide en blød, cremet suppe. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt, hvis du godt kan lide at tygge i noget 🙂
  • Drys gerne med persille ved servering

Det bliver ikke sidste gang, at jeg laver denne lækre sommersuppe! Næste gang vil jeg tilsætte et skvæt saft fra en lemon.

Gør som jeg: Lav suppen aftenen før og, tag den med til frokost næste dag.

Spis evt. en low carb ostebolle til – klik her for opskrift

TIP til udnyttelse af rester – omelet med løg og squash:

2015-06-29 19.20.43 Omelet m chiafrø, cremefraiche, løg squash

Efter tilberedelse af suppen, havde jeg følgende rester + lidt i køleskabet:

  • 2 æg
  • 1 spsk creme fraiche
  • 1 tsk chiafrø – kan sagtens udelades
  • lidt små stykker Havarti flødeost
  • 3/4 squash, skåret i tynde strimler
  • 1 løg, skåret i små tern
  • smør/kokosolie til stegning

Fremgangsmåde:

  • Pisk æg, creme fraiche og chiafrø godt sammen
  • Svits det hakkede løg i smør/kokosolie
  • Tilsæt æggeblandingen
  • Læg de tynde strimler squash ovenpå æggeblandingen. Gerne i et pænt mønster, det lykkedes så ikke helt for mig 🙂
  • Læg ostestykkerne ovenpå hele blandingen
  • Lad undersiden blive godt brun og lækker
  • Da jeg synes, at det så lidt blegt ud på “toppen”, forsøgte jeg mig med at lade omeletten glide over på en tallerken, sætte panden ovenpå og derefter vende omeletten, så squash-stykkerne også blev svitses lidt brune. Det gik over al forventning 🙂

Bon appetit – og er det ikke herligt, at morgenmad og frokost allerede er tilberedt 🙂

Lær at lave mad hos MadMedVibs.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *