Daily Archives: 30/07/2016

LCHF chokolade bounties med kokosdrys og udnyttelse af resterne

Jeg skulle have gæster – og gys, der måtte være bare være noget sødt til kaffen. Kigge i køffenskufferne: Havde jeg ikke nogle rester, som kunne bruges ? JO, kokosmel(flager) og sukrinmelis (fra julens godter). Opskriften er tyvstjålet fra Jane Faeber, som jeg så har justeret, hvilket jeg synes gør bounty’erne mindre hvinende søde, hvilket ikke lige er mig.Resten af kokosmælken blev selvfølgelig brugt – se længerne ned i bloggen.

2016-06-04 07.41.39 Bounty med kokosdrys

Ingredienser:
  • Cremen fra 1 dåse fuldfed kokosmælk (Santa Marias er ualmindelig god) Dåserne skal stå lidt længe på køl, så creme og – kokosvand bliver adskilt fra hinanden
  • 2 store spsk kokosolie + 1 lille spsk til at smelte sammen med chokoladen
  • 2 spsk sukrinmelis (start med lidt og smag til!)
  • 150 gr kokosmel (kokosflager) + lidt til pynt
  • 200 gr. mørk chokolade (jo højere kakaoprocent, jo bedre)
Fremgangsmåde:
  • Kokoscremen smeltes sammen med kokosolie i en gryde
  • Tilsæt nu sukrinmelis i små mængder, (smag til, så massen ikke bliver for sød) og kokosmel
  • Rør sammen til en tyk grød
  • Beklæd en sandkageform med husholdningsfilm og kom kokosmassen i formen
  • Pres kokosmassen vældigt godt sammen med en ske (ellers smuldrer massen for meget)
  • Lad massen stivne i omkring 3 timer til den er helt stivnet og fast
  • Skær massen ud i små stykker med en skarp kniv (endelig ikke for store stykker. Det er ikke til at håndtere)
  • NB! Det kan ikke undgås, at der bliver en masse rester af kokosmassen. Det ruller du bare sammen til sidst – og dypper dem i chokoladen også
  • Smelt chokoladen i vandbad med en 1 lille spsk kokosolie (altså en gryde sættes over med vand. Vandet koger og du sætter skålen med chokolade og olie oveni gryden med det kogende vand)
  • Dyp nu de små stykker kokos i chokoladen ved hjælp af 1 til 2 gafler
  • Sæt dem på et fad med bagepapir og lad dem køle helt af
  • Drys med lidt kokosflager
  • I køleskabet indtil de er helt afkølede

Det er guf, lover jeg jer 🙂

Og da jeg selvfølgelig nægter at smide resten af kokosmælken ud, kreerede jeg disse omeletter/pandekager:

2016-06-03 19.38.44 Wraps af kokosmælk, ørred, salat, mayo

Det er bare at piske æg sammen med resterne af kokosmælken. Steg tynde omeletter i smør/kokosolie. Da omeletterne var færdige, arrangerede jeg en tallerken med salat, tomat, en rest dressing, røget laks, agurk og purløg. Voila: Pragtfuldt måltid 🙂

 

KH Vibs 🙂

Lækker, enkel LCHF omelet med løg, fløde og ost

Omeletter kan tilberedes i et utal af variationer. Hvad du end kan lide, du tilsætter i din omelet, så enkelt er det 🙂

2016-07-30 17.01.28 Omelet m fløde, ost og løg

Dette havde jeg i køleskabet:
  • 3 æg
  • en slat piskefløde
  • 3 rødløg
  • 2 skiver ost, skiverne halveret
  • smør
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  • Skær løgene i tynde skiver og brun dem langsomt i rigeligt med smør
  • Pisk æg og piskefløde sammen
  • Tilsæt en anelse salt og friskkværnet peber til æggeblandingen
  • Når løgene er godt brunede, tilsættes æggeblandingen
  • Lad æggeblandingen stivne lidt og lav lidt huller med en grydeske, så det meste bliver stegt
  • Tilsæt skiver af ost
  • Da osten var smeltet lidt, gjorde jeg simpelthen det, at jeg lagde en stor tallerken ovenpå panden, vendte omeletten rundt, tilbage på panden, så den anden side af omeletten også blev lidt stegt, og osten smeltet
  • Det er ikke nødvendigt, kun hvis du synes, at omeletten skal have lidt farve på den anden side
  • Pynt med evt. rucola salat
  • Tilsæt måske laks, skinke, eller hvad du synes er lækkert 🙂

KH Vibs

Idéer til din perfekte aftensmad/morgenmad ? – klik her

Enkel spidskålsalat, LCHF fed og lækker :-)

Èn af mine kære veninder efterlyste opskriften på en hurtig spidskål-salat, som kan bruges til hvad som helst -også pulled pork:

2016-07-30 15.51.04 Hurtig spidskålsalat

 

Ingredienser:
  • Fintsnittet spidskål
  • Creme fraiche (Netto havde så kun 18%, men du kan lade den afdryppe i et kaffefilter)
  • Saft fra en lemon (eller start med saften fra 1/2 og smag til) Jeg kan godt lide dressingen frisk i smagen
  • 1/2 fed presset hvidløg (eller mere, hvis smagen skal være mere gennemtrængende af hvidløg)
  • En god klat mayonnaise – smag til
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og peber

Denne salat kan varieres i det uendelige: Tilsæt fintsnittede gulerødder og/eller flere krydderier/krydderurter, som smagen behager 🙂

KH Vibs