Jeg var jo den heldige modtager af en stor and med indmad. Og så er jeg blevet særdeles forelsket i sous vide madlavning. Jeg fulgte en opskrift, hvor andebrystet lå i saltlage i 2 døgn og derefter i sous vide’n i 4 timer. Bare så godt! Ellers steger du på vanlig vis andebrystet på stegepanden. Hertil kommer rodfrugter stegt i andefedt. Nedenfor forskellige tips til rodfrugter.


Ingredienser:
Jeg brugte nok 3 stk af hver rodfrugt. Jeg målte simpelthen efter, hvad der kunne være på min store solide Le Creuset stegepande. Husk, at grøntsagerne svinder noget undervejs i stege- og kogeprocessen. Der skal være låg til stegepanden. Ellers skal grøntsagerne op i en gryde med låg efter endt svitsning
- Skrællede gulerødder
- Vaskede søde kartofler. Skær enderne væk
- Skrællede persillerødder/pastinakker
- 3 pillede rødløg
- 4 pillede fed hvidløg
- Dele af en selleriknold
- andefedt eller f.eks. olivenolie/smør til stegning
- en god portion hakket persille
- salt og peber
Fremgangsmåde:
- Rødløgene skæres i både
- Hvidløgene skæres i tynde stykker
- Rodfrugterne skæres i mundrette bidder – se billedet
- Frem med den gode stegepande
- Tilsæt fedtstof
- På med alle grøntsagerne og lad svitse godt.
- Låg på stegepanden og damp grøntsagerne møre. Tjek efter med en kniv. Grøntsagerne skal ikke koge helt ud.
- Tilsæt den hakkede persille og lad hele retten lige nå kogepunktet
- Smag til med salt og peber
TIP:
På nr. 2 billede er der, i forhold til billede nr. 1, meget småtskåren selleristykker i retten + der er tilføjet et skvæt lemonsaft = du kan tilføje, hvad du nu kan få fat i af rodfrugter! 🙂 Og syrlighed til de forholdsvis søde rodfrugter slår aldrig fejl 🙂
TIP:
Jeg havde en del rodfrugter + lidt piskefløde til rest, så jeg lavede hele portionen igen. Stillede i køleskab og tilsatte lidt piskefløde, når jeg varmede retten op igen. Et hit 🙂 Efter dage med andebryst, havde jeg ikke det store behov for kød, så det var fint for mig, bare at spise grøntsagsrester 🙂
Lær at lave MadMedVibs – klik her
Recent Comments