Fisk

LCHF Italiensk tomatsalat og røget ørred m/flødeost, asparges og salat

Når man også er selvstændig i sit egen bogholderi-virksomhed VIBservice, så går tingene en gang imellem stærkt :-). Jeg ved, at du kender følelsen 🙂 Har du småtravlt, men vil gerne servere en lækker, men nem (dame)frokost, så er forslaget: Den klassiske, italienske salat: Tomat, mozzarella, frisk basilikum og olivenolie. Dertil røget laks/ørred med asparges, flødeost og lidt hjertesalat. Altid et hit 🙂

kh Vibs

 

 

 

LCHF ostekiks og nem laksemousse

Ostekiks, også kaldet FatHead Crackers 🙂 En pragtfuld snack, når man bare trænger til en bid af et eller andet, eller til at skovle en gang laksemousse, flødeost, smør eller hvad du nu synes, oven på. Som vanligt, brugte jeg, hvad jeg havde i køkkenskufferne. Her er kiksene bagt med sesammel. På billedet er der tilføjet en klat laksemousse og persille. Nem opskrift længere nede i bloggen på laksemoussen. Spis gerne lækre, rå grøntsagsstave til og du har en skøn, sund, mættende LCHF-ret.
Ingredienser – ostekisk til en god stor portion:
  • 170 gr revet ost. Mozzarella if. original opskrift. Jeg brugte emmentaler
  • 85 gr sesammel. Mandel- eller kokosfibermel er også et alternativ. Det skal være det fintmalede mel fra f.eks. Funktionel Mad/Naturkram. Hvis der bruges kokosfibermel, skal det kun være 40 gr.!
  • 2 spsk flødeost, f.eks. Philadelphia. Brug noget af resten af flødeosten til laksemoussen
  • 1 æg
  • Lidt friskkværnet peber
  • 1/2 spsk tørrede krydderier. Jeg har brugt røget paprika. Brug fantasien 🙂
  • Bagepapir
Fremgangsmåde – ostekiks: NB: Dette kræver en microovn.  Gryde over meget svag varme kan afprøves
  • Bland revet ost og mel godt sammen. Der må ikke være klumper af melet
  • Tilsæt flødeost og rør godt rundt igen. Brug meget gerne hænderne for at få blandet alt godt sammen
  • Ind i microovnen på HIGH i 1 min. Brug en ikke for stor skål
  • Rør godt rundt og ind i microovnen på HIGH for yderligere 30 sek.
  • Tilsæt ægget, lidt peber og krydderi og rør blidt rundt
  • Tænd ovnen for 200 gr. varmluft
  • Placér dejen mellem 2 stykker bagepapir og rul tyndt ud, mens dejen er lun. Brug gerne en dejskraber til at skubbe kanterne ind, rul igen, og sørg for at få nogle pæne, lige kanter.
  • Det er vigtigt, at dejen ikke er for tyk, så bliver kiksene for seje
  • Fjern det øverste bagepapir og lad dejen køle lidt, så er den nemmere at skære ud
  • Bagepapir på 2 bageplader
  • Skær dejen ud i små firkanter og placér dem efterhånden på bagepladerne. Brug en dejskraber til at flytte dem over
  • Bag kiksene i 3-5 min. på hver side. Samtidig med, at kiksene vendes, byttes der også rundt på pladerne. (Bedre resultat if. min ovn)
  • Kiksene skal være let gyldne, ikke overbrune.
  • Køl kiksene af på en bagerist
  • Kiksene kan nu enten puttes i køleskab eller fryser.

TIP: Jeg synes, at de er bedst nybagte. Kiksene bliver lidt mere seje, når de har været i køleskab eller fryser. men på den anden side, det gør faktisk ikke så meget. Bare en anden slags fornemmelse i munden 🙂

Ingredienser og fremgangsmåde til nem laksemousse: (Frosne laksefileter er tit på tilbud):
  • 2 stk laksefileter, der sænkes ned i kogende vand og simrer i 3-5 min.
  • Dryp laksen godt af i en si. Lad laksen helt afkøle. Hvis der er skind på fileterne, fjernes dettee. Spis gerne skindet med stor fornøjelse 🙂
  • Laksen op i en en skål og tilsæt 2-3 spsk flødeost, f.eks. Philadelphia
  • Tilsæt saften af 1/4 lemon eller så meget, som du kan lide smagen syrlig
  • Rør godt rundt
  • Smag til med salt og peber

Så meget god fornøjelse ! 🙂

Lær at lave Mad Med Vibs – klik her

KH Vibs

 

 

LCHF wrap med fyld af tunmousse

Wraps/omelet-ruller med forskelligt fyld er en god, mættende og hurtig måde at spise sund LCHF-kost på. Egner sig fortrinligt til madpakken.

Forslag til frokost til Annette Wibergs 1. kursusaften, den 7/11 2017: Slank med LCHQ. Klik her, for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Smagsprøve medbringes 🙂 Klik her for kursus hos MadMedVibs.

Billeder med og uden tun  🙂

Ingredienser til 1 wrap:
  • 2 æg
  • 3 spsk piskefløde
  • 1/2 spsk HUSK (den grønne)
  • lidt røget paprika (giver lige lidt pikant smag). Eller cayennepeber. Kan sagtens udelades
  • smør eller kokosolie til stegning
Fremgangsmåde:
  • Pisk alle ingredienser grundigt sammen
  • Lad dejen hvile ca. 5 min., så HUSK’en opsuger noget af væsken
  • Frem med stegepanden (gerne slip-let), tilsæt fedtstof
  • Steg ved middelvarme, lad wrappen sætte sig og stivne, inden du vender wrappen (gerne med en stor palet, så den ikke knækker) og steger på den anden side.
  • Læg wrap’en over en tallerken. Lad køle lidt og rul sammen. Køl gerne af i folie i køleskabet. Ikke strengt nødvendigt, hvis du har meget travlt.
  • Rør rundt i dejen, inden ny dej hældes på panden.
Ingredienser og fremgangsmåde på en meget nem tunmousse:
  • En dåse tun i vand, godt afdryppet
  • Tilsæt mayonnaise, estragon, salt og peber.
  • Rør godt rundt og smag til
  • Servér gerne med en grøn salat og rød/gul peberfrugt
Servering:

Fold forsigtigt wrap’en lidt ud. Tilsæt tunmoussen, eller hvad du har lyst til, og rul godt sammen igen. “For” gerne wrap’en først med nogle sprøde hjertesalat-blade og tilføj ekstra grøntsager som f.eks. rød/gul peberfrugt i stænger som tilbehør.

Tip:

Jeg lavede en 3-dobbelt portion wrap-dej og fandt ud af, at ca. 1 dl dej ad gangen er en god størrelse på én wrap. Wraps’ene kan sagtens fryses.

Tip:

Har du småtravlt, skal have morgenmad og har en microovn: En wrap på en tallerken, nogle skiver ost ovenpå – woila:

Lær at lave mad med Vibs – klik her

kh Vibs 🙂

LCHF-tanker og Rødspætte på spinatbund med blomkålshollandaise

Inspirationen til denne LCHF-blog kom, idet en relation ud i Mad, Kost og Kunst fik mig til at reflektere over, hvorfor jeg skal holde mig til LCHF-kosten:

Jeg har kunnet mærke på min krop, at den i den grad skreg på vitaminer/god, sund LCHF-kost, især fordi jeg 2 gange har ligget på langs i løbet af 2 måneder pga af forkølelse og hoste, sikkert kombineret med noget lettere stress.

Så derfor kære venner – og håber, at I har lidt gavn af “guldkornene” 🙂 :

Jane Faerber var min gudeskønne LCHF-inspirator en lang overgang og hende, som sparkede mig i gang med en kost, som min krop i den grad kunne lide samtidig med, at kiloene (utilsigtet) raslede af.

Jeg lider af Morbus Chron (kronisk tarmbetændelse, se evt. her, i en heldigvis mild grad – andre har det langt værre!) og når jeg ikke følger LCHF-kosten, spiler min mave vildt op, jeg får ondt i maven og jeg får det  i den grad dårligt med mig selv. Når jeg skriver “får det dårligt med mig selv”, mener jeg fysisk og psykisk dårligt af at indtage for mange kulhydrater i form af mel, det være sig alle former for mel (inkl. ris, havre, byg, rug m.v.). Sukker rører jeg meget sjældent. Når jeg besøger Rom, tillader jeg mig til gengæld 100% at nyde romernes pragtfulde Tiramisu :-). Det er livsglæde 🙂

Sukker er et kapitel for sig og det er der skrevet meget, lange artikler om. At være sukker”narkoman” er ikke sjovt. Mange tror ikke, at de er det. Men prøv så lige at sige til dig selv: Kan jeg sagtens undvære sukker ? Kan du det ? Hvis nej, så er du afhængig. Sukker lagrer sig som rent fedt i kroppen og du får de vildeste op- og nedture i kroppen i form af en slags sult/hunger efter hvad som helst!.

Kort opsummeret: Hvis du får meget sukker/stivelse, reagerer din krop ved at lagre kulhydraterne som fedt. Dit insulin-niveau ryger op og ned og du føler sult og spiser mere sukker/stivelse – uden at din krop har behov for de dermed forbundne kulhydrater. Resultat: Fedt på kroppen og dermed vægtøgning og dårlig psyke/helbred.

Vil du vide mere ? Kontakt mig endelig 🙂 Klik her for yderligere informationer

Og nu til blog-overskriftens opskrift: LCHF-Hollandaisen er en afskrift af Jane Faerbers opskrift,  men som jeg på vanlig vis, tilbereder på min egen facon 🙂

NB: Jeg er single-woman, men jeg laver ALDRIG, som at sige ALDRIG nogen sinde kun mad til én dag. Det er spild af ressourcer, både arbejdstimer i køkkenet, indkøb, opvask m.v. Jeg tilbereder rigeligt med mad på én gang. Hvis jeg synes, at nu bliver jeg sg (pardon my french) dårlig af den samme mad flere dage i træk, ryger det i fryseren. Vi går aldrig kold på mangel af LCHF-kost 🙂

Her er min version af retten:  Hvad synes jeg lige, at jeg havde lyst til, havde i fryser/køleskab og hvad var der i supermarkedets kølediske/grøntsagsafdeling:

2017-02-23 18.28.27-2 Rødspættefileter på spinatbund med blomkålshollandaise

Ingredienser:

Blomkålshollandaise:

  • 1 blomkålshovede. Den originale opskrift siger 300 gr. blomkål, men jeg gider jo ikke at have noget til overs, så jeg bruger hele hovedet, inkl. det meste af stokken, uanset hvad blomkålen vejer
  • gem lidt af kogevandet
  • 200 gr smeltet smør
  • 3 æggeblommer
  • saft af 1/2 citron
  • salt og friskkværnet peber

Fisk på grøntsagsbund:

  • 250 – 500 gr fisk. Jeg fandt 250 gr rødspættefileter på tilbud. Brug gerne dobbelt så meget
  • Spinat – eller hvad du synes. Jeg købte 1 pose frisk spinat. Grøntsagerne skal bare kunne koges nogenlunde møre på 20 min.
  • 2-3 spsk olivenolie
  • 3 æggeblommer
  • Saft af 1/2 citron
  • Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 200 gr
  • Skyl spinatbladene godt og tør dem. Læg dem over i et fad
  • Dryp godt med olivenolie, tilsæt lidt salt og peber og vend det hele godt rundt
  • Læg fiskefileterne ovenpå spinatbladene
  • Ind i ovnen og bag ca. 20 min
  • Del blomkålen i buketter og kog dem til de er møre
  • Hæld kogevandet fra blomkålen, men gem lidt af vandet
  • Blend blomkålsbuketterne, gerne i gryden, så varmen holdes
  • Tilsæt en æggeblomme ad gangen og blend videre
  • Tilsæt det smeltede smør i en tynd stråle og blend videre, til saucen har en jævn konsistens
  • Smag til med citron, salt og peber

Hvis du synes, at saucen bliver for tyk, så fortynd med lidt kogevand. Jeg kan nu godt lide den lækre cremede konsistens.

Velbekomme 🙂

Rester:

Start med at koge saucen blidt op. Den skal lige ramme kogepunktet = æggeblommerne koger med. Saucen op på en tallerken. Skrab gryden godt rent med en spatel. Fisk og spinat op i samme gryde (vi sparer opvask). Varm blidt op til kogepunkt.

NB: Mange er nervøse for at genopvarme spinat. Det har jeg gjort masser af gange. Blot spinaten er kogt/bagt godt igennem ved første tilberedelse og når kogepunkt igen ved genopvarmning.

Jeg håber, at du har haft fornøjelse af dette blog-indlæg. Der er masser af opskrifter på min side hér, så søg godt rundt. Ring eller skriv gerne 🙂

 

Let LCHF kostplan (uge 2): Kosten giver lyst til livet. Hjælp til kostplanlægning.

Som beskrevet i uge 1 – klik her – er min søn R stadig interesseret i lettere LCHF-madplaner, så vi fortsætter den gode stil og tager igen udgangspunkt i R’s køle- og køkkenskab. HUSK, at stor-indkøb én gang ugentligt er vældigt godt for LCHF-madplanen og pengepungen ! 🙂

 

HUSK også, at idéen med LCHF-kosten er at spise mere fedt og meget mindre stivelse. Du opnår stor mæthed og får dermed mindre kalorier indenbords – klik her for mere info om LCHF-kosten.

Vi komponerede i fællesskab denne madplan for uge 2:

Søndag frokost/morgenmad: 1 skive rugbrød (evt. ristet i smør på panden) med enten og eller/æg/skinke/mayo. Kog gerne flere æg ad gangen og tilsæt meget gerne noget grønt, f.eks. peberfrugt.
Søndag aftensmad: Kødsauce med R’s chili con carne krydderiblanding fra køkkenskabet – til 2 dage. Opskrift længere nede, hvis ikke opskriften står på krydderiblandings-posen

Mandag frokost/morgenmad: A-38 naturel med lidt ymerdrys (evt. dét der er  tilbage i køkkenskuffen).

Mandag aftensmad: Rest chili con carne

Tirsdag frokost/morgenmad: 1 skive rugbrød (evt. ristet i smør på panden) med enten og eller/æg/skinke/mayo

Tirsdag aftensmad: Fiskefrikadeller på rugbrød.  Tilsæt meget gerne frysegrønt. Tilberedning længere nede i bloggen.

Onsdag frokost/morgenmadA-38 naturel med lidt ymerdrys (evt. dét der er  tilbage i køkkenskuffen).

Onsdag aftensmad: Rest fiskefrikadeller

Torsdag morgenmad/frokost: 1 skive rugbrød (evt. ristet i smør på panden) med enten og eller/æg/skinke/mayo

Torsdag aftensmad: Stegt kyllingefilet (til 2 dage) med R’s indkøbte røde-karry-krydderblanding. Tilsæt evt. 1/4 fløde som sovs 

Sæt resten af retten i fryseren, hvis du ligesom R skal spise aftensmad ude de næste 2 dage – så har du altid aftensmad til en “panik-dag” eller morgenmad/frokost.

 

Fredag aftensmad: Vi “synder” og spiser ude : Stenlilles Drengerøvsaften 🙂

Lørdag frokost: R holder 35 års fødselsdag for familien. Her er lidt billeder af maden fra sammenkomsten. Se her for opskrift på squash-brød (der er i den lidt mere avancerede LCHF-madlavnings-afdeling) og se her for en super enkel salat med en lækker dressing:

Billede 26-08-2016 10.10.44 Squasbrød med 3 slags oste 2016-08-27 22.33.01 Grøn salat m appelsin vinaigrette og frø

 

Indkøbsliste – tjek, hvad du har tilbage af mad i køleskabet, inden indkøb:
  • 6 æg 
  • Godt rugbrød uden for meget hvedemel
  • God skinke (uden tilsætningsstoffer – ikke billig pålægsskinke)
  • 500 gr. hakket oksekød, fedt-%’en er ikke så vigtig, men vælg en god kvalitet
  • 2 dåser bagte bønner
  • 2 dåser flåede, hakkede tomater
  • Evt. frysegrøntsager til chili con carnen og fiskefrikadeller
  • Fed A-38 uden sukker
  • ca. 500 gr kyllingefilet (til 2 dage)
  • Evt. 1/4 fløde til rød-karry-kylling-blandingen
  • 1 pakke færdigblandet fiskefars – tjek, at der ikke er for meget mel i i farsen. Hvis du har mod på det, så lav din egen fiskefars – klik her 
  • Smør til evt. ristning af rugbrød ?
  • Mayonnaise, hvis du er udgået
  • Grøntsager til din morgenmad/frokost ? F.eks. rød peberfrugt/agurk/tomat
Opskrift chili con carne – med indkøbt pulverblanding – ellers følg opskriften på pulverblandingen.
  • Svits kødet i en gryde. Hak i kødet med en grydeske, så der ikke er for store klumper
  • Tilsæt krydderiblandingen
  • Tilsæt 2 dåser hakkede tomater
  • Hæld de 2 dåser bagte bønner over i en si og lad dryppe af. (Der er for meget sukker i lagen)
  • Tilsæt bønnerne
  • Lad retten koge 20 – 30 min.
  • Spis meget gerne retten med nogle grøntsager – evt. frysegrønt
Håndtering af fiskefrikadeller af købefars:
  • Steg fiskefrikadellerne i godt med smør. De formes nemmest, hvis du dypper skeen i det varme smør og former dellerne med skeen i hånden.
  • Spis gerne dellerne med frysegrønt eller et stk. godt rugbrød
Søg gerne rundt i mine opskrifter, og du vil finde mange opskrifter, som kan hjælpe dig i gang. Behøver du hjælp af mig – klik her.

 

 

LCHF morgenmad/frokost og aftensmad med få ingredienser

Har du rester i køleskabet/fryseren, kan dette sikkert inspirere dig til nogle gode, sunde måltider, som kan kræver et minimum af indkøb og som kan spises i alle døgnets timer, som det nu behager:

Grøn og orange velsmag i lakserilette, bønnefritter og gratin med søde kartofler, spinat og pastinak. Stivelsesindholdet er lidt højere end vanligt for LCHF’ere, men da der er godt med fedt i maden, spiser man knap så meget. Bonus: Rester til næste dags frokost/aftensmad – win-win 🙂 :

2016-02-21 12.05.47 Lakserilette med kogt laks, creme fraiche og rødløg. Bønnefritter med hvidløg. Gratin med søde kartofler, spinat og pastinak

De af jer, som har fulgt med i min blog ved, at jeg lige nu “tonser igennem” med freelance arbejde for mit firma VIBservice samtidig med, at jeg gør mig klar til fuldtidsarbejdende som bogholder i Grøften pr. 1/3 2016. Men jeg synes ikke, at I skal “snydes for” de få billeder, som jeg har nået at tage 🙂 Jeg beskriver en lynhurtig gennemgang af tilberedningen:

Lakserilette: Og man kan sagtens bruge røget laks/ørred i stedet, som blot findeles! Jeg fandt 3 pakker fersk laks på tilbud og det måtte benyttes.
  • Vand i en lille gryde. Lad vandet komme til kogepunktet
  • Læg 2 stk. laksefilet i det kogende vand
  • Tag vandet fra varmen og lad laksen ligge i vandet. ca. 5-7 min. Tjek ved at skille laksestykkerne lidt fra hinanden. De skal være dejlig lyserøde, men selvfølgelig gennemkogt
  • Tag laksestykkerne op ad vandet og lad dryppe/køle af
  • Pluk de afkølede laksestykker (fjern skindet), tilsæt lidt creme fraiche 38% og et lille, meget fint hakket rødløg
  • Rør det hele sammen og smag til med salt og peber
  • På køl en times tid, så retten samler sig lidt.
Bønnefritter – klik her for opskrift – denne gang havde jeg tilsat tynde splitter af hvidløg. Mums 🙂

 

Gratin med søde kartofler, spinat og pastinak:
  • Damp en pose frisk spinat, så den falder sammen og evt. væde er fordampet. Alternativt optø frossen spinat og lad væde fordampe i en gryde/pande
  • Rens rodfrugterne og skær dem i grove stykker
  • Jeg havde nogle rødløg, som jeg skivede fint
  • Alle grøntsager op i et ildfast fad
  • Tilsæt en pisket blanding af fløde og æg (tilsat salt og peber). Jeg brugte nok knap 1/2 liter fløde og 2 æg til 3-4 pastinakker og 2-3 søde kartofler, spinat og løg
  • Revet ost henover hele herligheden
  • I ovnen på 200 gr. og bag til alle rodfrugter er møre. Hvis osten bliver for mørk inden da, lægges et stykke staniol henover.
Morgenmad/frokost: Ostebolle (som sagtens kan undværes i måltidet, men til gengæld kan bruges som sandwich, hvis du skal have nem mad med på jobbet), æggesalat og peberfrugt, stegt i kokosolie med røget paprika:

2016-02-28 09.21.42 Æggesalat, ostebolle, grøn peber stegt i kokosolie og røget paprika

Low carb ostebolle – klik her for opskrift og søg gerne rundt i arkivet. Det er et LCHF-“brød”, som jeg er rigtig glad for! Og som er tyvstjålet fra en anden blogger Sidse, som jeg har glemt efternavnet på. Sorry! 🙂

Æggesalat: Såre simpelt. Kog æggene smilende, køl af, og hak med en gaffel. Tilsæt passende mængde mayonnaise (uden tilsætningsstoffer), salt og peber. Smag til og voila! 🙂 Lav gerne en stor portion, så du har til mange morgener. Tilsæt gerne karry og karse for variationens skyld.

Grøn peber i røget paprika (den røgede paprika løfter altså enhver ret, hvor man kan lide smagen 🙂 : Varm kokosolie op i en pande. Når olien er bruset lidt af, tilsættes røget paprika. Lad bruse af. Skær peberen ud, som du nu ønsker det, og steg godt, til pebrene har en god og gyldenstegt kulør. Tilsæt evt. salt og peber. Smager bare så godt – og selvfølgelig kan alle farver pebre bruges! 

Knus og krams fra Vibs 🙂

 

Stegte torskeloins med sennepsflødesauce, blomkålsmos og bønnefritter

Nem tilberedt LCHF kost efter julens måske meget kødindtagelse. Torsk i sennepssovs er et must, siger nogen 🙂 Retten er tilsat blomkålsmos og bønnefritter. Bragt som LCHF madlevering til kollegerne 🙂 SE TIP

2015-12-28 15.30.40 Stegte torskeloins m. sennepsflødesauce, blomkålsmos og bønnefritter

2016-01-31 14.21.48 Blomkålsmos

Blomkålsmosen, der kan spises til hvad som helst 🙂

Ingredienser (2-3 personer – eller tilføj mere fisk)
  • 2 torskeloins
  • smør eller kokosolie til stegning
  • frosne grønne bønner – skal helst ligge i ét lag på bagepladen
  • en god slat olivenolie til at dryppe over bønnerne
  • blomkålshovede
  • 25 gr smør til blomkålsmosen
  • 100 gr. Philadelphia flødeost til blomkålsmosen
  • 2 små løg, finthakkede til flødesaucen
  • 3-4 dl piskefløde
  • 1 spsk dijonsennep. SE TIP
  • salt og peber
Fremgangsmåde til bønnefritterne:
  • Tænd ovnen på 200-225 gr.
  • Bønnerne hældes på en bageplade med bagepapir
  • Olivenolie dryppes henover
  • Salt drysses hen over og vendes godt rundt
  • Bag bønnerne til de er godt brune, men ikke brankede. ca. 20-30 min. Rør rundt i bønnerne indimellem
  • Tag dem ud og lad dem afkøle lidt. Hæld dem evt. over på køkkenrulle, så der opsuges lidt olie
  • Se også her

Mens bønnerne bager, tilberedes resten:

Fremgangsmåde til blomskålsmos:
  • Sæt vand over at koge i en gryde
  • Del blomkålshovedet i buketter, hæld dem i det kogende vand og kog 5-10 min. til de er møre
  • Buketterne hældes over i en si og dryppes af. Gem blomkålsvandet
  • Blend blomkålene med smør og flødeosten
  • Smag til med salt og en anelse peber
  • Se også her
Fremgangsmåde til sennepsflødesauce:
  • Steg de hakkede løg i blidt i kokosolie på svag varme til de er bløde og møre, ikke brune
  • Tilsæt fløde og lad koge op
  • Lad saucen koge ind, så du synes, at den har en passende konsistens. SE TIP
  • Tilsæt sennep, rør godt rundt, og smag til med salt og peber
Fremgangsmåde til torskeloins:
  • Smør eller kokosolie på en pande
  • Brun torskestykkerne på hver side. Tilsæt lidt salt og peber, inden de vendes
  • Steg dem 1 – 2 min på hver side

TIP: Jeg er ikke den store sennepsspiser, men tilsæt gerne flødesaucen lidt grov sennep også, hvis man er til den noget stærkere smag.

TIP: Lad gerne saucen koge til den er lige tyk nok og spæd med blomkålsvandet. Dejlig smag og de gode vitaminer i kogevandet kommer os til gode 🙂

TIP: Eventuelle rester kan sagtens bruges til næste dags frokost/aftensmad. Varm gerne det hele i et fad i ovnen.

Velbekomme og kh Vibs 🙂

Lær at lave Mad hos Vibs – klik her

 

MadMedVibs underviser – 3. undervisningsaften i FOF: Ricotta og parmesan fritter/pandekager med hvidløgssvampe. Broccomole. Rødspættepakker med blomkålsmos

 Vi er nu klar til 3. undervisningsaften. Jeg glæder mig og håber, at kursisterne gør ligeså 🙂 Aftenens menu består af:
  • Forret eller let hovedmåltid: Ricotta og parmesan fritter/pandekager med hvidløgssvampe. Den oprindelige opskrift er af Jamie Oliver, som jeg har ændret til LCHF’sk
  • Broccomole: Igen et forslag til dip/tilbehør og til indtagelse af ekstra grøntsager. Lidt stærk, men lækker!
  • Rødspættepakker med blomkålsmos: Fisk må der til (lidt omega 3 olie) og selvfølgelig grøntsagerne

Som I kan se i ingredienslisten: Masser af det gode fedt og grøntsager.

På denne kursusaften lader jeg hvert hold, som består af 2 personer (desværre afbud, forhåbentligt det ikke er på grund af mig! 🙂 ) tilberede en omgang af al maden. Vi har nogle skrappe kokke på holdet! Restemad hjemtages af kursisterne.

Se billeder af de travle kursister i bunden af bloggen.

