Vi kan alle lave den perfekte pulled pork med et utal af ingredienser efter den perfekte opskrift. Vi kan også “bare” lave den nemme version ud fra devisen: Hvad vi har i køleskabet/køkkenskuffen, det tilsætter vi :-). Jeg havde en mad til en del dage og resten blev smidt i fryseren til en “panik-dag”/hurtig gæstemad :
Bollerne blev bagt af reste-mel, men alle former for LCHF boller kan selvfølgelig bruges. Klik her for min udnyttelse af reste-melet:
Ingredienser til den “pullede pork”, som jeg valgte at lave retten i “lyn-version”:
- Nakkefilet i en størrelse, som kan være i din stegeso/römertopf. Tror, at jeg købte omkring 2 kg på tilbud til “ingen penge” 🙂
-
Den pullede pork sovs – og nu nævner jeg bare, hvad jeg havde i køleskabet/køkkenskabene OG Hvis dit kød/stegeso er af stor størrelse, skal du forøge mængderne, så der er rigeligt med sovs:
- 500 gr mosede tomater på glas (tilbud i Netto på et tidspunkt). Ellers brug min. 2 dåser flåde tomater og mas tomaterne ud
- 2 fed knuste hvidløg
- 1 spsk sød paprika
- 2 spsk røget paprika
- 1/2 spsk gurkemeje
- 1 spsk stødt spidskommen
- 1 spsk oregano
- 2 spsk salt
- friskkværnet peber
- saft af 2 lime-frugter
- 2 spsk tamari (glutenfri soja)
- 2 spsk kokossukker
- 1 spsk karry
- 1/2 dl æblecidereddike
- 1 tsk tørret tørret chilipulver
- Salt og peber
-
Det gælder om at have det stærke, det sure og det søde godt mikset sammen. Tilsæt mere af det stærke/sure/søde, hvis din smag er til det og smag på sovsen, inden den ryger ned til kødet 🙂
Fremgangsmåde:
- Alle ingredienser blandes/blendes godt sammen og smages til, så du kan lide sovsen
- Tænd ovnen på 120 gr
- Læg nakkefilet’en i stegesoen/römertofpen
- Hæld sovsen over
- Sæt römertopfen i den kolde ovn og lad den passe sig selv i 6 timer
Servering:
- Kødet ud af römertofpen
- Riv kødet fra hinanden, så det strimler
- Servér med rigelige mængder af sovsen – smag sovsen til med salt og peber, hvis nødvendigt
- Lav evt. en hurtig spidskålsalat med fintsnittet spidskål, fed cremefraice, lidt limesaft, salt og peber. Klik her
- Dine favorit LCHF boller til
Jeg lover dig, at du bliver meget hurtig mæt af dette måltid og velbekomme 🙂
KH Vibs