Monthly Archives: October 2017

LCHF wrap med fyld af tunmousse

Wraps/omelet-ruller med forskelligt fyld er en god, mættende og hurtig måde at spise sund LCHF-kost på. Egner sig fortrinligt til madpakken.

Forslag til frokost til Annette Wibergs 1. kursusaften, den 7/11 2017: Slank med LCHQ. Klik her, for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Smagsprøve medbringes 🙂 Klik her for kursus hos MadMedVibs.

Billeder med og uden tun  🙂

Ingredienser til 1 wrap:
  • 2 æg
  • 3 spsk piskefløde
  • 1/2 spsk HUSK (den grønne)
  • lidt røget paprika (giver lige lidt pikant smag). Eller cayennepeber. Kan sagtens udelades
  • smør eller kokosolie til stegning
Fremgangsmåde:
  • Pisk alle ingredienser grundigt sammen
  • Lad dejen hvile ca. 5 min., så HUSK’en opsuger noget af væsken
  • Frem med stegepanden (gerne slip-let), tilsæt fedtstof
  • Steg ved middelvarme, lad wrappen sætte sig og stivne, inden du vender wrappen (gerne med en stor palet, så den ikke knækker) og steger på den anden side.
  • Læg wrap’en over en tallerken. Lad køle lidt og rul sammen. Køl gerne af i folie i køleskabet. Ikke strengt nødvendigt, hvis du har meget travlt.
  • Rør rundt i dejen, inden ny dej hældes på panden.
Ingredienser og fremgangsmåde på en meget nem tunmousse:
  • En dåse tun i vand, godt afdryppet
  • Tilsæt mayonnaise, estragon, salt og peber.
  • Rør godt rundt og smag til
  • Servér gerne med en grøn salat og rød/gul peberfrugt
Servering:

Fold forsigtigt wrap’en lidt ud. Tilsæt tunmoussen, eller hvad du har lyst til, og rul godt sammen igen. “For” gerne wrap’en først med nogle sprøde hjertesalat-blade og tilføj ekstra grøntsager som f.eks. rød/gul peberfrugt i stænger som tilbehør.

Tip:

Jeg lavede en 3-dobbelt portion wrap-dej og fandt ud af, at ca. 1 dl dej ad gangen er en god størrelse på én wrap. Wraps’ene kan sagtens fryses.

Tip:

Har du småtravlt, skal have morgenmad og har en microovn: En wrap på en tallerken, nogle skiver ost ovenpå – woila:

Lær at lave mad med Vibs – klik her

kh Vibs 🙂

LCHF Tandoori kyllinge- og kålret med bacon

Kål og kylling er dejlig, enkel og billig LCHF-mad og kan tilberedes i et utal af varianter – her er én af dem med tandoori, der er et dejligt indisk krydderi. Lav gerne en stor portion i weekenden og frys resterne.

Forslag til aftensmad til Annette Wibergs 2. kursusaften: Slank med LCHQ. Klik her, for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Klik her for kursus hos MadMedVibs

Ingredienser:
  • En god, stor kylling
  • 1 mellemstort hvidkålshovede
  • 2 pakker bacon
  • tandoori krydderi. Se TIP yderligere anvendelse af krydderiet
  • evt. salt
  • peber
  • evt. piskefløde
Fremgangsmåde – kogning af kylling- og fond:
  • Rens kyllingen godt og grundigt under rindende, koldt vand
  • Kyllingen i en gryde. Koldt vand på, så det lige dækker
  • Kog vandet op. Skum vandet jævnligt for urenheder under kogeprocessen
  • Kog kyllingen på svag varme under låg, så vandet lige simrer, ca. 45-60 min., afhængig af størrelsen. Benene skal kunne falde fra hinanden
  • Tag kyllingen op ad vandet, over i en si og lad køle af. Gem kogevandet.
  • Når kyllingen er tilstrækkeligt afkølet, pilles alt kødet af, plukkes i ikke alt for stykker, og op i en skål. Kyllingebenene lægges tilbage i kogevandet.
  • Kog nu kyllingebenene på god varme, uden låg, i 40-60 min., afhængig hvor meget væske, der skal være tilbage til kogning af kålen. Jeg koger væsken godt ind.
  • Væsken op i en si med en skål under, så der nu er den skønne kyllingefond tilbage i skålen.
  • Har du tid, afkøles fonden i køleskabet, evt. natten over. Derved lægger kyllinge-fedtet sig på toppen, der kan skrabes af og gemmes til stegning af kålen.
Fremgangsmåde – hvidkål og bacon:
  • Skær hvidkålen i tynde strimler eller hak det groft. Helt dit valg.
  • Tag nu din fond fra køleskabet, skrab kyllingefedtet af og hæld det i kogegryden
  • Svits hvidkålen i kyllingefedtet
  • Tilsæt så meget kyllingefond, som du ønsker. Er der overskydende fond, kan det altid koges ind senere.
  • Krydr med tandoori, lille smule salt og peber. Pas på med saltet, når der senere hen skal tilsættes bacon til retten. Smag dig frem med tandoori krydderiet.
  • Kog hvidkålen i fonden ca. 30-60 min. alt afhængig af, hvor meget “bid” der skal være i kålen.
  • Når kålen er færdigkogt, kan du vurdere, om fonden skal koges yderligere ind.
  • Jeg er ikke så glad for “tynde supper”, så jeg tilsætter et skvæt fløde og koger dette lidt ind sammen med fonden.
  • Tilsæt nu kyllingekødet og varm godt igennem. Smag til igen og krydr evt. ekstra med tandoori og peber
  • Imellem tiden er bacon stegt på panden. Jeg klippede de lange stykker midt over. De færdigstegte baconstykker over på køkkenrullepapir til afdrypning.
  • Gem baconfedtet til en anden god gang – f.eks. til stegning af wraps – klik her.
Så er der serveret 🙂 Kålgryden op i et forvarmet fad og drys små stykker bacon henover.
TIP:

Som det ses, har jeg ikke i denne ret, gjort noget ud af fonden. Se denne opskrift for en lækker fond, også baseret på kylling. Kyllingen kan selvfølgelig erstattes af vildt/oksekød. Søg efter “fond” i mit opskriftsregister og opdag, hvor mange gange jeg bruger en fond som basis i madlavningen 🙂

TIP:

Klik her for min lækre rester af oste-cremet blomkål og tandoori-krydret kyllingefileter.

Lær at lave med Vibs – klik her

MadMedVibs på kursus

Alle kan trænge til et indspark, når man måske synes, at man er gået lidt i stå i livet. Det kan være på vægttabssiden, selvværdet trænger måske til et boost og/eller de negative tanker er begyndt at fylde lidt for meget.

Jeg deltager i ét af Annette Wibergs kurser: Et liv i balance – tag styringen i dit liv. Klik på linket og læs om Annettes mange kurser og workshops. Kurserne afholdes i Hvidovre.

Som du kan se af Annettes hjemmeside, vil hun også afholde kurset: 
Slank med LCHQ = low carb high quality, startende  7. november 2017 - klik her for
at se kurset.
I modsætning til LCHF (low carb high fat) "tillades" der i denne kost f.eks. også 
rugbrød, men ellers  er principperne stort set de samme, hvor man undlader sukker 
og de hurtigt omsættelige kulhydrater, såsom ris, hvidt brød og pasta.

MadMedVibs leverer smagsprøver til dette kursus. Opskrifter/billeder kan du se på bloggen hér og Facebook. “Like” meget gerne Facebook-siden, hvis du har lyst 🙂

1. kursusaften:  klik her: Opskrift og smagsprøve til wraps/omelet-ruller med forskelligt fyld og klik her for henvisning til græskar- og æbleflæsk.

2. kursusaften: klik her: Opskrift og smagsprøve til proteinpandekager med bærmousse og klik her for henvisning til tandoori kyllinge- og kålret med bacon.

3. kursusaften: klik her: Opskrift og smagsprøve til ægge muffins med peberfrugt og pølse og klik her for oste-cremet blomkål med 3 slags ost.

4. kursusaften: klik her: Opskrift og smagsprøve på ostekiks og klik her for ovnbagte hvidkålsskiver med hvidløg, olivenolie og persille og klik her for nem mørbradgryde.

Først til mølle-princippet, så hold øje med Annettes hjemmeside og tilmeld jer ét eller flere kurser 🙂

Lær at lave MadMedVibs – klik her

kh Vibs 🙂