MadMedVibs underviser – 2. undervisningsaften i FOF: Blomkålspizza, persillepesto, coleslaw og dessertpizza

Det er dejligt med et lille hold madlavnings-kursister. Vi når at fordybe os i principperne for LCHF kosten og, hvordan den enkelte kursist oplever hverdagen med kosten.

Der er dog et lille skår i min glæde, idet én af kursisterne har valgt at melde fra på kurset, da vedkommende ikke kunne overskue at lægge sin kost om. Og det er kursisten i al sin gode ret til! Man skal være parat til en livstils- /kostomlægning.

Det stiller også et lidt større krav til planlægning af madlavningen og indkøb af større mængder ingredienser pr. kursist, da jeg foretrækker, at alle kursister “får fingrene lige meget ned i bolledejen” 🙂 Kursisterne bliver delt op i 2 hold med hhv. 2 og 3 personer. Hvert hold tilbereder således alle retter, dog undtaget persillepestoen, som holdet på 3 personer laver én portion af.

Desværre trillede der også en sygemelding ind på sms’en. De tilbageværende kursister kan så glæde sig over masser af mad at tage med hjem 🙂

Se billeder af de travle kursister i bunden af bloggen.

Kombination af blomkålspizza og coleslaw er måske ikke den mest optimale, men jeg mener, at det er mere vigtigt, at kursisterne når rundt om så forskellige retter som overhovedet muligt, så de får glæde af variationerne i LCHF kosten 🙂

Coleslaw er et hit til f.eks. pulled pork, LCHF frikadeller m.v.

Derfor også persillepestoen, som kan dryppes oven på stort set hvad som helst til mange andre retter, også til de hurtige, frosne grøntsager, en dag hvor man er i tidsnød.. Pestoen er smækfyldt med vitaminer og det supergode fedt.

Evaluering: Det var ikke blomkålspizza, pesto og coleslaw, der var et problem rent smagsmæssigt sammensat. Kursisterne kunne ikke helt fordøje den sødere dessert pizza med æbler oven på den kraftige smag af bl.a. coleslaw’en 🙂 Heldigvis fik jeg overtalt nogle af kursisterne til at tage dessert pizzaen med hjem, smide den i fryseren, og en eller anden dag lune den som en herlig weekend kage, gerne med en fed creme fraiche til! 

Ingredienserne nedenfor er til 4-5 personer (gem endelig rester til din frokost/næste dags aftensmad). Der er ikke taget højde for, at jeg lader kursisterne tilberede dobbelt af retterne. Resterne tages med hjem af kursisterne. Ingenting går til spilde 🙂

Ingredienser til en stor blomkålspizza:
  • Bund:
  • 400 gr blomkål
  • 2 æg
  • 150 gr. revet ost (gerne med smag, f.eks. cheddar)
  • 1 spsk tørret oregano
  • 2 spsk HUSK (loppefrøskaller)
  • Fyld:
  • 5-6 spsk Passata – eller tomatpuré
  • ca. 200 gr. revet ost (jeg valgte en hård italiensk ost på tilbud i Netto 🙂 )
  • 1 pakke parmaskinke
  • 10 – 12 hele sorte oliven uden sten
  • 5 – 6 soltørrede tomater i olie, afdryppede og skåret i skiver
  • Dryp evt. med persillepestoen ved servering
Fremgangsmåde til blomkålspizza:
  • Opvarm ovnen til 230 gr varmluft
  • Riv blomkål fint i foodprocessor/hurtighakker/rivejern
  • Rør æg, ost, oregano og loppefrøskaller godt sammen med blomkålen i en skål.
  • Kom blomkålsdejen ud på en bagepapir-beklædt bageplade og fordel godt med en dejskraber helt ud til kanten
  • Bag bunden i 12-13 min. Vend efter halvdelen af tiden og bag, til den er blevet gylden.
  • Smør pizzabunden med passata/tomat puré
  • Læg revet ost på
  • Læg skiver af parmaskinke på
  • Læg til sidst soltørrede tomater og oliven på
  • Sæt pizzaen tilbage i ovnen i ca. 5-10 min. Vend gerne pizzaen undervejs. Osten skal være smeltet
  • Ud med pizzaen og lad den afkøle lidt, så pizza bunden samler sig lidt. Vigtigt!
Ingredienser til persillepesto:
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 75 gr tørristede pinjekerner
  • ca. 50 gr friskrevet parmesan
  • 3 fed hvidløg
  • saft af 1/2 citron eller af en hel lemon
  • ca. 1,5 dl god koldpresset olivenolie
  • 1- 1,5 tsk salt
Fremgangsmåde til persillepesto:

Hele balladen op i foodprocessoren. Smag evt. til med mere salt og tilføj mere olie, hvis pestoen skal være mere cremet. Hæld pestoen op i et skoldet syltetøjsglas.

