Monthly Archives: November 2017

MadMedVibs – levering af LCHF smagsprøver til kursus – uge 4

Kære kursister!
MadMedVibs har fornøjelsen af at levere en lille smagsprøve til Annette Wibergs sidste kursusaften i denne omgang den 28. november 2017: Slank med LCHQ. Klik her for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Klik her for kursus hos MadMedVibs.
Forslag til opskrifter:

Forslag til tilbehør/snacks: Ostekiks. Klik her for opskrift.

Forslag til tilbehør: Ovnbagte hvidkålsskiver: Klik her for opskrift.

Forslag til mørbradgryde: Klik her for opskrift. Kan spises sammen med de ovnbagte hvidkålsskiver, blomkåls ris eller blomkålsmos.

Link til MadMedVibs på Facebook: https://www.facebook.com/madmedvibs.dk/.

Jeg håber, at i får glæde af opskrifterne på min blog. Kig gerne rundt og søg på opskriftsregisteret.

Og jeg vil selvfølgelig blive glad, hvis i vil kommentere på mine forskellige blogs og på MadMedVibs’ side på Facebook (“like” også gerne denne side, hvis du synes 🙂 )

Lær at lave mad hos Vibs – klik her

kh Vibs 🙂

 

 

LCHF ostekiks og nem laksemousse

Ostekiks, også kaldet FatHead Crackers 🙂 En pragtfuld snack, når man bare trænger til en bid af et eller andet, eller til at skovle en gang laksemousse, flødeost, smør eller hvad du nu synes, oven på. Som vanligt, brugte jeg, hvad jeg havde i køkkenskufferne. Her er kiksene bagt med sesammel. På billedet er der tilføjet en klat laksemousse og persille. Nem opskrift længere nede i bloggen på laksemoussen. Spis gerne lækre, rå grøntsagsstave til og du har en skøn, sund, mættende LCHF-ret.
Ingredienser – ostekisk til en god stor portion:
  • 170 gr revet ost. Mozzarella if. original opskrift. Jeg brugte emmentaler
  • 85 gr sesammel. Mandel- eller kokosfibermel er også et alternativ. Det skal være det fintmalede mel fra f.eks. Funktionel Mad/Naturkram. Hvis der bruges kokosfibermel, skal det kun være 40 gr.!
  • 2 spsk flødeost, f.eks. Philadelphia. Brug noget af resten af flødeosten til laksemoussen
  • 1 æg
  • Lidt friskkværnet peber
  • 1/2 spsk tørrede krydderier. Jeg har brugt røget paprika. Brug fantasien 🙂
  • Bagepapir
Fremgangsmåde – ostekiks: NB: Dette kræver en microovn.  Gryde over meget svag varme kan afprøves
  • Bland revet ost og mel godt sammen. Der må ikke være klumper af melet
  • Tilsæt flødeost og rør godt rundt igen. Brug meget gerne hænderne for at få blandet alt godt sammen
  • Ind i microovnen på HIGH i 1 min. Brug en ikke for stor skål
  • Rør godt rundt og ind i microovnen på HIGH for yderligere 30 sek.
  • Tilsæt ægget, lidt peber og krydderi og rør blidt rundt
  • Tænd ovnen for 200 gr. varmluft
  • Placér dejen mellem 2 stykker bagepapir og rul tyndt ud, mens dejen er lun. Brug gerne en dejskraber til at skubbe kanterne ind, rul igen, og sørg for at få nogle pæne, lige kanter.
  • Det er vigtigt, at dejen ikke er for tyk, så bliver kiksene for seje
  • Fjern det øverste bagepapir og lad dejen køle lidt, så er den nemmere at skære ud
  • Bagepapir på 2 bageplader
  • Skær dejen ud i små firkanter og placér dem efterhånden på bagepladerne. Brug en dejskraber til at flytte dem over
  • Bag kiksene i 3-5 min. på hver side. Samtidig med, at kiksene vendes, byttes der også rundt på pladerne. (Bedre resultat if. min ovn)
  • Kiksene skal være let gyldne, ikke overbrune.
  • Køl kiksene af på en bagerist
  • Kiksene kan nu enten puttes i køleskab eller fryser.

TIP: Jeg synes, at de er bedst nybagte. Kiksene bliver lidt mere seje, når de har været i køleskab eller fryser. men på den anden side, det gør faktisk ikke så meget. Bare en anden slags fornemmelse i munden 🙂

Ingredienser og fremgangsmåde til nem laksemousse: (Frosne laksefileter er tit på tilbud):
  • 2 stk laksefileter, der sænkes ned i kogende vand og simrer i 3-5 min.
  • Dryp laksen godt af i en si. Lad laksen helt afkøle. Hvis der er skind på fileterne, fjernes dettee. Spis gerne skindet med stor fornøjelse 🙂
  • Laksen op i en en skål og tilsæt 2-3 spsk flødeost, f.eks. Philadelphia
  • Tilsæt saften af 1/4 lemon eller så meget, som du kan lide smagen syrlig
  • Rør godt rundt
  • Smag til med salt og peber

Så meget god fornøjelse ! 🙂

Lær at lave Mad Med Vibs – klik her

KH Vibs

 

 

LCHF ovnbagte hvidkålsskiver med hvidløg, olivenolie og persille

En anderledes måde at spise hvidkål på. Retten kræver noget tid i ovnen, afhængig af, hvor gennembagt kålen skal være if. din smag. Til gengæld en superbillig og alternativ måde at få gode grøntsager indenbords. Se TIP længere ned i bloggen til for/interval-bagning og udnyttelse af rester.

Ingredienser:
  • så mange skiver af 1 cm tykkelse af et hvidkålshovede, som du ønsker og, der kan være på bagepladerne
  • 2,5 spsk olivenolie til 4 skiver
  • 1,5 fed presset hvidløg til 4 skiver
  • finthakket persille til pynt
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 180 gr varmluft. Jeg vil ikke sætte varmegraderne højere op af hensyn til, at de yderste kålblade hurtigt bliver brankede
  • Sæt hvidkålshovedet (stokken nedad) på et spækbræt og skær skiver af. Yderskiverne er nemmest at håndtere.
  • Sæt hvidkålsskiverne på en bageplade eller to. Saml skiverne lidt, hvis de yderste blade løsner sig
  • Bland olie, presset hvidløg, salt og peber sammen
  • Pensl skiverne med olie-hvidløgsblandingen. Sørg for, at hvidløget bliver fordelt på hver enkelt stykke
  • Bag skiverne i ovnen 1 – 1,5 time i ovnen, alt afhængig af, hvor mør kålen skal være
  • Hvis 2 bageplader bruges, byt rundt på dem efter halv bagetid
  • Tag kålen ud af ovnen
  • Smag et lille stykke for at tjekke mørheden, ellers ind i ovnen igen. Tilsæt evt. lidt salt og peber og drys evt. med ekstra olie
  • Drys med persille ved servering

TIP: Jeg testede interval-bagning til en travl dag: Bagte først hvidkålsskiverne i en time på 150 gr varmluft. Tog dem ud og lod dem stå og vente på køkkenbordet. Bager færdigt ved 180 gr, til kålen er mør. Ved servering drysses med persille.

TIP: Kålen kan sagtens genopvarmes på svag varme i ovnen. Hold øje, så hvidkålen ikke brankes. Dryp evt. med lidt ekstra olivenolie eller nogle klatter smør, forinden retten sættes ind i ovnen.

TIP: udnyttelse af rester for persillen: Klik her for mørbradgryde. Søg efter hvidkål i opskriftsregisteret og få gode forslag til udnyttelse af hvidkålsresterne. Jeg brunede resten af hvidkålen (fintsnittet) i lidt smør, tilsatte lidt fløde (som jeg havde til overs fra mørbradgryden) og lod kålen dampe mør under låg på svag varme. Krydr med salt og peber. Ind i fryseren, og jeg har sunde grøntsager i en fart til en anden god dag 🙂

