Monthly Archives: April 2018

LCHF Anderilette

Èn af påskefrokostens retter skulle bestå af anderilette, blev det bestemt af familiens yngste 🙂 Det blev så et mix af andelår, tilberedt a la sous vide (Karsten Tanggaards fremragende bog), og Brdr. Prices opskrift 🙂 Det nok så pudsige billede blev inspireret af den danske film fra 1986 “Flamberede Hjerter”. En klassiker for os “gamle” 🙂 Lav meget gerne retten dagen, før den skal spises.Jeg brugte Karsten Tanggaards opskrift, men tilsatte hvidløg, timian, rosmarin og laurbærblade til poserne med andelår. Jeg købte 4 stk andelår og lagde 2 stk i hver pose.

Efter endt sous vide tilberedning og lynhurtig afkøling i iskoldt vand, blev alt kødet pillet af benene – kødet trevles fra hinanden. Fedtet blev nøje pillet fra.

Andefedtet op på en pande sammen med det pillede andekød. Vende godt rundt på panden. Tilsæt finthakkede cornichoner, salt og peber. Smag godt til.

Servér gerne med ekstra cornichoner og frisk sprød salat for at få modspil til det fede andekød.

Klik her for at se min tidligere opskrift på anderilette

KH Vibs 🙂

LCHF Croque Monsieur / Parisertoast med skinke Sous Vide

Jeg har længe haft lyst til en god gang parisertoast! Jeg fandt et godt stykke skinke på tilbud, tilberedte den a la Sous Vide og brugte Jane Faebers opskrift på blomkålstoast, hvorfor opskriften ikke gengives her. Jeg tilsatte dog pofiber til dejen for at gøre den mere fast og undlod krydderurter. Se TIP for udnyttelse af rester

Indkøb – til 2 toast:
  • Ingredienser til blomkålstoast a la Jane Faeber (tilsæt evt. lidt pofiber)
  • Et godt stykke skinke – eller køb skiver af skinke af god kvalitet
  • 1-2 tomater
  • Sennep – ikke for stærk if. min smag
  • Smør
  • Emmentaler
Fremgangsmåde:
  • Det færdige blomkålsbrød skæres ud i 4 firkanter (toast-størrelse. Mine blev lige små nok)
  • Lad en god klat smør smelte på panden og rist brødene til de er gyldne
  • Lad brødene køle lidt af på en bagerist
  • Smør 2 af brødene med et tyndt lag sennep
  • På disse brød lægges nu 1-2 skiver skinke og 3-4 skiver tomat
  • Læg de sidste 2 stk brød oven på
  • Læg emmentaler ovenpå den samlede toast
  • Man kan nu lade de samlede toasts lune på en pande med låg på, så osten smelter og dernæst grille dem i ovnen. Jeg valgte kun at grille dem i ovnen
TIP:

Rest af blomkålsbrødet blev brugt til pizza. Fyld på, hvad du har. Her er der brugt rest af min skinke, tomater i skiver og ost.

TIP: Jeg har prøvetestet, om toastene kunne klare en tur i fryseren og dernæst lune de optøede toast lidt i ovnen. Ikke helt det samme, som nybagte, men ok 🙂

Lær at lave Mad Med Vibs

KH Vibs 🙂