Monthly Archives: March 2017

Sukker- og stivelsesafhængighed

Indlæg på http://www.muttersund.dk

Jeg ikke læge eller på nogen måde uddannet indenfor sundhedsvæsenet. Ej heller er jeg uddannet som diætist el. lign.

MEN jeg interesserer mig for, hvordan kroppen reagerer på indtag af forskellige former for mad/drikke og en heraf følgende afhængighed/overvægt.

Hvorfor interesserer jeg mig for det ? Det startede egentligt med (kort fortalt), at jeg søgte efter en kost, jeg kunne tåle p.g.a af min tarmsygdom Morbus Chron. M.h.t. sukker- og stivelsesafhængighed har jeg på egen krop mærket, at jeg fik stor udspilet mave efter et for stort indtag af stivelse. Jeg har selv mærket, hvordan mit hjerte slog i dobbelttakt efter indtagelse af 1 pose slik. Jeg har selv undret mig over, hvordan jeg kunne føle trang til dessert/søde ting, når jeg lige havde proppet mig med et stort måltid mad. Efterfølgende har jeg konkluderet, at disse måltider indeholdt store mængder af stivelse eller måltidet var et færdiglavet produkt, der typisk var proppet med sukker/stivelse. Resultat: Insulinniveauet steg med lynets hast i kroppen, for derefter at falde lige så hurtigt, så min krop krævede herefter flere hurtige kulhydrater, der kunne stille “sulten”.

Herudover har jeg to dejlige, voksne sønner, hvoraf den ene er psysisk syg (R). R er svært overvægtig og er stærkt afhængig af stivelse (junkfood) og sukker. Ikke at dette indlæg skal handle om psysisk syge, men overskuddet til at kæmpe sig ud af en afhængighed er knap så stort, forståeligt nok. Der er en del andre ting at kæmpe med. MEN det kan lade sig gøre!

Og kan man komme så langt, at man erkender, at man rent faktisk har en afhængighed, er man kommet det længere. Og før jeg maler fanden helt på væggen, så er denne afhængighed intet i sammenligning med f.eks. alkoholisme, men altså svær nok, indtil man har forstået, hvordan kroppen reagerer på sukker/stivelse og hvorfor den gør det.

Erkender man, at man har denne afhængighed, er det selvfølgelig et stort skridt for én selv. Og kan man ikke erkende det, er der hjælp at hente alligevel – og det er ikke så svært at komme “ud på den anden side”. TRØST, TRØST 🙂

Skriger/trænger din krop til stivelse/sukker ? Det ved du, hvis du bare må indtage stivelse (især hvidt brød/ris/pasta) og sukker (alle former for kager, slik, kiks, cola m.v.).

Du tænker måske ikke over det, men mange dulmer evt. problemer/besværligheder i livet med mad og drikke. Mad og drikke er trøst. I HVERT FOR EN KORT STUND.

Hvad sker der så i kroppen, når disse hurtige kulhydrater i form af stivelse/sukker indtages ?

Kroppen siger “jubii” – fordi dens insulinniveau er lavt. Ind kommer nogle meget hurtigt omsættelige kulhydrater (sukker/stivelse) og blodsukkerniveauet stiger med høj fart igen. Alt er fint – i hvert for en kort stund – igen.

Nu sker der så bare det i kroppen, at de hurtige omsættelige kulhydrater får blodsukkerniveauet til at dykke med lige så hurtig fart igen. Resultat: Du føler igen sult/trang til de hurtige omsættelige kulhydrater (sukker/stivelse).

Ind i skrutten igen med nye fine kulhydrater og din krop får igen den samme rutschetur.

Sådan reagerer din krop i uger, måneder, år. Og den kræver flere og flere hurtigt omsættelige kulhydrater – OG lagrer disse kulhydrater som kalorier i din krop.

Det rigtigt “grimme” i dette scenarie er, at alle disse overskydende kalorier i form af for store mængder indtag af kulhydrater fra sukkeret/stivelsen lagres direkte som fedt i din krop. Og med mindre, at du udøver megen sport, vil disse fedtlagre bliver større og større og en heraf følgende overvægt vil ske.

Når alt dette er sagt, så er sukkerafhængigheden én ting, At indtage stivelse, hvis din krop ikke kan tåle det, er en anden ting. Men for store mængder af begge ting vil lagre sig som fedt i kroppen. Dertil kommer udspilede maver, ubehag, der viser sig på mange forskellige måder. Ved at skære kraftigt ned på indtaget, er mange blevet helbredt for diverse inflammatoriske lidelser (betændelsestilstande i kroppen).

Alle skønne kroppe reagerer heldigvis forskelligt og har hver sit niveau af tolerance overfor mad og drikkevarer.

Som nævnt ovenfor, har jeg selv prøvet diverse former for umiddelbare ubehag og mavedeller ved for stort indtag af stivelse/sukker. Og når jeg ellers havde overskud til at tænke efter, kunne jeg jo undre mig voldsomt over, at jeg kunne fylde mig med søde sager efter et stort måltid. At jeg så fik voldsomt ondt i maven, er en anden ting. Svor overfor mig selv, at så meget mad/sukker spiste jeg aldrig igen. Ja, right, det var så indtil blodsukkerniveauet dykkede og jeg/min krop krævede stivelse/sukker igen.

Dette indlæg kan virke som en lang lidelseshistorie/rædselsscenarie.

NO WAY – ingen er “fortabte”. Alle kan komme ud “på den anden side” af sukker- og/eller stivelseskravet fra kroppen. OG smide kilo i massevis, hvis det er nødvendigt.

Jeg kan hjælpe dig med at spise en anderledes kost.

En kost, der er baseret på masser af grønt, protein og fedt. JA, FEDT. Det gode fedt fra olier og fisk, lidt animalsk. Ikke nødvendigvis lange baner af bacon. I hvert fald ikke hele tiden :-).

Fedtet hjælper dig med at stabilisere blodsukkerniveauet i kroppen. Du spiser dig mæt i mindre mængder mad, typisk 2-3 gange om dagen. Og du smelter simpelthen fedt af kroppen, især det farlige fedt, der sidder på de indre organer, der får din mave til at syne betydeligt.

Den fine stivelse/sukker er no go. Grøntsager er et hit :-). Til gengæld vil du opleve, at kroppen ikke længere vil trænge til sukker/stivelse. OG, at der så findes et utal af virkelig lækre opskrifter, så du aldrig går “død” på kedelig mad, SE, det er noget, der virker.

Se forslag til alle mulige lækre opskrifter og, hvordan jeg kan hjælpe dig videre på www.madmedvibs.dk