Stegt flæsk, flødestuvet hvidkål m/persille. Hvidkålen kogt i andefond. Rester til pizzabunde/wraps

Hvad ande- og kyllingefond også kan bruges til: Stegt flæsk med den gode, sunde og billige hvidkål, der forvandles til en skøn, aromatisk, cremet stuvet hvidkål, tilsat piskefløde og persille. Og maden passer jo stort set sig selv! What’s not to like 🙂 Se TIP for anvendelse af rester.

2015-11-30 12.41.29 Hvidkål kogt i andefond, jævnet i fløde og persille. Dertil stegt flæsk

Ingredienser:
  • 1/2 – 3/4 hvidkål
  • 5-8 dl fond (eller vand/bouillon)
  • ca. 1-2 dl fløde
  • 1 bundt persille, skyllet og hakket
  • smør eller kokosolie til svitsning
  • EVt. stegt flæsk eller andre kødrester
Fremgangsmåde:
  • snit hvidkålen groft eller fint, som du synes
  • lidt smør eller kokosolie op i en stor gryde
  • svits kålen let i fedtstoffet
  • tilsæt andefonden og lad kålen koge i en times tid eller to til den er godt mør. Fjern evt. låget fra gryden undervejs, så fonden koger yderligere ind
  • tilsæt fløde og hakket persille
  • kog ind igen, så du har en lækker, cremet kål
  • smag til med salt og peber
Det stegte flæsk:
  • Jeg købte et billigt stykke ribbensteg og skar benet væk, resten af kødet skåret i skiver
  • Ind på en rist i ovnen, både det hele ben-stykke og skiverne. Lad gerne en bradepande med vand være nedenunder, så du slipper for alt for meget stegeos i køkkenet og ikke mindst for meget fedtstænk i ovnen!
  • Stegte det hele en times tid på 200 gr. Jeg vendte flæskestykkerne en enkelt gang undervejs.
  • Det er jo en smagssag, hvor sprødt man vil have sit stegte flæsk. Jeg elsker det supersprødt 🙂 og giver det derfor gerne lidt ekstra tid i ovnen.

Både den stuvede hvidkål og flæsket kan sagtens holdes sig i et par dage i køleskabet. Ellers prop resterne i fryseren til en anden god gang 🙂

TIP til udnyttelse af hvidkålsresterne – pizzabunde eller wraps:

2015-11-30 14.15.27 Pizzabunde eller wraps af hvidkålsrester

Ingredienser:
  • ca. 1/4 hvidkål – jeg endte med ca. 500 gr
  • 200 gr ost. Jeg havde en skøn blanding af osterester
  • 4 æg
  • 2 tsk oregano eller andet krydderi, som du nu holder af
  • ca. 1 – 1,5 dl pofiber. Mængden afhænger af, hvor store dine æg er. Start med 1 dl. Dejen må ikke blive for tør
  • lidt salt og peber
Fremgangsmåde:
  • Hvidkålen snittes helt fint i foodprocessoren. Op i en skål
  • Osten snittes også helt fint i foodprocessoren. Op i skålen til hvidkålen
  • Tilsæt hvidkåls- og osteblandingen æg og krydderier
  • Tilsæt pofiber. Start med 1 dl
  • Tænd ovnen på 200 gr
  • Lad dejen hvile i 10 min., så fibrene kan opsuge væsken
  • Rør rundt i dejen. Den skal være lidt fast (men lidt våd endnu), ellers tilsættes lidt mere pofiber og hviler lidt igen
  • Jeg tog to bageplader og beklædte med bagepapir
  • Fordelte min dej i 8 klatter og glattede hvidkåls-klatterne lidt ud med en dejskraber
  • Ind i ovnen og bag  i ca. 15-20 min.  Jeg byttede pladerne rundt efter halvdelen af bagetiden
  • Er hvidkåls-klatterne herefter ikke brune på begge sider, vendes de rundt og får en tur mere i ovnen

Hvidkålsklatterne kan gemmes i køleskab et par dage eller tre, eller frys dem til en anden god gang som pizzabunde, hvor du kan lægge al verdens gode fyld ovenpå – eller til en frokostwrap med f.eks. Philadelphia flødeost og grøntsager/salat.

Klik her og her for anvendelse af resterne af hvidkålswraps’ene!

KH Vibs og velbekomme 🙂

Lær at lave Mad hos Vibs – klik her

 

2 Comments

  1. Susanne says:

    Den stegte flæsk med flødestuvet hvidkål i andefond blev serveret som frokostret, og var bare så lækker, at jeg kunne have grovædt ! 😉 Hvidkålen var kogt i andefond og det gjorde hvidkålen meget mild og meeget lækker og blød. Den stegte flæsk var sprød og mindede allermest om lækker sprødstegt bacon, og jeg kunne have spist et helt fad af dem 😀
    Retten kan varmest anbefales – prøv den !

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *