Se her, hvad du kan bruge alle dine LCHF madrester til, som måtte ligge i enten køleskab eller fryser. Indrømmet, lidt svært at se, hvad der gemmer sig neden under den gratinerede revne ost 🙂 Forklaring ses under billedet.
Ingredienser i køle- og fryseskab:
- Dyrebovsfrikadeller. Klik her og klik her for andre opskrifter til kødboller/frikadeller, men kan sagtens udelades, hvis man ikke har dem på “lager”
- Serano skinke, anden skinke eller bacon
- Ketchup / tomatsauce. Klik her for hjemmelavet LCHF ketchup Købeketchup dur ikke her. Brug evt. flåede tomater
- 1 lime – revet skal og saft
- Frosne grønne bønner
- 3 løg finthakket
- 3 fed hvidløg finthakket
- smør eller kokosolie til stegning
- pecorino ost og manchego ost. En herlig blanding af får og ged 🙂 Brug, hvad du har til gratinering
- olivenolie
- evt. oregano
- salt og peber
Fremgangsmåde:
- Svits løg og hvidløg i smør eller kokosolie på svag varme, så de bliver langsomt brune. Den langsomme stegning gør, at løgene bliver søde og passer perfekt til lemonskal og -saft
- Tænd for ovnen på 200 – 220 gr
- Læg bønnerne på en bagepapir beklædt bageplade i ét lag
- Dryp godt med olivenolie
- Drys med salt og rør godt rundt
- Giv bønnerne 20 – 30 min. i ovnen. De skal være godt brune og sprøde. Vend dem indimellem
- Imens tilberedes resten af sovsen:
- Skær skinke/bacon i små stykker og hæld det ned til løgene
- Steg til det hele er lysebrunt
- Tilsæt lemonsaft og -skal samt tomatketchup/-sovs/flåede tomater
- Kog godt igennem til sovsen har den ønskede tykkelse
- Bliver den for tyk undervejs, inden du synes, at sovsen er kogt godt nok igennem, tilsættes lidt vand
- Smag til med salt, peber og krydderier. Jeg kan bedst lide, hvis min sovs har en anelse syrlighed, men smag evt. til med lidt kokossukker
- Hæld sovsen op i et ovnfast fad og tilsæt dine eventuelle kødboller
- Drys den revne ost henover og gratinér i ovnen til retten er gylden
Voilá. Aftensmad, der ikke har kostet en krone ekstra i indkøb – whats not to like 🙂