Kål og kylling er dejlig, enkel og billig LCHF-mad og kan tilberedes i et utal af varianter – her er én af dem med tandoori, der er et dejligt indisk krydderi. Lav gerne en stor portion i weekenden og frys resterne.
Forslag til aftensmad til Annette Wibergs 2. kursusaften: Slank med LCHQ. Klik her, for at se min blog, hvor jeg omtaler kurset. Klik her for kursus hos MadMedVibs
Ingredienser:
- En god, stor kylling
- 1 mellemstort hvidkålshovede
- 2 pakker bacon
- tandoori krydderi. Se TIP yderligere anvendelse af krydderiet
- evt. salt
- peber
- evt. piskefløde
Fremgangsmåde – kogning af kylling- og fond:
- Rens kyllingen godt og grundigt under rindende, koldt vand
- Kyllingen i en gryde. Koldt vand på, så det lige dækker
- Kog vandet op. Skum vandet jævnligt for urenheder under kogeprocessen
- Kog kyllingen på svag varme under låg, så vandet lige simrer, ca. 45-60 min., afhængig af størrelsen. Benene skal kunne falde fra hinanden
- Tag kyllingen op ad vandet, over i en si og lad køle af. Gem kogevandet.
- Når kyllingen er tilstrækkeligt afkølet, pilles alt kødet af, plukkes i ikke alt for stykker, og op i en skål. Kyllingebenene lægges tilbage i kogevandet.
- Kog nu kyllingebenene på god varme, uden låg, i 40-60 min., afhængig hvor meget væske, der skal være tilbage til kogning af kålen. Jeg koger væsken godt ind.
- Væsken op i en si med en skål under, så der nu er den skønne kyllingefond tilbage i skålen.
- Har du tid, afkøles fonden i køleskabet, evt. natten over. Derved lægger kyllinge-fedtet sig på toppen, der kan skrabes af og gemmes til stegning af kålen.
Fremgangsmåde – hvidkål og bacon:
- Skær hvidkålen i tynde strimler eller hak det groft. Helt dit valg.
- Tag nu din fond fra køleskabet, skrab kyllingefedtet af og hæld det i kogegryden
- Svits hvidkålen i kyllingefedtet
- Tilsæt så meget kyllingefond, som du ønsker. Er der overskydende fond, kan det altid koges ind senere.
- Krydr med tandoori, lille smule salt og peber. Pas på med saltet, når der senere hen skal tilsættes bacon til retten. Smag dig frem med tandoori krydderiet.
- Kog hvidkålen i fonden ca. 30-60 min. alt afhængig af, hvor meget “bid” der skal være i kålen.
- Når kålen er færdigkogt, kan du vurdere, om fonden skal koges yderligere ind.
- Jeg er ikke så glad for “tynde supper”, så jeg tilsætter et skvæt fløde og koger dette lidt ind sammen med fonden.
- Tilsæt nu kyllingekødet og varm godt igennem. Smag til igen og krydr evt. ekstra med tandoori og peber
- Imellem tiden er bacon stegt på panden. Jeg klippede de lange stykker midt over. De færdigstegte baconstykker over på køkkenrullepapir til afdrypning.
- Gem baconfedtet til en anden god gang – f.eks. til stegning af wraps – klik her.
Så er der serveret 🙂 Kålgryden op i et forvarmet fad og drys små stykker bacon henover.
TIP:
Som det ses, har jeg ikke i denne ret, gjort noget ud af fonden. Se denne opskrift for en lækker fond, også baseret på kylling. Kyllingen kan selvfølgelig erstattes af vildt/oksekød. Søg efter “fond” i mit opskriftsregister og opdag, hvor mange gange jeg bruger en fond som basis i madlavningen 🙂
TIP:
Klik her for min lækre rester af oste-cremet blomkål og tandoori-krydret kyllingefileter.