LCHF Rester af løg og gulerødder

Well, lower carb, i stedet for low carb. Løg og gulerødder er sødere i smagen, og derfor indeholder grøntsagerne også mere stivelse. Spiser du ikke dette hver dag, er grøntsagerne bestemt ok. Men, som altid, skal du mærke efter i kroppen: Får du mere trang til søde sager, så skær ned på disse grøntsager. Til gengæld er de supersunde 🙂

Ingredienser og tilberedning – gulerødder med timian i smør:
  • En god klat smør i en gryde. Der skal være låg til gryden
  • Så mange skrællede, småtskårne skiver gulerod, som du orker
  • Gulerødderne ned i gryden til smøret sammen med tørret eller frisk timian, salt og peber
  • Låg på gryden
  • Damp på svag varme, til du synes, at gulerødderne har den mørhed, som du gerne vil have. Jeg vil gerne have lidt “bid” i mine gulerødder
Ingredienser og tilberedning – langtidsstegte løg i olivenolie:
  • Jeg brugte 6 store løg
  • Halverede løgene og skar dem i meget tynde skiver
  • Olivenolie på en stor pande på svag varme
  • Løgene op på panden og steg til de er møre og bløde på svag varme. Vend jævnligt løgene på panden. Det tager sin tid at få løgene møre!
  • Når løgene har opnået den ønskede blødhed, stænkes med æblecidereddike. Ikke for meget ! Lad eddiken koge helt væk, stadig på svag varme
  • Smag til med salt og peber
  • Nu har du en løgret, som både er sød- og syrlig 🙂
TIP:

Retterne kan stort set bruges til hvad som helst: En rest kød, fisk eller anden grøntsag. Jeg havde en rest fløde, tilsatte fløden til løgene og havde en skøn løgflødesovs 🙂

God fornøjelse og lær at lave Mad Med Vibs – klik her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *