LCHF MadMedVibs Madlevering: Bacon-omsvøbt kylling i en lækker grøntsagssauce

På et tidspunkt havde jeg smidt en portion af denne überlækre grøntsagssauce i fryseren (oprindelig stegt i ovnen sammen med kyllingelår) og da kollegerne hos VIBservice var sultne, måtte jeg bare bruge denne sauce igen og servere den sammen med kyllingeinderlår, svøbt i bacon:
2015-12-02 22.16.28 Baconomsvøbt kylling i lækre grøntsager, timian, balsamico, olivenolie og røget paprika

Grøntsagssaucen består af tomater, rødløg, rød og gul peber, hele fed hvidløg, timian, røget paprika, olivenolie og balsamico eddike. En unik sammensætning 🙂

Ingredienser – ca. 3 personer. Antallet kan selvfølgelig forøges, men det var så, hvad jeg havde:
  • 300 gr kyllingeinderfilet
  • 1 god klat kokosolie til bruning
  • ca. 1 spsk røget paprika. Almindelig paprika kan selvfølgelig bruges, men røget giver nu en en speciel lækker smag!
  • ca. 1/2 pakke bacon
  • 1 portion af den lækre grøntsagssovs – klik her for opskrift
Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 225 gr
  • Kokosolie op på en pande og varm på god varme
  • Tilsæt paprika og lad den bruse af
  • Tilsæt kyllingeinderfileterne og vend dem hurtigt rundt i paprika- /kokosolieblandingen til de har fået en lækker farve af paprikaen
  • Tag kyllingstykkerne væk fra panden og vikl 2 stk. bacon rundt om 2 stk. kylling
  • De bacon-omviklede kyllingestykker op i et ovnfast fad (der skal være plads til saucen også i fadet)
  • Ind i ovnen i ca. 5 min
  • Fadet ud af ovnen og tilsæt grøntsagssaucen
  • Tænd for grill-elementet i ovnen
  • Ind med fadet igen og grill nu hele retten, så baconen bliver dejlig sprød
  • Tjek, at saucen er varm og servér !

En grøn salat/friske spinatblade kan altid serveres til !

Lær at lave MadMedVibs – klik her

 

1 Comment

  1. Karin says:

    Vi fik denne lækre ret serveret til frokost, og den smager bare afsindig godt !
    Kyllingestykkerne omviklet med bacon fik bare den mest lækre smag frem – sådan let røget, men kun liige akkurat. Og så saucen med den røgede paprika var prikken over i’et ! Det hele gik op i en højere enhed, og var bare perfekt !
    Mine tænder løber stadig i vand bare ved tanken 😉 så hvis du skal lave en ret, skal du lave denne eller bestille den hos Vibse ! Den er superlækker; et hit !
    Prøv den !

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *