Den bedste og nemmest tilberedte chokoladekage, jeg har smagt længe. Lidt dyr at tilberede, men man spiser altså heller ikke meget af denne kage. Den er meget rig i smagen og mætter helt utroligt! Kagen skal spises helt kold, så du kan sagtens lave den i god tid/om morgenen til evt. gæster om aftenen. Se tip.
Ingredienser:
- 140 – 150 gr mørk chokolade (jeg brugte 85%)
- 120 – 150 gr sukker. Jeg brugte hovedsageligt kokossukker og supplerede med sukrin
- 150 gr smør (evt. ekstra til at smøre formen med)
- 150 gr æggeblommer
- 150 gr æggehvider
Fremgangsmåde:
- Tænd for ovnen på 180 gr
- Pisk æggehviderne helt stive
- Chokolade, smør og sukker smeltes over vandbad til en ensartet masse
- Massen væk fra vandbadet og rør æggeblommerne i
- Æggehviderne røres i. Rør godt, så du sikrer dig, at hele massen er blandet godt rundt
- Fór en springform med bagepapir eller smør den godt med smør
- Hæld hele massen i bageformen og bag i ca. 20 min
- Hold godt øje, for lige pludselig kan det godt gå stærkt. Jeg tester altid med en strikkepind/skarp lille kniv for at se, om det bagte er gennembagt. Men kagen må heller ikke blive for mørk på overfladen.
- Lad kagen afkøle og sæt den på køl i køleskabet, mindst 3-4 timer, så den er helt kold.
En himmerigsmundfuld – helt uden mel 🙂
TIP:
Se her for udnyttelse af rester: både fra hokkaido suppen og denne chokoladekage!
KH Vibs 🙂
Lær at lave mad hos Vibs eller få fif til en vellykket aften – klik her