Skøn, nem og sund sommermad med retro dressing, evt. peppet op med tabasco og paprika. What’s not to like 🙂 Den let syrlige dressing passer perfekt til den fede laks.
Maden blev leveret til VIBservice’s kolleger (2 kvinder i den lettere modne alder, bliver det vist kaldt, hvis man er 50 + 🙂 ) og godt nok blev der serveret en lille portion kold aspargessuppe til forret: se her – men der blev absolut ikke spist op. Der blev da pakket restemad ned til 2 x frokost til næste dag.
TIP: Tilsæt evt. rejer, så retten bliver endnu mere mættende og der er mad til flere personer til én servering-
Ingredienser:
- 350 gr laks
- 4 spsk yoghurt eller creme fraiche. (Jeg brugte creme fraiche 18%. Indrømmet, jeg vil ikke købe 1 kg græsk yoghurt, som jeg aldrig får brugt) 38% creme fraiche bliver for tyk til denne ret. Dressingen skal kunne hældes nogenlunde flydende over retten
- 1 – 2 tsk tomatpuré. Smag til, så du ikke tilsætter for meget ad gangen
- 2 økologiske lemon (du skal bruge skallen af den ene lemon)
- tabasco sauce (det kunne jeg absolut ikke finde nogen steder, så der blev dryppet med lidt tamari)
- salat, valgfri (find gerne en færdig salatblanding. Skyl og tør grundigt)
- 1 bundt brøndkarse
- 1 bakke karse
- oliven olie
- lidt paprika. Jeg brugte røget paprika, hvis man er til den smag
- salt og peber
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 180 gr
- Læg laksestykkerne i et ovnfast fad og drys lidt med salt og peber, Spray/dryp lidt olivenolie henover
- Bag i 8-10 min. Laksen skal være lige netop bagt. stadig lidt pink i midten
- Mens laksen er i ovnen, tilberedes dressingen:
- Bland yoghurt/creme fraiche og tomatpuré godt
- Tilsæt skal og saft fra 1 lemon
- Smag til med salt og peber og evt. tobasco/tamari for et “kick”
- Det skal være en ikke for tyk dressing
- Du kan tilføre mere lemon og tabasco/tamari hvis dressingen behøver mere smag
- Når laksen er færdigbagt, køles den af
- Anret herefter hele laksesalaten:
- Læg salatbladene på en serverings-tallerken
- Miks salatbladene sammen med brøndkarse
- Dryp med olivenolie henover salaten
- Bræk laksen i grove stykker og placer dem på tallerknen med salaten. Bland lidt rundt.
- Tilføj nu om ønsket rejer
- Hæld dressingen hen over
- Drys med karse
- Drys med en lille smule paprika, hvis man kan lide smagen af paprika
- Server til slut med den sidste lemon skåret i både
Jeg er så heldig, at jeg kan få serveret Vibs’ lækre LCHF-retter til frokost med jævne mellemrum 🙂
Denne gang bestod maden af en forret bestående af dejlig kold aspargessuppe og en hovedret, som var en ovnbagt laks med sprød salat og frisk dressing til.
Virkelig lækkert …
Aspargessuppen var dejlig forfriskende, og laksen med salaten … var simpelthen så lækker, at jeg måtte ha’ noget af den med hjem til aftensmad 😀
Laksen var i mundrette plukkede stykker og mør, blød og usædvanlig lækker, og salaten med den friske dressing var lige netop det, der skulle til. Dén ret vil jeg meeget gerne ha’ igen !
Den er et hit – sæt den fast på menuen 🙂 Jeg er som altid klar !
Bestil den hvis du kan komme til det – og (også) på en varm sommerdag er den kolde advocadosuppe ligeledes et stort hit 😉
Det er dæleme et godt køkken, det her – jeg glæder mig allerede til næste servering 😀
Mange, mange tak 🙂