Ingredienser til coleslaw:
  • 1 spidskål
  • 2 gulerødder
  • 1 stor bundt bredbladet persille
  • 1 dl mayonnaise
  • 1 dl creme fraiche 38%
  • 1 dl yoghurt naturel (gerne den græske fede) Kunne for øvrigt være rigtigt godt, hvis alle supermarkeder valgte at føre den fede græske yoghurt i andet end 500 ml bøtter. Det er lidt meget indkøb på én gang for dem, der ikke spiser så meget yoghurt
  • saft af 1 lemon
  • 1/2 spsk olivenolie
  • tørret koriander (valgfrit) – smag jer frem. Til koriander forskrækkede: Prøv bare at tilsætte en anelse koriander, det gør en himmelvid forskel på smagen. Så lækkert 🙂
  • 1 spsk finthakket purløg
  • 2 fed knuste hvidløg
  • salt og peber
Fremgangsmåde til coleslaw:
  • Snit spidskål og gulerødder meget fint
  • Hak persillen og sæt til side
  • Blend eller pisk mayo, creme fraiche, yoghurt, limesaft, olie, koriander, purløg og hvidløg godt sammen
  • Smag til med salt og peber
  • Sæt gerne i køleskab og lad coleslaw’en trække indtil servering
  • Drys med persille ved servering
Ingredienser til dessertpizza med æbler:
  • Bund:
  • 3 æg
  • 1 dl kokosmælk
  • 1 dl kokosfibre
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 3 tsk HUSK (loppefrøskaller)
  • Fyld:
  • 150 gr ricotta
  • 1 tsk kokossukker
  • 1/2 tsk stødt kanel
  • Topping:
  • 1 stort æble
  • 15 gr smør
  • 2 tsk kokossukker
  • 1 tsk stødt kanel
  • Drys:
  • 50 gr grofthakkede mandler
  • 1 tsk kokossukker
  • 1/2 tsk stødt kanel
  • 1 spsk vand
Fremgangsmåde til dessertpizza med æbler:
  • Bund:
  • Opvarm ovnen til 200 gr
  • Pisk æggene med kokosmælk og tilsæt herefter de øvrige ingredienser.
  • Lad dejen hvile i ca. 10 min. Så opsuger fibrene noget af væsken
  • Smør dejen ud på bagepapir-beklædt bageplade og forbag den i ovnen i ca. 10 minutter.
  • Tag dejen ud og lad den afkøle.
  • Fyld:
  • Rør ricotta med kokossukker og kanel og smør den på bunden
  • Topping:
  • Skær æblet i tynde både med skræl og karamellisér dem på panden i smør sammen med kokossukker og kanel
  • Fordel æblebådene oven på ricottafyldet.
  • Drys:
  • Kom de hakkede mandler på en pande ved middelvarme sammen med vand, kokossukker og kanel
  • Lad vandet fordampe næsten helt væk, så mandlerne bliver karamelliserede
  • Drys dem ovenpå æblebådene
  • Bag pizzakagen i den varme ovn i ca. 8 min.
Og så blev der ellers serveret mad ! 🙂

 

Herlige billeder af aftenens madlavning:

 

Vibs’ domæne 🙂  og ingredienserne klar til brug                       Så går vi i gang!                          

2015-10-08 18.08.11 Vibs' afdeling 2015-10-08 18.08.31 Så går vi i gang

Forberedelse til blomkålspizza                                      Persille pestoen er snart klar

2015-10-08 18.09.01 Forberedelse til blomkålspizza 2015-10-08 18.30.45 Tilberedelse af persille pesto

Forberedelse til coleslaw                                         Der er gang i køkkengrejet 🙂

2015-10-08 18.30.58 Tilberedelse af coleslaw 2015-10-08 19.10.33 Gang i køkkenet

Vi er snart klar til mad

– og mine søde kursister inviterer mig på mad 🙂            Vi “summer” lige lidt

2015-10-08 19.10.56 Så er der snart dømt spisning 2015-10-08 19.11.48 Vi summer lige over tingene

Blomkålspizza                                                Den skønneste coleslaw med koriander.                                                                                                Persillepesto til højre for

2015-10-08 19.19.32 Færdig tilberedt blomkålspizza 2015-10-08 19.51.16 coleslaw og persillepesto

Dessertpizza med æbler

2015-10-08 19.51.33 Dessertpizza med æbler

Godt gået ! 🙂 og dejlig afslappet stemning i køkkenet 🙂

Dagens indkøb og klar til afgang:

2015-10-08 11.32.20 Klar til afgang 2. kursusaften

Vi ses om 14 dage – og det glæder jeg mig meget til 🙂
kh Vibs

 

Lær at lave Mad Hos Vibs – eller få bare tip til madplaner m.v. – klik her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *