JA, det skal gå stærkt indimellem, men glem ikke den gode LCHF-kost i stedet for, at man tager den hurtige købe-pizza med hjem. Her er input til en hurtig ret, som kan varieres i det uendelige, lige som man har lyst til 🙂
De ingredienser, som jeg faldt for, da jeg skulle købe ind og – liiige – opdagede, at jeg havde hakket oks i fryseren:
- hakket oksekød
- gul og rød peberfrugt
- et par rødløg
- evt 1 fed hvidløg
- 1/4 fløde
- evt. røget paprika
- evt. persille. Skyllet meget grundigt
- smør til stegning
- salt og peber
Fremgangsmåde:
- Start med grøntsager og -sauce:
- Hak alle grøntsager, stort eller småt, som du synes
- Smør på panden
- Tilsæt 1-2 tsk røget paprika og lad bruse af
- Tilsæt alle grøntsager, gem evt. lidt persille til pynt
- Lad grøntsagerne stege lidt på svagt blus, så det hele sauterer til en lækker sammenblanding
- Tilsæt fløde og lad retten koge ind på lidt svag varme, så du har en cremet flødesauce
- Mens saucen småsimrer, gøres bøfferne klar:
- Form bøfferne. Husk at form bøfferne med kniven, så du får en skarp, afrundet kant
- Brun bøfferne på begge sider på lidt høj varme. Tilsæt salt og peber, inden de vendes
- Steg i 2-5 minutter på hver side. Jeg foretrækker mine bøffer rødlige, så de får max 2 min på hver side efter bruning.
Voila 🙂 ! Hurtig, sund og mættende aftensmad.