God fornøjelse – KH Vibs 🙂

Lær at lave mad hos MadMedVibs – klik her

LCHF Nem mørbradgryde

Rigeligt indkøb af  økologisk svinemørbrad på tilbud og det skulle naturligvis udnyttes til en stor familiegryde. Eller til fryseren, så der er aftensmad til et antal dage, når du har travlt.Rester i form af Hanegalpølsen er brugt. Se længere nede i bloggen for TIP til tilbehør.
Ingredienser – til en stor portion:
  • 2 svinemørbrad. Renset for sener og skåret i lidt solide stykker
  • 4 løg, skåret i både. Jeg brugte 2 rødløg og 2 alm. gule løg = rester fra køleskabet
  • 2 tsk balsamico eddike. Kan undværes, men giver fint modspil til den lidt søde smag, der kommer fra løg og fløde
  • 400 gr champignon i skiver
  • 85 gr Hanegal pølse i små stykker (valgfri). Stegt bacon i små stykker kan også bruges. Resterne fra pølsen er fra:  Æggemuffins med peberfrugt og pølse – klik her
  • 2,5 dl piskefløde
  • Røget paprika
  • Salt og peber
  • Finthakket persille
  • Smør til stegning
Fremgangsmåde:
  • En god klat smør på en rimelig varm pande
  • Lad smørret bruse af – ikke branke
  • Tilsæt røget paprika og lad bruse af igen
  • Tilsæt løg-bådene og brun dem godt igennem
  • Tilsæt balsamicoeddike og steg til væden er godt fordampet
  • Op i en stegegryde med løg-balsamico-blandingen
  • Gryden med løgblandingen tilsættes fløden. Lad koge op. Sænk varmen, så retten kun simrer
  • I mellemtiden:
  • Nyt smør på samme stegepande
  • God varme under stegepanden og tilsæt de skivede champignon
  • Rist champignonerne godt, til de er pænt gyldne
  • Champignonerne, inkl. evt. væde, op i gryden til løg-fløde-blandingen
  • Krydr med lidt salt og peber (ikke for meget salt – der er også salt i pølse/bacon)
  • Lad retten simre under låg i ca. 20 min.
  • Hvis sovsen/fløden er for tynd, koges retten videre uden låg i ca. 10 min, mens du steger mørbraden:
  • Smør på panden, lad bruse af, i god varme
  • Mørbradstykkerne på, krydr med salt og peber. Lad stykkerne brune godt, inden du vender dem og bruner på den anden side og igen drysser med salt og peber
  • Læg de brunede mørbradstykker på en tallerken
  • Lad løg-champignon-blandingen koge på svagt blus, indtil du synes, at løgene er møre
  • Tilsæt herefter de brunede mørbradstykker inkl. væde, pølse og persille
  • Lad retten koge op
  • Kog nogle minutter på svagt blus
  • Tag et stykke mørbrad op og tjek, om det er færdigstegt. Ellers kog lidt videre, så kødet er som ønsket.
  • Smag til og tilsæt om nødvendigt salt og peber
  • Servér 🙂
TIP:

Hvis det skal gå lidt hurtigere med, at løgene bliver møre i retten, så skær løgene i små tern i stedet for i både.

TIP til tilbehør:

Hvidkålsskiver – klik her

Blomkålsris: klik her

Blomkålsmos: klik her og klik her

TIP:

Retten er fryseegnet. Tø retten op i køleskabet og varm langsomt op, så mørbradbøfferne ikke bliver for tørre.

Velbekomme – kh Vibs 🙂

Lær at lave mad med Vibs – klik her

 

MadMedVibs – levering af LCHF smagsprøver til kursus – uge 3

Kære kursister!
MadMedVibs har fornøjelsen af at levere en lille smagsprøve til Annette Wibergs kursusaften den 21. november 2017: Slank med LCHQ. Klik her for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Klik her for kursus hos MadMedVibs. Og så er det jo valg aften – spændende!
Forslag til opskrifter:

Forslag til frokost: LCHF ægge-muffins med peberfrugt og pølse. Klik her for opskrift.

Forslag til vegetarisk aftensmad/tilbehør: Oste-cremet blomkål: Klik her for opskrift. Se TIP i opskriften for udnyttelse af rester med kyllingefilet.

Link til MadMedVibs på Facebook: https://www.facebook.com/madmedvibs.dk/.

Jeg håber, at i får glæde af opskrifterne på min blog. Kig gerne rundt og søg på opskriftsregisteret.

Og jeg vil selvfølgelig blive glad, hvis i vil kommentere på min blog og på MadMedVibs’ side på Facebook (“like” også gerne denne side, hvis du synes 🙂 )

Lær at lave mad hos Vibs – klik her

kh Vibs 🙂

 

 

LCHF ægge-muffins med peberfrugt og pølse

Når man finder en spegepølse, som ikke er smækfyldt med E-numre og sukker/stivelse, så er det bare om at købe den! Hanegal Pølser har et godt udvalg. Pølserne skulle afprøves i denne udgave af en amerikansk opskrift fra Dietdoctor.com, som jeg som vanligt selv har redigeret 🙂 . Egner sig fortrinligt til morgenmad/frokost.

Forslag til morgenmad/brunch/frokost til Annette Wibergs 3. kursusaften den 21/11 2017: Slank med LCHQ. Klik her, for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Smagsprøve medbringes 🙂 Klik her for kursus hos MadMedVibs.

Ingredienser – 6 stk. Afhængig af størrelsen på dine muffins-forme:
  • 6 æg
  • ca. 75 gr spegepølse, skåret i meget små stykker (jeg valgte Hanegal hvidløgspølse)
  • ca. 100 gr reven cheddar ost
  • 1/4 – 1/2 småt-skåren rød peber, så meget, som du nu synes, at der kan være i formene (de røde pebre afgiver væske, så ikke for meget i. Så hellere de friske pebre ved siden af med lidt salat)
  • lidt peber
  • lidt smør til smøring af formene. Se TIP
Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 175 gr. varmluft
  • Pisk æggene godt sammen
  • Tilsæt lidt peber og den revne ost. Rør godt sammen
  • Brug en ske og fordel æggemassen i muffins-formene. Sørg for, at osten er fordelt i alle formene, Fyld ca. 3/4 op i formene. Jeg kunne fylde 5 forme. Se TIP
  • Fordel spegepølsen i formene
  • Fordel den røde peber i formene
  • Bag muffins’ene i ca. 20 min. Tjek i bunden af formene, om massen er lysebrun. Tjek også med en tandstikker/strikkepind, om æggemassen er helt gennembagt. De hæver flot, men falder sammen igen.
  • Når muffins’ene er bagt: Lad dem stå i 5-10 min. og køle af. Tag dem herefter ud af formene og sæt dem over på bagepapir for at køle helt af, afhængig af, om de skal spises med det samme eller gemmes/fryses.
TIP:

Jeg er den heldige ejer af silikone-forme, der også er lidt store i det. De behøver kun et let lag smør, forinden fyldet kommer i. Hvis du har andre forme, så “for” formene med bagepapir først og dernæst lidt smøring, forinden fyldet kommer i.

TIP TIL RESTER:

Jeg havde både wraps – klik her for opskrift – spegepølse, flødeost, hjertesalat, frisk rød peber til overs = en skøn reste morgenmad/frokost.

Muffins’ene kan sagtens fryses.

Velbekomme 🙂

Lær at lave Mad Med Vibs – klik her

kh Vibs 🙂

LCHF oste-cremet blomkål med 3 slags ost

Wow – for en ny LCHF blomkåls-opskrift, som jeg måtte prøve fra en amerikansk hjemmeside! Da jeg havde afprøvet opskriften, skuffede den. Så her er min version, nem og simpel 🙂 . Se længere nede for TIP til rester.

Forslag til Annette Wibergs 3. kursusaften: Slank med LCHQ. Klik her for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Klik her for kursus hos MadMedVibs.

Ingredienser:
  • 2 små blomkålshoveder, skåret i mindre buketter (på denne årstid er blomkålene små. Ellers ét stort)
  • 100 gr flødeost (Philadelphia)
  • 3 fed presset hvidløg
  • ca. 200 gr reven gul eller hvid cheddarost – brug gerne mere
  • ca. 60 gr reven parmesanost til drys på toppen
  • 1 tsk tørret timian – eller frisk. Drys gerne frisk timan som pynt efter bagning
  • friskkværnet peber. Jeg synes, at salt i osten giver en rigelig salt smag
  • smør – til smøring af ovnfast fad
Fremgangsmåde:
  • Forvarm ovnen til 225 gr. varmluft
  • Vand over i en gryde. Lad vandet koge op. Tilsæt lidt salt
  • Når vandet koger, tilsættes blomkåls-buketterne. Kog i 3-5 min. Hæld blomkålen over i en si og dræn godt for vand
  • Bland flødeost, cheddar, hvidløg, timian og peber godt sammen i en skål
  • Tilsæt blomkålen og rør det hele godt sammen. Gerne med fingrene, så alle ingredienser bliver blandet godt rundt.
  • Hæld det hele over i en ovnfast, smør-smurt fad.
  • Drys parmesan over retten
  • Ind i ovnen og bag ca. 15-20 min, indtil parmesanen er godt gylden
  • Lad retten køle i 5 min og servér
TIP:

Dette er en ok stor portion. Jeg fordelte retten i to mindre fade og frøs det ene efter endt bagning. Efter optøning/opvarmning er blomkålen selvfølgelig noget blødere i det, men jeg synes bestemt ikke, at det gør retten ringere.

TIP:

Du kan sagtens tilsætte noget kogt/stegt kylling til den optøede ret, inden du sætter den i ovnen igen. Eller gør som hér: En rest af blomkålsretten i et fad og varme det (tilsæt evt. en rest flødeost/parmesan), steg nogle kyllingefileter med et drys tandoori krydderi og voila:

Klik her for at se, hvor jeg brugte tandoori-krydderiet i en anden kyllingeret.

