LCHF diverse brød og aspargessuppe med sprød serrano skinke

LCHF MadMedVibsPlan – madplaner: Jeg elsker madlavning og mad 🙂 I øjeblikket er jeg dog nødt til at have et liv, der hedder “keep it simple” og må nedprioritere min blog og LCHF madplanerne for et stykke tid for andre opgaver i mit liv. Det betyder ikke, at jeg ikke spiser LCHF! Maden består bare stadig af rester fra fryseren samt hurtig indkøbt mad som et stykke kød/fisk med grøntsager på panden/ovnen tilsat et godt skvat olie af god kvalitet. LCHF kosten behøver ikke at være spor besværlig 🙂 Og lav endelig mad til flere dage ad gangen, det betaler sig, når du har travlt !

I mine posts er der masser af forslag til lækker LCHF kost og mange mad-ugeplaner, så du kaster dig bare over dem. Se under “Categories” 🙂

I denne uge har jeg f.eks. spist (rester fra fryser og friskt revet parmasan ost):

Aspargessuppe med sprød serrano skinke- klik her for opskrift. Grøntsagswraps – klik her for opskrift – drysset med parmasan ost:

2015-09-11 19.12.13

Serrano skinken kom i ovnen på 200 gr., bagte til den var sprødstegt og afkølede på køkkenrulle, Dernæst brækkes den i stykker og serveres oven på den lunede suppe. Grøntsagswraps’ene dækkes med revet parmasan ost og i ovnen til de er gyldne.

Til en god ven bagte jeg Jane Faebers sandwichbrød – klik her for opskrift. Dog blev den græske yoghurt erstattet med hytteost:

2015-09-10 08.57.18 Sandwichbrød med hytteost

Resterne af ingredienserne fra sandwichbrødene blev brugt til en afart af Low Carb ostebollerne 🙂 :

2015-09-10 08.59.48 Low carb osteboller

 

  • 4 æg
  • 125 gr hytteost
  • 185 gr gouda ost, revet i foodprocessoren
  • 35 gr smeltet smør
  • 3 spsk HUSK
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 15 gr hjemmelavet mandelmel (rest fra sandwichbrødet)
  • knap 1 dl pofiber
  • 1 dl affedtet sesam-mel (Funktionel Mad)
  • 1 sammenpisket æg til pensling
Fremgangsmåde:
  • Pisk alle ingredienser sammen. Normalt ville jeg blende hytteosten, men det skulle gå stærkt og jeg synes absolut ikke det gjorde nogen forskel på det endelige resultat
  • Saml dejen godt med en dejskraber i skålen
  • Lad dejen hvile i 10 min.
  • Varm ovnen til 180 gr
  • Tag dejen ud på et skærebræt
  • Gør dine hænder og en kniv våde og del dejen i 8 små boller eller hvilket antal du nu synes
  • Op på en bagepapir-beklædt bageplade efterhånden som du får formet bollerne. Absolut nemmest, hvis du hele tiden har våde hænder
  • Pensl bollerne med ægget. Gem resten af ægget til din morgenmad
  • Bag bollerne i 15-20 min. til de er gyldne. Jeg vender gerne rundt på bagepladen efter halvdelen af bagetiden og holder godt øje.

Læg endelig rester af sandwichbrød (skåret i skiver med bagepapir imellem) og ostebollerne i fryseren, så har du hurtig brød, hvis du trænger til det 🙂

Naan brød fra fryseren med æg og mayo til morgenmad/brunch. Det kan ikke være nemmere. Klik her for opskrift på naan brødene.

2015-09-13 10.55.34 Naan brød med æg og mayo

 

Bon appetit! 🙂

KH VIBS

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *