LCHF : Andebryst og rodfrugter

Jeg var jo den heldige modtager af en stor and med indmad. Og så er jeg blevet særdeles forelsket i sous vide madlavning. Jeg fulgte en opskrift, hvor andebrystet lå i saltlage i 2 døgn og derefter i sous vide’n i 4 timer. Bare så godt! Ellers steger du på vanlig vis andebrystet på stegepanden. Hertil kommer rodfrugter stegt i andefedt. Nedenfor forskellige tips til rodfrugter.

Ingredienser:

Jeg brugte nok 3 stk af hver rodfrugt. Jeg målte simpelthen efter, hvad der kunne være på min store solide Le Creuset stegepande. Husk, at grøntsagerne svinder noget undervejs i stege- og kogeprocessen. Der skal være låg til stegepanden. Ellers skal grøntsagerne op i en gryde med låg efter endt svitsning

  • Skrællede gulerødder
  • Vaskede søde kartofler. Skær enderne væk
  • Skrællede persillerødder/pastinakker
  • 3 pillede rødløg
  • 4 pillede fed hvidløg
  • Dele af en selleriknold
  • andefedt eller f.eks. olivenolie/smør til stegning
  • en god portion hakket persille
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  • Rødløgene skæres i både
  • Hvidløgene skæres i tynde stykker
  • Rodfrugterne skæres i mundrette bidder – se billedet
  • Frem med den gode stegepande
  • Tilsæt fedtstof
  • På med alle grøntsagerne og lad svitse godt.
  • Låg på stegepanden og damp grøntsagerne møre. Tjek efter med en kniv. Grøntsagerne skal ikke koge helt ud.
  • Tilsæt den hakkede persille og lad hele retten lige nå kogepunktet
  • Smag til med salt og peber

TIP:

På nr. 2 billede er der, i forhold til billede nr. 1, meget småtskåren selleristykker i retten + der er tilføjet et skvæt lemonsaft = du kan tilføje, hvad du nu kan få fat i af rodfrugter! 🙂 Og syrlighed til de forholdsvis søde rodfrugter slår aldrig fejl 🙂

TIP:

Jeg havde en del rodfrugter + lidt piskefløde til rest, så jeg lavede hele portionen igen. Stillede i køleskab og tilsatte lidt piskefløde, når jeg varmede retten op igen. Et hit 🙂 Efter dage med andebryst, havde jeg ikke det store behov for kød, så det var fint for mig, bare at spise grøntsagsrester 🙂

Lær at lave MadMedVibs – klik her

1 Comment

  1. Fr. Olsen says:

    Fr. Nielsen servede denne herlige ret for mig da jeg var på besøg en formiddag.
    Det er noget af det lækreste and jeg nogensinde har smagt !
    Simpelthen SÅ mørt og blødt og ualmindelig lækkert.
    Anden var mør, grøntsagerne var lækre – så alt i alt: En ualmindelig dejlig frokost.
    Jeg kan kun på det varmeste anbefale MadMedVibs hvis De skal have serveret en lækker frokost (eller aftensmad) for Deres veninder eller venner. Og husk endelig at bestille anden !
    Det er en uovertruffen ret ! Fås knapt bedre ! Jeg er en ældre frue, så jeg ved hvad jeg taler om.
    Med de varmeste hilsner, Fr. Olsen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *