Daily Archives: 01/11/2017

LCHF Græskar-æbleflæsk

Det er efterår og jeg vil udnytte æbler og græskar! Det er ikke low carb, men lower carb. De dage man spiser denne ret, kan man måske skære ned på nogle andre kalorier/kulhydrater, f.eks. nødder.

Forslag til aftensmad til Annette Wibergs 1. kursusaften: Slank med LCHQ. Klik her, for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Klik her for kursus hos MadMedVibs

Ingredienser til 4 personer:
  • 800 gr flæsk i skiver
  • 4 røde æbler, skåret i både
  • 300 gr hokkaido-græskar, skåret i 2×2 cm tern. Se TIP længere nede, hvor jeg anbefaler, at man køber 2 små græskar
  • 2 stk rødløg, pillet og skåret i både
  • 1 bdt frisk timian
  • 1 tsk sennep (mere, hvis man er pjattet med sennep)
  • 1,5 spsk æbleeddike
  • 1 – 1,5 dl vand/fond fra stegning af flæsk
  • smør/flæskefedtet til stegning
  • salt og peber
Fremgangsmåde – flæsk:
  • Steg flæskeskiverne på pande eller i ovn (ca. 200 gr i ovn (varmluft).
  • TIP: Jeg vil stærkt anbefale, at man steger flæsket i ovnen på en rist oven på en bradepande, hvor der er tilsat vand. Steger man flæsket dagen før (og luner let i ovnen lige inden servering), får man glæde af al stegevæsken, som hældes i en skål og i køleskabet natten over for adskilning af fedt/væske, så du får glæde af begge dele.
  • Steg flæskeskiverne, så de er så bløde eller sprøde, som du vil have dem. Ca. 40-50 min. i ovnen. Jeg vender skiverne en enkelt gang i ovnen.
Fremgangsmåde – græskar-æbleblandingen:
  • Frem med stegepanden og tilsæt smør eller flæskefedtet (evt. flæskefedt med en lille klat smør)
  • Tilsæt løgene og lad stege blidt til de er bløde, uden at være brune
  • Tilsæt æbleeddike og lad dampe af et par min
  • Tilsæt æbler og græskar og lad det hele stege i ca. 5 min
  • Tilsæt væske, timian, salt og peber og lad det hele stå og snurre ca. 10-15 min under låg, til du synes, at det hele er med “bid i”/blødt, som du ønsker.
Tip:

Gem endelig evt. overskydende væske fra stegning af flæsket i ovnen. Hvis retten skal varmes op dagen efter, suger denne noget væske til sig igen. Overskydende fedt kan bruges til stegning af f.eks. wraps/omeletter.

Tip:

Jeg købte 2 små græskar, da jeg jeg vidste, at jeg både ville have løg og æbler i overskud. Det blev til denne meget enkle hokkaido-suppe med en klat creme fraiche på toppen:

Jeg havde følgende rester til suppen:
  • 4 æbler, skåret i grove tern
  • 4 rødløg, skåret i grove tern
  • 1 lille græskar, skåret i grove tern
  • 2 spsk æbleeddike (giver syrligt modspil til de sødlige grøntsager/frugter)
  • salt og peber
  • smør og/eller olivenolie til svitsning
  • vand eller evt. overskydende væske fra stegning af flæsket
  • evt. en slat olivenolie
  • creme fraiche, 18 eller 38%
Fremgangsmåde:
  • Svits løgene let til de er klare, ikke brune
  • Tilsæt græskar og æbler og lad svitse i ca. 5 min
  • Tilsæt æbleeddike og lad det dampe af i ca. 2 min
  • Tilsæt vand/fond, så det lige dækker
  • Tilsæt salt og peber
  • Lad retten simre under låg i 30-40 min, så ingredienserne er bløde
  • Skum retten for urenheder undervejs
  • Lad retten afkøle
  • Blend suppen i blenderen eller brug stavblender
  • Tilbage i gryden og varm let op. Hvis du synes, at suppen er for tyk, tilsættes lidt ekstra vand/væde
  • Smag til med salt og peber. Jeg synes, at retten har godt af lidt meget peber

Servér med en klat creme fraice på toppen. Jeg hældte også en slat olivenolie i retten for at givet forøget mæthed. Retten kan sagtens tåle frysning.

Klik her for andre forslag til hokkaidosuppe

Lær at lave mad med Vibs – klik her

 

kh Vibs 🙂