Ingredienser til ricotta og parmesan fritter/pandekager med hvidløgssvampe – 4 portioner (en stor portion af pandekagerne):
  • Svampeblanding:
  • 3 fed hvidløg, hakket småt
  • 1 frisk rød chili, hakket småt
  • 400 gr champignoner. For at få den bedste smag, skal der gerne alle mulige forskellige svampe i retten, men vi holder udgiftsniveauet nede på kurset. Rens og skær champignonerne i halve/kvarter
  • 1 slat olivenolie
  • 1 klat smør
  • 2 tsk tørret timian eller 4 friske stængler
  • salt og peber
  • 1 dl kogende vand
  • 1/2 bundt bredbladet persille, skyllet og hakket groft
  • Ricotta- og parmesan fritter:
  • 400 gr ricotta
  • 2 spsk sesammel
  • 3-4 spsk pofiber
  • 2 spsk HUSK (loppefrøskaller)
  • 2 store æg
  • skal af 1 lemon
  • 100 gr revet parmesan ost
  • lidt revet muskatnød
  • nip salt og peber
  • kokosolie til stegning (der bruges en del)
Fremgangsmåde til svampe samt ricotta og parmesan fritter – se billede i bunden af bloggen:
  • Svampeblanding:
  • Frem med en pande. Tilsæt en slat olivenolie, smør og hvidløg på middel varme.
  • Steg ca. 1 min. og tilsæt svampe, chili og timian.
  • Smag til med salt og peber og tilsæt 1 dl kogende vand
  • Lad koge 8-10 min eller indtil det hele er dejligt blødt
  • Smag igen til, evt. mere timian
  • Hold retten lun på meget svag varme i ovnen, hvis nødvendigt
  • Tilbered imens fritterne:
  • Rør ricotta-osten indtil den er blød
  • Tilsæt æg og lidt lemonskal og rør godt rundt
  • Tilsæt sesammel, 3 spsk. pofiber, HUSK, parmesanost, muskatnød, salt og peber og rør godt rundt igen
  • Lad dejen hvile i 10 min. Den skal være godt fast. Ellers tilsættes 1 ekstra spsk pofiber og omrør dejen godt
  • Varm en god portion kokosolie på en pande på medium varme
  • Læg skefulde af dejen på panden i klatter, glat ud, så du får små runde, ikke for tykke “klatter”. Dyp evt. en ske ned i fedtstoffet og glat med skeen. Det går meget nemmere
  • Steg i alt i ca. 3 min. på hver side, eller indtil de er gyldne. Lad dem sætte sig godt på panden og vær forsigtig, når du vender. De går nemt i stykker
  • Læg evt. over på fedtsugende papir indtil servering
  • Servering – som helst skal foretages med det samme:
  • Tilsæt svampeblandingen persille og nogle dryp lemon saft og rør godt rundt
  • Fordel svampeblandingen på tallerkner og læg fritterne ovenpå
  • Eller vent med at tilsætte persille og lemon saft indtil servering og hold svampe og fritter lune i ovnen hver for sig på svag varme. Fritterne vil dog nok miste noget af sprødheden
Broccomole:
Ingredienser:
  • 1 broccoli, inkl. stokken, som er renset for grimme knolde
  • 1 moden avocado
  • 1 (f.eks. mild rød) chili, hakket fint
  • 3 spsk creme fraiche 38%. Start med 2 spsk og tilsæt evt. mere efter blending
  • 1 fed hvidløg, hakket fint
  • Saften af 2 lime-frugter. Start med en lime-frugt
  • 1/2 tsk cayennepeber / paprika
  • 1 løg, hakket meget fint
  • Salt og peber
Fremgangsmåde til broccomole:
  • Kog vand i en gryde
  • Del broccolien i stængler og “hoveder”
  • Når vandet koger, tilsættes de groftskårne broccoli-stængler. De behøver længere tid end hovederne. Efter ca. 5 min. kogning, tilsættes hovederne. Kog 5-10 min. Det må gerne være godt mørt
  • Op i en si, så broccolien kan dryppe/dampe/køle af
  • Alle ingredienserne op i en stor røreskål (undtaget det hakkede løg, men frit valg, hvis man hellere vil have løget helt blendet ud, i stedet for at tilsætte et småt skåret løg til sidst)
  • Hele balladen blendes med stavblender til du har en lækker cremet masse
  • Tilsæt det finthakkede løg
  • Smag nu på herligheden og tilsæt evt. mere salt/peber, krydderier, lemon-saft og cremefraiche efter behag
Ingredienser til rødspætter med flødestuvet spinat og blomkålsmos – 4 personer:
  • Rødspættepakker:
  • 650 gr rødspættefileter
  • 300 gr frisk spinat eller 1 pose frossen spinat (optøet og presset fri for væde)
  • 25 gr. smør
  • 1 dl fløde
  • 100 gr revet parmesan
  • salt og peber
  • Blomkålsmos:
  • 1 helt blomkål
  • 1 dl piskefløde
  • 100 gr Philadelpia flødeost
  • 1 spsk smør
  • 1 tsk stødt muskatnød (smag jer frem med lidt ad gangen. For meget muskatnød kan ødelægge en hel ret!)
  • salt og peber
Fremgangsmåde til rødspætter med flødestuvet spinat og blomkålsmos:
  • Rødspættepakker:
  • Opvarm ovnen til 200 gr
  • Skyl rødspættefileterne og dup dem tørre i køkkenrulle
  • Smelt smør i en gryde ved lav varme og tilsæt spinaten sammen med fløden
  • Kog evt. spinaten ind, så der ikke er for meget væde ved
  • Tilsæt den revne parmesan ost og rør godt rundt.
  • Smag til med salt og peber
  • Læg 4 store stykker bagepapir i en bradepande og fordel rødspættefileterne på stykkerne
  • Krydr med salt og peber
  • Læg den stuvede spinat ovenpå
  • Luk pakkerne og sæt dem i den varme ovn i ca. 20 min.
  • Blomkålsmos:
  • Kog vand i en gryde
  • Skær blomkålen i mindre stykker. Skær også stokken i meget små stykker. Ingen grund til at smide dem ud.
  • Kom blomkålen i gryden i det kogende, letsaltet vand og kog i 6-8 minutter
  • Hæld over i en si og lad dampe godt af
  • Mos blomkålen med fløde, ost og smør – eller blend med stavblenderen
  • Smag til med salt, peber og muskatnød
  • Servering:
  • Læg evt. mosen over i et fad og hold lun på svag varme i ovnen, såfremt man ikke er helt klar til spisning. Mosen kan sagtens lunes/gratineres i ovn dagen efter. Evt. med et tyndt lag revet ost henover. Mums 🙂

Så går vi i gang 🙂

Dagens LCHF indkøb:

2015-10-22 17.12.26 Indkøb til kursister

Kursisterne arbejder målrettet:

2015-10-22 19.02.17 2015-10-22 19.02.11 2015-10-22 19.02.06 2015-10-22 18.44.17 2015-10-22 18.44.03 2015-10-22 18.43.10

2015-11-02 08.24.30 Ricottaog parmesan fritter-pandekager

Inden vi gik i gang med selve madlavningen, blev der heldigvis tid til en god lang snak om LCHF kosten.

 

Har du spørgsmål om LCHF kosten eller mangler du inspiration til at komme i gang med denne lækre slankende mad, så kontakt mig – se også her

KH Vibs 🙂

LCHF madlevering: Bagt hvid fisk med bacon, lemonmayonnaise og asparges

Fisk må der til og denne ret er noget af det nemmeste at tilberede. Sund og velsmagende LCHF kost – det kan vi lide :-). Kombinationen af fisk, bacon og lemon mayonnaise er meget delikat. Retten blev serveret til frokost til min madglade kolleger hos VIBservice. Se også TIP – også for rester.

2015-10-05 17.52.59 Bagt torski bacon med lemon mayonnaise og asparges

Ingredienser:
  • 4 x 150 gr hvid fisk. Jeg købte torskeloins, som så glimrende passede i størrelsen
  • 2 stilke frisk rosmarin. Ellers tørret. Det kan sagtens bruges i stedet
  • 1-2 økologiske lemon. Både skal og saft bruges
  • friskkværnet peber
  • 12-14 skiver bacon. Eller afhængig af, hvor meget bacon, der skal være omkring hvert stykke fisk
  • 4 spsk mayonnaise ellere mere, hvis du skal have mere dyppelse
  • 2 bundter asparges
Fremgangsmåde:
  • Forvarm ovnen til 200 gr
  • Skær fiskefileterne i 2,5 cm tykke stykker, hvis nødvendigt
  • Hvis du har frisk rosmarin, plukkes bladene og hakkes småt. Jeg brugte nok 2 tsk tørret
  • Krydr fiskestykkerne med peber, rosmarin og skal af 1 lemon
  • Læg 3 – 4 stykker bacon ved siden af hinanden. De skal overlappe en lille smule
  • Læg et stykke krydret fisk på baconen og rul rundt omkring fisken. Sørg for at sprede bacon stykkerne over hele fiskestykket, så baconen ikke ligger dobbelt
  • Læg bacon-fiskestykkerne over i et ovnfast fad og steg fisken i ovnen i 10-12 min. til baconen er gylden og sprød.
  • Imens tilberedes mayonnaisen:
  • Tilsæt så meget lemonsaft at mayonnaisen bliver en anelse tynd. Den skal fungere som en delikat sovs.  Rør godt rundt og smag til med peber. (Jeg brugte ca.  saft af 1 1/2 lemon + godt med peber)
  • Og blancering af asparges:
  • Knæk enderne af aspargesene. De har et naturligt knæk i bunden.
    Lad være med at smide enderne ud! Se Tip
  • Sænk aspargesene i kogende vand i ca. 30 sek.
  • Tag dem op og over i en si og overhæld hurtigt med iskoldt vand og dryp godt af
Servering:
  • Når fisken og aspargesene er færdig tilberedt, vendes aspargesene rundt i saften fra fisken.
  • Servér med den delikate lemon mayonnaise.

Velbekomme 🙂

TIP:

Pancetta kan bruges i stedet for bacon. Bare sørg for at “glatte” skiverne lidt ud med en skarp kniv, inden du ruller stykkerne om fisken, så skiverne ikke er for tykke.

Når man blancerer grøntsager, bevares flere vitaminer og der er stadig “bid” i grøntsagerne.

Da jeg havde gang i panden, fordi jeg brugte rester af dagens tilberedning til en hurtig morgenmad/brunch, endte jeg med meget hurtigt at vende aspargesene i resterne af fedstoffet. Aspargesene skal stadig være sprøde. Drys aspargesene med lidt salt og peber.

Rester af madlavningen + lidt rester fra køleskabet: Bacon-, oste,- ægge- og løgrester i muffin-form i ovn:

2015-10-05 17.58.05 Bacon-, løg-, oste-gratin

Når nu ovnen var i gang: Jeg svitsede 2 finthakkede løg på panden i kokosolie. Forede to muffin forme med rester af bacon. Piskede 2 æg med en rest Philadelphia flødeost. De svitsede løg ned i muffin formene og hældte ægge-/osteblandingen henover. I ovnen i ca. 10 min. eller til blandingen er godt gyldne og hævede. Voila! Rester til morgenmad/brunch 🙂

Enderne af aspargesene koges i lidt vand. Kog til der er ca. 1 dl tilbage. Smid fonden i fryseren og du har altid en fond, som giver ekstra smag til din grøntsagssuppe eller hvad du nu skal tilberede!

Lær at lave Mad hos Vibs – klik her

 

 

LCHF panerede fiskefileter med LCHF tortillas og salsa/avocado – Madlevering og madplan

LCHF panerede fiskefileter er afprøvet et par gange, men disse, hvor fisken bliver vendt i forskellige former for frø-mel og æg og bagefter stegt i avocado olie er et hit! 🙂 Herefter lægges fisken ovenpå en LCHF tortilla og toppes med salsa og frisk avocado. Der er vitaminer og det gode fedt i i lange baner hér 🙂 Retten er direkte afprøvet fra paleogrubs.com og justeret efter min smag 🙂 SE TIP. Der er brugt lidt mange ingredienser til denne ret, men mange af ingredienserne har du i forvejen, hvis du er lidt “øvet” LCHF’er. Den tager lidt tid at lave, så der er ikke i ulvetimen, at du skal lave denne ret. Hellere når der er lidt mere tid i weekenden. Og resterne bruger vi selvfølgelig til alt muligt andet! SE TIP.

Den ekstra tilberedningstid vil glæde mine kolleger hos VIBservice 🙂 Jeg var nødt til at lave retten dagen før, da jeg skulle have den med om morgenen til frokostlevering. Salsaen har kun godt af at trække længe og tortillas og fisk kan sagtens varmes langsomt og blidt op.

Da jeg alligevel skulle varme retten, var det jo ligegyldigt, hvilken enkelt ret, jeg startede med at tilberede. Men jeg vil helt klart starte med at lave salsaen (som altid har godt af at trække), tortillaerne (hold dem lune i staniol), og dernæst fiskefileterne. Kan du multi-taske og er lidt erfaren, laver du selvfølgelig fiskefileterne klar, mens du steger tortillaerne 🙂

2015-09-15 12.34.57 LCHF paneret fisk på tortillas toppet med salsa og avocado

Forslag til salsa som tilbehør til servering + avocado:
  • 2 mellemstore tomater, skåret i kvarter, siger den oprindelige opskrift. Jeg brugte 5 mindre tomater og skar alle kerner væk. Rester kan altid bruges. SE TIP
  • 1 forårsløg, finthakket, siger igen den oprindelige opskrift. Jeg brugte hele bundtet på ca. 5
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1/2 grøn chilli, finthakket
  • 1/2 – 1 bundt persille, skyllet og hakket
  • 1 lime, skåret i kvarter, til pynt og drypning henover retten
  • 1 avocado, skåret i tynde skiver til topping
  • salt og peber
  • evt. avocado olie til at dryppe
Ingredienser til tortillas:
  • ca. 140 gr. mandelmel (Funktionel Mad). Jeg brugte ca. 100 gr. mandelmel og 40 gr. sesammel (Funktionel Mad)
  • 5 spsk HUSK
  • 2 tsk olivenolie
  • 2 æg
  • 1/2 tsk bagepulver
  • ca. 2,3 dl vand
  • 1/2 tsk salt
  • olivenolie, smør eller kokosolie til stegning
 Ingredienser til fiskefileterne:
  • ca. 500 gr fiskefilet. Frisk fisk er absolut bedst, men vælg hvad du nu kan skaffe – frisk eller frossen. Jeg købte frosne sej fileter
  • 4 spsk hørfrømel (købt, ikke hjemmelavet)
  • 1/2 tsk cayennepeber
  • 1/2 – 1 fed hvidløg, presset
  • 2 æg
  • 4 spsk sesammel (Funktionel Mad)
  • 2 spsk vand
  • 1/2 tsk bagepulver
  • salt og peber
  • avocadoolie til stegning, som giver den ekstra skønne smag
Fremgangsmåde – salsa:
  • Bland tomater, forårsløg, hvidløg, persille og chilli i en skål og sæt til side. Smag til med salt og peber og tilsæt evt. lidt avocado olie.
Fremgangsmåde – tortillas:
  • Pisk æg, olivenolie og vand sammen. Tilsæt mandelmel, HUSK, bagepulver og et nip salt og pisk videre, så det hele er blandet godt sammen.
  • Lad dejen hvile i 5-10 min.
  • Del dejen i 8 boller
  • Nu kan man være enormt tjekket og rulle hver bolle mellem 2 stykker bagepapir, så hver enkelt bolle måler ca. 15 cm eller lidt tyndere. Jeg bryder mig ikke om, hvis de er for tykke. Til gengæld kan de også være sværere at have med at gøre. Jeg springer over og flader bollerne mellem våde håndflader, så jeg nogenlunde regner med, at de hver især er på det opgivne mål 🙂 Set i bakspejlet, var det nok nemmere at rulle hver bolle mellem bagepapiret 🙂 Man skal have lidt tålmodighed med denne dej, så den bliver samlet og ikke sprækker
  • Varm en pande op på medium varme, tilsæt lidt olivenolie og bag tortillaerne i ca. 2 min pr. side indtil de er let gyldne
  • Hold tortilla’erne varme, f.eks. i sølvpapir eller i et fad i ovnen på svag varme
 Fremgangsmåde – fiskefileter:
  • I en dyb tallerken blandes hørfrømel, cayenne peber, hvidløg og lidt salt og peber godt. Sæt til side
  • Skær fiskefileterne i ca. 2 cm lange strimler og tør dem godt med køkkenrulle. Hvis du skal optø fisk, så bred en avis ud og dæk med køkkenrulle, ellers bruger du temmelig meget køkkenrulle til dette formål
  • Pisk æg, sesammel, bagepulver, en knivspids salt og peber og vand
  • Hæld æggeblandingen over i en flad tallerken og lad hvile i 5 min.
  • Pres hver stykke fisk ned i hørfrømel-blandingen, drys dem af for overskydende mel og dyp hvert stykke ned i ægge-sesammel-blandingen. Læg fiskefileterne på et spækbræt, klar til stegning
  • Tilsæt godt med avocado olie i en stor stegepande på medium varme. Steg fileterne ca. 2 min på hver side eller indtil de er herligt gyldne på hver side. Læg de stegte fiskefileter på køkkenrulle. Sæt til side. Pas på med ikke at overstege fisken, så den bliver tør.
Servering:
  • Skær fiskefileterne i mundrette stykker og del dem i tortillaerne. Top med salsa og avocado i skiver
  • Servér med lime både

TIP: For meget mandelsmag til min aftensmad er ikke lige mig. Næste gang vil jeg vælge ét af disse alternativer:  LCHF tortillas, med sesammel eller LCHF pandekager/forårsruller. Eller vælg én af de mange grøntsagswraps/pandekager. Jeg spiste kun 1/2 tortilla.

TIP: Resten af tortillaerne røg i fryseren med bagepapir imellem hver enkelt. Tag én ud om morgenen og steg/opvarm dem blidt i smør. Tilsæt evt. en skive ost og grøntsager. Skøn mættende morgenmad/frokost.

TIP: Resterne af tomatsalsaen blev brugt til 2 x morgenmadsomelet, så der er hurtig morgenmad de næste par dage:

2015-09-15 16.33.22 Omelet med rest fra tomatsalsa

Steg salsaen på panden, så eventuel væde er kogt væk. Pisk 4 æg med 2 tsk chiafrø, 2 spsk HUSK, lidt reven parmasanost, salt og peber. Jeg havde en rest cheddarost, så det røg også med ned i dejen i små stykker. Lad dejen hvile 5-10 min. Tilsæt en god klat smør. Hæld hele baladen ud på panden til salsaen og steg omeletten gylden på den ene side. Jeg skar omeletten over i 4 dele og vendte dem enkeltvis på panden og gav dem et par minutter mere på den anden side. Lad afkøle lidt. Pak hver enkelt stykke i bagepapir og dernæst i frysepose, så kan du nemt nappe et stykke fra køleskabet de næste par morgener.

Bon appetit 🙂

Lær at lave Mad hos Vibs – eller kontakt mig for LCHF-madlevering.