LCHF ovnbagte hvidkålsskiver med hvidløg, olivenolie og persille

En anderledes måde at spise hvidkål på. Retten kræver noget tid i ovnen, afhængig af, hvor gennembagt kålen skal være if. din smag. Til gengæld en superbillig og alternativ måde at få gode grøntsager indenbords. Se TIP længere ned i bloggen til for/interval-bagning og udnyttelse af rester.

Ingredienser:
  • så mange skiver af 1 cm tykkelse af et hvidkålshovede, som du ønsker og, der kan være på bagepladerne
  • 2,5 spsk olivenolie til 4 skiver
  • 1,5 fed presset hvidløg til 4 skiver
  • finthakket persille til pynt
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 180 gr varmluft. Jeg vil ikke sætte varmegraderne højere op af hensyn til, at de yderste kålblade hurtigt bliver brankede
  • Sæt hvidkålshovedet (stokken nedad) på et spækbræt og skær skiver af. Yderskiverne er nemmest at håndtere.
  • Sæt hvidkålsskiverne på en bageplade eller to. Saml skiverne lidt, hvis de yderste blade løsner sig
  • Bland olie, presset hvidløg, salt og peber sammen
  • Pensl skiverne med olie-hvidløgsblandingen. Sørg for, at hvidløget bliver fordelt på hver enkelt stykke
  • Bag skiverne i ovnen 1 – 1,5 time i ovnen, alt afhængig af, hvor mør kålen skal være
  • Hvis 2 bageplader bruges, byt rundt på dem efter halv bagetid
  • Tag kålen ud af ovnen
  • Smag et lille stykke for at tjekke mørheden, ellers ind i ovnen igen. Tilsæt evt. lidt salt og peber og drys evt. med ekstra olie
  • Drys med persille ved servering

TIP: Jeg testede interval-bagning til en travl dag: Bagte først hvidkålsskiverne i en time på 150 gr varmluft. Tog dem ud og lod dem stå og vente på køkkenbordet. Bager færdigt ved 180 gr, til kålen er mør. Ved servering drysses med persille.

TIP: Kålen kan sagtens genopvarmes på svag varme i ovnen. Hold øje, så hvidkålen ikke brankes. Dryp evt. med lidt ekstra olivenolie eller nogle klatter smør, forinden retten sættes ind i ovnen.

TIP: udnyttelse af rester for persillen: Klik her for mørbradgryde. Søg efter hvidkål i opskriftsregisteret og få gode forslag til udnyttelse af hvidkålsresterne. Jeg brunede resten af hvidkålen (fintsnittet) i lidt smør, tilsatte lidt fløde (som jeg havde til overs fra mørbradgryden) og lod kålen dampe mør under låg på svag varme. Krydr med salt og peber. Ind i fryseren, og jeg har sunde grøntsager i en fart til en anden god dag 🙂

God fornøjelse – KH Vibs 🙂

Lær at lave mad hos MadMedVibs – klik her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *