Daily Archives: 20/11/2017

MadMedVibs – levering af LCHF smagsprøver til kursus – uge 3

Kære kursister!
MadMedVibs har fornøjelsen af at levere en lille smagsprøve til Annette Wibergs kursusaften den 21. november 2017: Slank med LCHQ. Klik her for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Klik her for kursus hos MadMedVibs. Og så er det jo valg aften – spændende!
Forslag til opskrifter:

Forslag til frokost: LCHF ægge-muffins med peberfrugt og pølse. Klik her for opskrift.

Forslag til vegetarisk aftensmad/tilbehør: Oste-cremet blomkål: Klik her for opskrift. Se TIP i opskriften for udnyttelse af rester med kyllingefilet.

Link til MadMedVibs på Facebook: https://www.facebook.com/madmedvibs.dk/.

Jeg håber, at i får glæde af opskrifterne på min blog. Kig gerne rundt og søg på opskriftsregisteret.

Og jeg vil selvfølgelig blive glad, hvis i vil kommentere på min blog og på MadMedVibs’ side på Facebook (“like” også gerne denne side, hvis du synes 🙂 )

Lær at lave mad hos Vibs – klik her

kh Vibs 🙂

 

 

LCHF ægge-muffins med peberfrugt og pølse

Når man finder en spegepølse, som ikke er smækfyldt med E-numre og sukker/stivelse, så er det bare om at købe den! Hanegal Pølser har et godt udvalg. Pølserne skulle afprøves i denne udgave af en amerikansk opskrift fra Dietdoctor.com, som jeg som vanligt selv har redigeret 🙂 . Egner sig fortrinligt til morgenmad/frokost.

Forslag til morgenmad/brunch/frokost til Annette Wibergs 3. kursusaften den 21/11 2017: Slank med LCHQ. Klik her, for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Smagsprøve medbringes 🙂 Klik her for kursus hos MadMedVibs.

Ingredienser – 6 stk. Afhængig af størrelsen på dine muffins-forme:
  • 6 æg
  • ca. 75 gr spegepølse, skåret i meget små stykker (jeg valgte Hanegal hvidløgspølse)
  • ca. 100 gr reven cheddar ost
  • 1/4 – 1/2 småt-skåren rød peber, så meget, som du nu synes, at der kan være i formene (de røde pebre afgiver væske, så ikke for meget i. Så hellere de friske pebre ved siden af med lidt salat)
  • lidt peber
  • lidt smør til smøring af formene. Se TIP
Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 175 gr. varmluft
  • Pisk æggene godt sammen
  • Tilsæt lidt peber og den revne ost. Rør godt sammen
  • Brug en ske og fordel æggemassen i muffins-formene. Sørg for, at osten er fordelt i alle formene, Fyld ca. 3/4 op i formene. Jeg kunne fylde 5 forme. Se TIP
  • Fordel spegepølsen i formene
  • Fordel den røde peber i formene
  • Bag muffins’ene i ca. 20 min. Tjek i bunden af formene, om massen er lysebrun. Tjek også med en tandstikker/strikkepind, om æggemassen er helt gennembagt. De hæver flot, men falder sammen igen.
  • Når muffins’ene er bagt: Lad dem stå i 5-10 min. og køle af. Tag dem herefter ud af formene og sæt dem over på bagepapir for at køle helt af, afhængig af, om de skal spises med det samme eller gemmes/fryses.
TIP:

Jeg er den heldige ejer af silikone-forme, der også er lidt store i det. De behøver kun et let lag smør, forinden fyldet kommer i. Hvis du har andre forme, så “for” formene med bagepapir først og dernæst lidt smøring, forinden fyldet kommer i.

TIP TIL RESTER:

Jeg havde både wraps – klik her for opskrift – spegepølse, flødeost, hjertesalat, frisk rød peber til overs = en skøn reste morgenmad/frokost.

Muffins’ene kan sagtens fryses.

Velbekomme 🙂

Lær at lave Mad Med Vibs – klik her

kh Vibs 🙂

LCHF oste-cremet blomkål med 3 slags ost

Wow – for en ny LCHF blomkåls-opskrift, som jeg måtte prøve fra en amerikansk hjemmeside! Da jeg havde afprøvet opskriften, skuffede den. Så her er min version, nem og simpel 🙂 . Se længere nede for TIP til rester.

Forslag til Annette Wibergs 3. kursusaften: Slank med LCHQ. Klik her for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Klik her for kursus hos MadMedVibs.

Ingredienser:
  • 2 små blomkålshoveder, skåret i mindre buketter (på denne årstid er blomkålene små. Ellers ét stort)
  • 100 gr flødeost (Philadelphia)
  • 3 fed presset hvidløg
  • ca. 200 gr reven gul eller hvid cheddarost – brug gerne mere
  • ca. 60 gr reven parmesanost til drys på toppen
  • 1 tsk tørret timian – eller frisk. Drys gerne frisk timan som pynt efter bagning
  • friskkværnet peber. Jeg synes, at salt i osten giver en rigelig salt smag
  • smør – til smøring af ovnfast fad
Fremgangsmåde:
  • Forvarm ovnen til 225 gr. varmluft
  • Vand over i en gryde. Lad vandet koge op. Tilsæt lidt salt
  • Når vandet koger, tilsættes blomkåls-buketterne. Kog i 3-5 min. Hæld blomkålen over i en si og dræn godt for vand
  • Bland flødeost, cheddar, hvidløg, timian og peber godt sammen i en skål
  • Tilsæt blomkålen og rør det hele godt sammen. Gerne med fingrene, så alle ingredienser bliver blandet godt rundt.
  • Hæld det hele over i en ovnfast, smør-smurt fad.
  • Drys parmesan over retten
  • Ind i ovnen og bag ca. 15-20 min, indtil parmesanen er godt gylden
  • Lad retten køle i 5 min og servér
TIP:

Dette er en ok stor portion. Jeg fordelte retten i to mindre fade og frøs det ene efter endt bagning. Efter optøning/opvarmning er blomkålen selvfølgelig noget blødere i det, men jeg synes bestemt ikke, at det gør retten ringere.

TIP:

Du kan sagtens tilsætte noget kogt/stegt kylling til den optøede ret, inden du sætter den i ovnen igen. Eller gør som hér: En rest af blomkålsretten i et fad og varme det (tilsæt evt. en rest flødeost/parmesan), steg nogle kyllingefileter med et drys tandoori krydderi og voila:

Klik her for at se, hvor jeg brugte tandoori-krydderiet i en anden kyllingeret.

Lær at lave mad med Vibs – klik her

kh Vibs 🙂