LCHF proteinpandekager med bærmousse

Der er et hav af forslag på LCHF-pandekager på nettet (cadeau til Jane Faeber), men disse er og bliver mine favorit pandekager. De er nemme at tilberede, kan fryses, og kan tilsættes, hvad du end har af favorit-smage 🙂

Forslag til morgenmad/brunch til Annette Wibergs 2. kursusaften den 14/11 2017: Slank med LCHQ. Klik her, for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Smagsprøve medbringes 🙂 Klik her for kursus hos MadMedVibs.

ingredienser til pandekagerne – en stor portion. Så er der til fryseren også: SE TIP, hvis du ikke liiige har alle ingredienserne.
  • 8 æg
  • 2 bægre hytteost (ca. 400 gr. Gerne lidt mere, hvis store æg)
  • 4 spsk HUSK (den grønne). Nøjes med 3 spsk. hvis æggene er små
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • smør til stegning
Fremgangsmåde:
  • Blend alle ingredienser med en stavblender. Klumperne fra hytteosten skal være helt væk
  • Tag en slip-let pande og tilsæt smør
  • Sæt små klatter på panden og lad dem sætte sig, inden du vender dem
  • Steg videre på den anden side
Ingredienser til bærmousse:
  • 1 dl hindbær eller blåbær, friske eller frosne (optøede)
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 2 dl fløde
Fremgangsmåde:
  • Bærrene gives et opkog sammen med vaniljen, til væden er bortkogt
  • Køles af
  • Pisk fløde stiv og bland de afkølede bær heri
Tip:

Du kan tilsætte kokossukker eller sukrin til både pandekagerne og bærmoussen, men jeg synes absolut ikke, at det er nødvendigt. En god idé er at tilsætte revet skal af en øko-lemon. Det giver en frisk, syrlig smag.

Tip:

Hvad man ikke har i hovedet.. og så videre 🙂 Jeg havde glemt at købe æg, men havde 450 gr hytteost (og 4 æg i køleskabet). Det skulle gå lidt stærkt og havde ikke tid til at handle. Du blander det hele sammen som i den originale opskrift. Lader det stå lidt længere og trække. Det kræver en del smør og tålmodighed og en stor palet for at, det ikke hele skrider på panden, men som sagt, alt kan lade sig gøre i en håndevending – og intet madspild 🙂

Lær at lave mad hos Vibs – klik her

God fornøjelse. KH Vibs 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *