Daily Archives: 23/01/2015

Cheesy Cauliflower Breadsticks… lød opskriften…

som jeg faldt over på en amerikansk hjemmeside…..

og jeg tænkte, nå ja, det har jeg jo lavet så mange gange før, men denne var anderledes, fordi forfatteren af opskriften satte sin revne blomkål i mikro-ovnen i 10 minutter, INDEN der blev arbejdet videre med “dejen”. DET havde jeg ikke set før! Så det måtte jo efterprøves 🙂 Nu er jeg ikke den heldige ejer af en mikro-ovn, så jeg testede retten i ovnen – og det gik sådan for sig:

Ingredienser:
  • 1 blomkålshovede
  • 4 æg
  • i alt ca. 400 gr. ost. Hvad du nu har – eller kan købe billigt. Jeg købte 500 gr. Gouda til en meget rimelig penge. Mozzarella er sikkert også et hit. (IKKE den revne, færdiglavede. Det er meget ofte, at producenterne tilsætter stivelse)
  • 3 tsk oregano
  • 1 tsk salt og et godt drys peber
  • 4 fed hvidløg
  • Evt. 2 tsk HUSK (loppefrøskaller, den grønne æske)
Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 200 grader – varmluft.
  • Skyl blomkålshovedet, skær det i mindre buketter inkl. stokkene og i food-processoren med det hele sammen med hvidløgene, så du har en meget fin “ris”. Uanset hvad du bruger af redskab, det være sig rivejern, stavblender el.a., skal blomkålen og hvidløgene være som ris.
  • Blomkåls-/hvidløgsrisen lægges på en bageplade, beklædt med bagepapir. Bag ca. 20 min. Den må ikke blive brun.
  • Det ser sådan ud, når det kommer ud af ovnen:

2015-01-23 14.35.51

  • Afkøl ca. 10 min.
  • Den afkølede blomkålsris op i en skål
  • Rør blomkålsrisen godt med æg, oregano, ca. 250 gr. ost, salt og peber. Jeg brugte en peberblanding med citron, som en skøn BB-gæst havde efterladt.
  • Tag 2 bageplader frem og beklæd dem med bagepapir.
  • Tag en dejskraber og fordel dej på de to plader – du skal ikke fylde bagepladerne. Form dejen med dejskraberen, så du har ca. 1/2 cm tykkelse i dejen. Brug dejskraberen til at lave nogle pæne, lige kanter.
  • Ind i ovnen med begge plader – derfor varmluft.
  • Bag ca. 10 min., byt rundt på pladerne og bag ca. 10 min. igen. Dejen skal være gyldenbrun – ikke sort! Så tjek efter ca. 7-8 min.
  • Tag pladerne ud og riv resten af osten henover – her er jeg startet med at rive osten over den bagte bund:
  • 2015-01-23 15.20.56
  • Når du har fyldt begge bunde med reven ost, sættes bundene ind i ovnen igen i ca. 2 min. – byt rundt, giv, dem igen 2 min., så det hele bliver gyldenbrunt og lækkert 🙂
  • Her er resultatet af den ene af bundene:
  • 2015-01-23 15.46.46

Den manglende bid i midten skyldes, at jeg jo måtte prøvesmage 🙂

Da jeg ikke helt stolede på opskriften, inden jeg startede, tilsatte jeg 2 tsk. HUSK, men det er jo en smagssag, hvor fast man vil have sin bund.

Det er et længere forarbejde end normalt til en “pizza”-bund, til gengæld, har du en grøntsagsbund, uden at den er fyldt med en masse fibre, f.eks. Po-fibre, som mange ikke kan tåle.

Disse breadsticks vil jeg bruge som en forret med tomat-salsa – så er der sund, skøn mad med farver på ! 🙂

Jeg synes, at det var et hit!

Vil du lære at lave mad med MadMedVibs, så kontakt mig 🙂