Daily Archives: 20/07/2016

LCHF variant af pulled pork

Vi kan alle lave den perfekte pulled pork med et utal af ingredienser efter den perfekte opskrift. Vi kan også “bare” lave den nemme version ud fra devisen: Hvad vi har i køleskabet/køkkenskuffen, det tilsætter vi :-). Jeg havde en mad til en del dage og resten blev smidt i fryseren til en “panik-dag”/hurtig gæstemad :

2016-07-11 19.40.06 Pulled pork burger med hurtigstegt spidskål

Bollerne blev bagt af reste-mel, men alle former for LCHF boller kan selvfølgelig bruges. Klik her for min udnyttelse af reste-melet:

2016-07-15 17.45.29 Burgerboller af restemel med chiafrø

Ingredienser til den “pullede pork”, som jeg valgte at lave retten i “lyn-version”:
  • Nakkefilet i en størrelse, som kan være i din stegeso/römertopf. Tror, at jeg købte omkring 2 kg på tilbud til “ingen penge” 🙂
  • Den pullede pork sovs – og nu nævner jeg bare, hvad jeg havde i køleskabet/køkkenskabene OG Hvis dit kød/stegeso er af stor størrelse, skal du forøge mængderne, så der er rigeligt med sovs:
  • 500 gr mosede tomater på glas (tilbud i Netto på et tidspunkt). Ellers brug min. 2 dåser flåde tomater og mas tomaterne ud
  • 2 fed knuste hvidløg
  • 1 spsk sød paprika
  • 2 spsk røget paprika
  • 1/2 spsk gurkemeje
  • 1 spsk stødt spidskommen
  • 1 spsk oregano
  • 2 spsk salt
  • friskkværnet peber
  • saft af 2 lime-frugter
  • 2 spsk tamari (glutenfri soja)
  • 2 spsk kokossukker
  • 1 spsk karry
  • 1/2 dl æblecidereddike
  • 1 tsk tørret tørret chilipulver
  • Salt og peber
  • Det gælder om at have det stærke, det sure og det søde godt mikset sammen. Tilsæt mere af det stærke/sure/søde, hvis din smag er til det og smag på sovsen, inden den ryger ned til kødet 🙂
Fremgangsmåde:
  • Alle ingredienser blandes/blendes godt sammen og smages til, så du kan lide sovsen
  • Tænd ovnen på 120 gr
  • Læg nakkefilet’en i stegesoen/römertofpen
  • Hæld sovsen over
  • Sæt römertopfen i den kolde ovn og lad den passe sig selv i 6 timer
Servering:
  • Kødet ud af römertofpen
  • Riv kødet fra hinanden, så det strimler
  • Servér med rigelige mængder af sovsen  – smag sovsen til med salt og peber, hvis nødvendigt
  • Lav evt. en hurtig spidskålsalat med fintsnittet spidskål, fed cremefraice, lidt limesaft, salt og peber. Klik her
  • Dine favorit LCHF boller til

Jeg lover dig, at du bliver meget hurtig mæt af dette måltid og velbekomme 🙂

KH Vibs

Lær at lave mad hos Vibs

 

LCHF burgerboller af reste-melet i køkkenskuffen

Mine kære læsere har nok efterhånden fundet ud af, at jeg virkelig ikke bryder mig om at smide madvarer ud. Det er simpelthen for dyrt – og jeg vil hellere bruge pengene på noget andet sjovt end at have fornemmelsen af, at jeg smider pengesedlerne direkte i skraldespanden:-)

Jeg havde ikke fået bagt nogen form for boller i lang tid – ikke fordi jeg spiser så mange af dem – men de er super at have i fryseren, når man har travlt, og bare har tid til at komponere en hurtig “ostemad” 🙂

2016-07-15 17.45.29 Burgerboller af restemel med chiafrø

Ingredienser:
  • Jeg brugte 4 æg + 1 til pensling
  • 1 bæger hytteost 4%
  • De rester jeg nu havde af mel: Sesammel, mandelmel, Tropicai kokosmel
  • Chiafrø – der er drysset med chiafrø på toppen. Alternativt sesamfrø, hvis du synes
  • 1 par spsk HUSK (den grønne)
Fremgangsmåde:
  • Blend æg med hytteost
  • Ovnen tændes for 190 – 200 gr., og varmer op, mens dejen hviler
  • Tilsæt nu diverse former for mel, HUSK og evt. chiafrø. VIGTIGT: Dejen må ikke blive for fast. Lad dejen hvile i 10 min., så væsken bliver suget. Du skal med våde hænder/en ske kunne nogenlunde forme en bolle. Er dejen for våd, tilsætter du mere mel/HUSK og lader den hvile igen.
  • Hvis du vil have lidt flade burgerboller, sætter du klatten med dej på en bagepapir-beklædt bageplade og trykker dem lidt flade med en våd ske
  • Pensl bollerne med et sammenpisket æg og drys med chiafrø/sesamfrø
  • Tag bollerne ud af ovnen, når de er blevet let gyldne.
  • I min ovn skal jeg vende rundt på pladerne efter ca. 5 min. Hold øje med dem!
Bollerne kan også bruges til LCHF pulled pork med lynstegt spidskål:

2016-07-11 19.40.06 Pulled pork burger med hurtigstegt spidskål

Jeg lægger bollerne i fryseren – tør dem op/rister dem  på brødristeren, når jeg skal bruge dem, og får en herlig sprød skorpe !

 

Kh Vibs

Lær at lave med Vibs

LCHF kyllingefrikadeller og hvad rester fra den hele kylling kan bruges til = Billig LCHF kost !

Jeg er vild med kyllingefrikadeller og man tilsætter farsen de krydderier, som der er i køkkenskuffen, eller eksperimenterer med hvorhen din smagsløg styrer dig. Kun fantasien sætter grænser 🙂 Anvendelse af rester kan du se længere nede i opskriften.

2016-07-15 17.30.45 Kyllingefrikadeller

Jeg eksperimenterede med at købe 2 hele kyllinger (så har jeg nemlig også til at kunne koge en lækker fond! Se længere nede i bloggen) Opskriften her er stor, men du halverer selvfølgelig bare mængden:

Ingredienser til ca. 8 personer:
  • 1,2 kg kyllingefilet (gerne med skind) ELLER du parterer 2 kyllinger og skærer kødet af skroget til du har samme mængde (tag gerne skindet med!). Jeg havde nogle store kyllinger, så det meste af kyllingelårene røg i fryseren til en anden god gang. Jeg skar bare råt og brutalt – ingen fine fornemmelser hér 🙂
  • 4 æg
  • 2 rødløg, finthakket
  • 4 fed hvidløg, hakket
  • 2 håndfulde friskhakket persille
  • 1 håndfuld frisk basilikum (jeg havde ikke frisk, så tilsatte 1 spsk tørret)
  • Jeg tilsatte lidt chiafrø (de skal jo bruges på et tidspunkt 🙂 – men kan sagtens undværes. Frøene jævner dog farsen noget)
  • salt og peber
  • smør eller kokosolie til stegning
Fremgangsmåde:
  • Skær kyllingekødet i småstykker, op i foodprocessoren og kør det til fars.
  • Tilsæt alle øvrige ingredienser
  • Kør igen til du har en dejlig fedtet, fast fars, som kan formes
  • Put fedtstof på panden
  • Dyp en ske i det smeltede fedtstof og form lidt mindre frikadeller med skeen
  • Steg dem på alle sider, så de er smukt gyldenbrune
Frikadellerne kan spises til hvad som helst. Gerne spidskål om sommeren, tilsat en lækker pesto – eller se her:

2016-06-15 19.20.12 Kødboller med broccoli- og blomkålsmos, grillede røde peberfrugter

Det er godt nok en omgang kødboller, som jeg havde til rest. Bare et eksempel med grillede peberfrugter:-)

Resterne af kyllingeskroget bruges til en lækker fond, som kan forvandles til en skøn broccoli-suppe. Tyk, cremet, fuld af vitaminer og tilmed billig 🙂

2016-07-18 19.41.50 Tyk broccolisuppe af kyllingefond, kyllingerester, rødløg, hvidløg

Her har jeg pillet skroget for rest af kylling og blidt stegt resten af rødløgene og hvidløget i olivenolie som tilbehør:

Sådan gør du med kyllingeskroget:
  • Skroget i en gryde, gerne med rester af løg, rodfrugter, persillestænger, eller hvad du måtte have af hengemte grøntsagsrester
  • Fyld op med koldt vand til det dækker kyllingen
  • Lad det koge op
  • Når det koger op, skummer du alt det hvide skum væk
  • Kog gerne i et par timer eller tre på svagt blus
  • Tag jævnligt det hvide skum væk
  • Jo mere kyllingen koger, jo mere fordamper vandet og fonden bliver tyk og lækker. Det er et temperaments-spørgsmål, hvor meget vand man vil have i sin suppe. Personligt gider jeg ikke at have for meget vand 🙂
  • Når du synes, hældes det hele op i en sigte med en stor skål under
  • Skroget pilles for kyllingerester, hvis du synes, og gemmes.
  • Du kan blande resterne af kyllingekødet med mayo og/eller en god olie og få en skøn kyllingesalat til en hurtig frokost, gerne tilsat en spids-/hvidlål
  • Du kan nu køle kyllingefonden af og fryse den til en anden god gang ELLER:
  • Jeg kogte 2 store broccoli (inkl. stængler) videre i fonden:
  • Kog stænglerne først til de er møre. Tilsæt dernæst hovederne og kog et par minutter
  • Skum alt hvidt skum væk
  • Lod hele molevitten køle af
  • Blend så det hele er blødt og lækkert
  • Tilsæt evt. en skvat fløde, salt og peber og smag til
  • Du har nu en skøn broccoli-suppe! 🙂

Voila – mad til mange dage for ikke ret mange penge 🙂

kh Vibs