Lær at lave mad med Vibs – klik her

kh Vibs 🙂

MadMedVibs – levering af LCHF smagsprøver til kursus – uge 2

Kære kursister!
MadMedVibs har fornøjelsen af at levere en lille smagsprøve til Annette Wibergs kursusaften den 14. november 2017: Slank med LCHQ. Klik her for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Klik her for kursus hos MadMedVibs.
Forslag til opskrifter:

 

Forslag til morgenmad:

Proteinpandekager med bærmousse. Klik her for opskrift

Forslag til aftensmad – Tandoori kyllinge- og kålret med bacon. Klik her for opskrift.

Link til MadMedVibs på Facebook: https://www.facebook.com/madmedvibs.dk/.

Jeg håber, at i får glæde af opskrifterne på min blog. Kig gerne rundt og søg på opskriftsregisteret.

Og jeg vil selvfølgelig blive glad, hvis i vil kommentere på min blog og på MadMedVibs’ side på Facebook (“like” også gerne denne side, hvis du synes 🙂 )

Lær at lave mad hos Vibs – klik her

kh Vibs 🙂

 

 

LCHF proteinpandekager med bærmousse

Der er et hav af forslag på LCHF-pandekager på nettet (cadeau til Jane Faeber), men disse er og bliver mine favorit pandekager. De er nemme at tilberede, kan fryses, og kan tilsættes, hvad du end har af favorit-smage 🙂

Forslag til morgenmad/brunch til Annette Wibergs 2. kursusaften den 14/11 2017: Slank med LCHQ. Klik her, for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Smagsprøve medbringes 🙂 Klik her for kursus hos MadMedVibs.

ingredienser til pandekagerne – en stor portion. Så er der til fryseren også: SE TIP, hvis du ikke liiige har alle ingredienserne.
  • 8 æg
  • 2 bægre hytteost (ca. 400 gr. Gerne lidt mere, hvis store æg)
  • 4 spsk HUSK (den grønne). Nøjes med 3 spsk. hvis æggene er små
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • smør til stegning
Fremgangsmåde:
  • Blend alle ingredienser med en stavblender. Klumperne fra hytteosten skal være helt væk
  • Tag en slip-let pande og tilsæt smør
  • Sæt små klatter på panden og lad dem sætte sig, inden du vender dem
  • Steg videre på den anden side
Ingredienser til bærmousse:
  • 1 dl hindbær eller blåbær, friske eller frosne (optøede)
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 2 dl fløde
Fremgangsmåde:
  • Bærrene gives et opkog sammen med vaniljen, til væden er bortkogt
  • Køles af
  • Pisk fløde stiv og bland de afkølede bær heri
Tip:

Du kan tilsætte kokossukker eller sukrin til både pandekagerne og bærmoussen, men jeg synes absolut ikke, at det er nødvendigt. En god idé er at tilsætte revet skal af en øko-lemon. Det giver en frisk, syrlig smag.

Tip:

Hvad man ikke har i hovedet.. og så videre 🙂 Jeg havde glemt at købe æg, men havde 450 gr hytteost (og 4 æg i køleskabet). Det skulle gå lidt stærkt og havde ikke tid til at handle. Du blander det hele sammen som i den originale opskrift. Lader det stå lidt længere og trække. Det kræver en del smør og tålmodighed og en stor palet for at, det ikke hele skrider på panden, men som sagt, alt kan lade sig gøre i en håndevending – og intet madspild 🙂

Lær at lave mad hos Vibs – klik her

God fornøjelse. KH Vibs 🙂

MadMedVibs – levering af LCHF smagsprøver til kursus – uge 1

Kære kursister!
MadMedVibs har fornøjelsen af at levere en lille smagsprøve til Annette Wibergs kursusaften den 7. november 2017: Slank med LCHQ. Klik her for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Klik her for kursus hos MadMedVibs.
Forslag til opskrifter:

Forslag til frokost:

Wraps/omelet-ruller med forskelligt fyld. Her har jeg valgt en wrap med fyld af tunmousse. Smagsprøve og opskrift medbringes. Klik her for opskrift

Forslag til aftensmad – Græskar-æbleflæsk:

Nu, hvor det er halloween/efterår, så er græskar jo et must! Det er lower carb, så “vi” spiser det sjældent – men et par gange om året, vil jeg synes, at retten er ok – og godt smager det 🙂 . Klik her for opskrift,

Link til MadMedVibs på Facebook: https://www.facebook.com/madmedvibs.dk/.

Jeg håber, at i får glæde af opskrifterne på www.MadMedVibs.dk. Kig gerne rundt og søg på opskriftsregisteret.

Og jeg vil selvfølgelig blive glad, hvis i vil kommentere på min blog og på MadMedVibs’ side på Facebook (“like” også gerne denne side, hvis du synes 🙂 )

Lær at lave mad hos Vibs – klik her

kh Vibs 🙂