LCHF siciliansk aubergine stuvning med cheddar kikseboller

Pragtfuld anderledes aubergine ret med kapers, oliven og tomater. Skøn som ren vegetarisk ret eller som tilbehør til f.eks. kylling/frikadeller eller hvad nu fantasien rækker til. Hurtig at lave og meget rimelig i pris! What’s not to like 🙂

Som tllbehør kan du også bage disse cheddar kikseboller og dyppe dem ned i den pragtfulde væske, som danner sig i aubergineretten. Jeg kalder dem kikseboller, fordi de er en anelse tørre i det og er således pragtfulde til alle former for suppe eller, hvor man behøver “brød” til at suge væske op med. Også hurtige at lave!

Siciliansk aubergine stuvning:

2015-11-10 11.26.21 Siciliansk aubergine stuvning

Cheddar kikseboller:

2015-11-10 11.26.44 cheddar kikseboller

Ingredienser til siciliansk aubergine stuvning:
  • olivenolie
  • 2 store auberginer, skåret i store stykker
  • 1 spsk tørret oregano
  • salt og peber
  • 1 rødløg, hakket
  • 2 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
  • 1 bundt persille. Bladene plukket og stænglerne finthakket
  • 2 spsk kapers. Skyllet i si og drænet for vandet
  • 7-9 store grønne oliven – ca. 1 håndfuld. Husk at tjekke, om der er sten i 🙂
  • 2-3 spsk hvidvinseddike
  • 5 store modne tomater,  groft hakkede
Fremgangsmåde til siciliansk aubergine stuvning:
  • Frem med en stor pande, tilsæt en god slat olivenolie og steg auberginestykkerne på god varme sammen med lidt salt og oregano til de er gyldne. (Hvis din pande ikke er så stor, så steg auberginerne i “hold”) Rør undervejs, så auberginerne vendes godt rundt i olien.
  • Når auberginerne er lækre gyldne, tilsættes løg, hvidløg og persillestænglerne. Steg et par minutter. Tilsæt mere olie, hvis du synes, at retten bliver for tør.
  • Tilsæt kapers, oliven og hvidvinseddike.
  • Når al eddiken er fordampet, tilsættes tomaterne, og lad hele retten simre i 10-15 min. eller til det hele er blødt og lækkert.
  • Smag retten til med salt og peber,
  • Dryp evt. en anelse olivenolie og eddike over retten, hvis du synes, at det er nødvendigt
  • Drys med den hakkede persille og servér
Ingredienser til cheddar kikseboller – 8 stk:
  • 60 gr smeltet smør, let afkølet
  • lige lidt over 3/4 dl kokosfibre (f.eks. Tropicai)
  • 4 æg
  • 1/2 tsk salt
  • 1/4 tsk hvidløgspulver (eller 1/2 presset hvidløg)
  • 1 tsk bagepulver
  • 225 gr revet cheddar
Fremgangsmåde til cheddar kikseboller:
  • Varm ovnen til 200 gr
  • Beklæd en bageplade med bagepapir
  • Pisk æg, smør, salt og hvidløg
  • Tilsæt kokosfibre og bagepulver og pisk, indtil alle klumper fra kokosfibrene er pisket væk
  • Rør den revne cheddar ost i og rør godt
  • Lad dejen hvile i 10 min., så kokosfibrene suger væsken
  • Fat i en ske og form dejen til en bolle. Sæt den på bagepladen og flad bollen lidt ud
  • Lad der være lidt god plads mellem de 8 boller. De flader noget ud under bagningen.
  • Ind i ovnen. Jeg vendte bagepladen efter halvdelen af bagetiden.
  • Hold øje med bollerne og tag dem ud, når de er let gyldne.
  • Lad dem afkøle på bagepladen i 5-10 min. inden servering.

Det er første gang, at jeg afprøver disse retter. Men bestemt ikke sidste gang! 🙂 Lad kiksebollerne afkøle helt ned, inden du evt. gemmer rester i køleskabet. Lun dem evt. op igen enten i ovn eller på brødrister. Jeg skal helt sikkert afprøve dem som frokost boller, evt. med skinke imellem 🙂

Velbekomme 🙂

Lær at lave Mad hos Vibs – klik her

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *